Christina Bendix: At være ensom og føle sig alene

 

Christina Bendix: At være ensom og føle sig alene

dreamstime_xs_9109952dreamstime_xs_9109952Kender vi mon ikke alle det..? At være ensom og føle sig alene…


Jeg deler her en svær følelse med dig. Jeg deler den med dig, fordi ensomhed er en følelse, jeg kender så godt. Måske kender du også til den følelse – for eksempel fra julen, som vi lige har overstået, selvom du på har været omgivet af mennesker du elsker, har du alligevel følt dig alene…
Jeg har igennem det meste af mit liv følt mig ensom. Følt mig alene. Også selvom jeg det meste af livet har været omgivet af andre.
Det føles som om min ensomhed har gået ved siden af mig – nærmest som en ven igennem livet.I mange år forstod jeg den ikke. Jeg flygtede væk fra følelsen – var bange for følelsen – og gjorde alt hvad jeg kunne for at komme væk fra den. Jeg troede jeg kunne løbe væk, gemme mig, spise på den, træne den væk – ja jeg gjorde mange krumspring igennem livet for, at få den lede følelse til at GÅ VÆK.

… det lykkedes dog ikke – tværtimod var det som om, at jo mere jeg forsøgte at bekæmpe den, jo mere stædig blev den bare. Jo mere insisterende blev den følelse.

I de seneste par år har jeg arbejdet intenst med min ensomhed.

Forsøgt at forstå hvad den vil mig.
Hvor den kommer fra
Hvad jeg kan gøre når den kommer osv.

Jeg har langsomt lært at forstå ensomheden, og i dag ser jeg på min ensomhed som en del af mig.

Ensomheden er en lille pige der bor indeni mig. En pige der altid har følt sig som tilskuer til livet.. en lille pige der har følt sig udenfor, til trods for, at mange har elsket mig og ville mig.

En pige der ikke turde åbne sit hjerte og tage imod – og en pige der har gemt sig væk. En pige der kun har vist det til omverden som hun var stolt af. Alt det andet ”grimme” gemte hun væk, og derfor kom ensomheden til at fylde så frygtelig meget.

Engang for mange år siden lukkede jeg af.

Til trods for at jeg som helt lille (før de 5 år) faktisk var lidt af en sejlivet tøs, der bare rejste sig op når jeg faldt – der altid forsøgte igen. Ja jeg var faktisk en umådelig stolt lille pige – men ben i næsen og masser af gå på mod.

Men som livet udfoldede sig lukkede jeg mere og mere af. Jeg følte mig tilsidesat – skuffet – overset. Jeg følte ikke jeg blev set som den jeg oprindelig var – og mest af alt – turde jeg ikke være mig.

Troede ikke jeg ville blive elsket hvis jeg var mig, og troede ikke der var plads til, at jeg var mig. (Jowwww som den pæne søde mig – hende var der jo altid plads til.)

Jeg lavede mange overbevisninger som barn, og disse overbevisninger slæber vi med os ind i livet, og de bliver til en del af vores personlighed.

dreamstime_xs_9109952I mange år stoppede jeg ikke op.. Jeg forsøgte vel på en måde at overleve følelsesmæssigt – i et indre kaos. I en indre splittelse.

I gamle dage var min ensomhed lig med svigt. Lig med at dem der var i mit liv ikke elskede mig nok. For hvis de havde elsket mig, ville de jo have været omkring mig. De ville ha fixet min ensomhed.

Men sådan er det bare ikke.
For selv når jeg var og er omgivet af mennesker jeg elsker – så mærker jeg den ensomme pige. Hun er der lige meget om jeg er alene eller ej.

De sidste år har jeg arbejdet mig stærk. Jeg har knoklet for at forstå mine indre dilemmaer – jeg har kigget indad for at tage ejerskab for det som kun har tilhørt mig. Og jeg har forsøgt at forstå, tilgive og give slip på det, som ikke var mit.

Den søgen har også ført mig til at kigge på min ensomhed.

Jeg har forsøgt at forstå, hvad pokker den længsel dog handler om. Og NEJ jeg har ikke fundet de vise sten endnu – men jeg er kommet et godt stykke af vejen.

Jeg er nået dertil at jeg nu ved, at meget af det jeg længes efter, er mig selv. En evne jeg måske skulle ha lært som barn, nemlig evnen til at være min egen bedste ven. Evnen til at give mig selv kærlig omsorg, og holde om mig selv. Jeg har manglet at holde fast på den absolut vigtigste brik i mit liv – nemlig at fastholde troen på, AT JEG VAR OK – lige som jeg var.

Som jeg sidder her i dag. 1 juledag så føler jeg den største ensomhed. Den raser i mig. Den trækker i mig. Ja faktisk hopper og danser den lille ensomme pige indeni mig.

MEN jeg forstår hende NU
Jeg ser hende NU.
Jeg tør mærke hende NU.

Så hun får plads.
Lige her ved siden af mig i sofaen. Her sidder vi. Mig Christina og den lille ensomme pige, der bor indeni mig. For det hun egentlig bare vil er, at jeg tager mig kærligt af mig. Giver mig selv den kærlighed og omsorg, som kun jeg kan give mig selv. Og give mig selv lov til at tage imod, AL den smukke kærlighed der er i mit liv.

Og netop i dag forstår jeg hvorfor jeg er ensom.
I dag er dagen hvor min far gik bort for 3 år siden.
I dag er dagen hvor jeg er opdraget til, at man skal være omgivet af sin familie. Sin far og mor. Omgivet af mennesker der på en måde ”putter en og nusser en med kærlighed”.

Sådan har min første juledag ikke været de seneste par år. Der har jeg været alene. Ikke hele dagen – men det meste af dagen.

Når jeg ser mig omkring, ser jeg mange der netop i dag er omgivet af deres forældre, svigerforældre, børn, børnebørn.

Og det minder mig om mit savn til mine forældre. Minder mig om hvor meget jeg savner at have mine forældre omkring mine børn og at de er tæt på mig i mit liv.

Men samtidig er det jo hvad det er.
Livet er hvad det er – og livet sker.

MEN i år oplever jeg at det er HELT OK, også selvom det er svært og selvom det er ensomt.
FOR JEG TØR GODT VÆRE I DET NU
Det giver mig den største følelse af LYKKE.
Det giver mig en følelse af STYRKE.
…Og det er godt nok mærkeligt at sidde her – og være fyldt op af både lykke og ensomhed.

Måske er det bare sådan – at hvis vi tør rumme det hele, rumme os selv, så overgiver vi os måske til, at vi netop er det hele..
Også er det ikke så farligt endda.

Den lille ensomme pige i mig, kigger på mig og smiler.. Og hvisker til mig, at det hele er ok. At hende og jeg faktisk ikke er alene, at vi har hinanden. Lige nu og her. Og at vi har mange i vores liv som elsker os og vil os.

 

ChristinaChristina Bendix,
Christina Bendix er uddannet klinisk diætist, NLP-praktitioner og er indehaver af Lyngby Kostklinik. Christina rådgiver, støtter og guider mennesker til at (gen)etablere et naturligt og afslappet forhold til mad, vægt og krop – og finde vejen til mere selvkærlighed.
Christina har stor succes med gruppeforløbet ”Naturligt og kærligt ned i vægt”, og har på godt 3 år afholdt 11 forløb. Christina afholder foredrag (live & online), workshops/temadage for blandt andet 2pm modelmanagement. Christina tilbyder intensive individuelle forløb samt mentorforløbet ”Et hemmeligt liv med mad”.
I 2014 var Christina på DK4 i programmet Fit Talk, hvor hun fortalte om sin virke som mentor & diætist samt hendes egen historie om vejen ud af en spiseforstyrrelse. Se Tv optagelse lige her.
Christina er fast skribent på Kvindetid.dk, og er skribent til en lang række artikler til blade som Alt for Damerne, Femina, Fit Living, Q, Hendes Verden.
www.Lyngbykostklinik.dk

 

 

Kommentarer skrevet af andre
  • Ninna Hansen

    28. december 2016 kl. 12:55

    Tak for en god artikel. Det er fuldstændig sådan jeg altid har haft det. Og hver gang ensomheden. Kom så begyndte jeg på noget nyt fx har jeg flyttet meget. Og haft svært ved at styre min økonomi fordi jeg troede det at købe nye ting kunne gøre mig glad. Jeg vil bruge nogen af dine råd fremover :)

  • Tanja

    27. december 2016 kl. 13:31

    En god beskrivelse af “ensomhed”. Din beskrivelse har givet mig nogle svar på min indre følelse af ensomhed. Jeg har ikke rigtig kunne finde den ud af hvor den kommer fra og hvad den kan betyde. Jeg er lige præcis i samme båd..

  • Jette Nielsen

    28. september 2016 kl. 09:10

    Tak for dine ord. Jeg har det sådan lige nu og har ALTID haft det sådan. Hver gang jeg starter på noget nyt, tænker jeg at NU bliver det anderledes…men så går der alligevel ikke så lang tid før den kommer igen og jeg føler mig distanceret og som en tilskuer.

    Har også altid været den pæne pige som folk kunne lide fordi hun lavede sine ting. Alt imens hun havde lyst til at skrige sin frustration ud!

  • Flemming Dyremose

    16. januar 2015 kl. 02:51

    Pink Floyd synger et sted” United we stand, divided we fall”, jeg har altid set det som udtryk for det paradoks eller dilemma, at enhver personlighed er isoleret og unik, også når den vekselvirker med andre. Uanset hvor tæt et andet menneske for lov at komme, vil et andet menneske aldrig kunne komme så tæt, at vedkommende bliver til en selv. Det vil altid være en anden der tolker ens udtryk, men med en anden personlighed end den der sender udtrykkene. Derfor vil vi grundlæggende være alene, og altid opleve andre som værende udenfor. Om det er den primære årsag til at føle sig ensom skal være usagt, men det er i hvert fald en absolut grænse for hvor tæt et andet menneske kan komme. Noget af det der går igen i din fremstilling er hvor meget du føler dig elsket. Jeg tror at det er meget udbredt at følelsen af accept og af at være elsket er koblet til at føle sig ensom. Men et eller andet sted er min intuitive fornemmelse at det ikke hører hjemme der. Jeg opfatter selvværd som noget andet end ensomhed. Hvis nogen accepterer mig og viser anderkendelse, eller endnu dybere, giver udtryk for at elske mig, så underbygger det min oplevelse af at være oplevet af andre som et godt menneske. Men jeg kunne nemt forestille mig at man kunne være ensom, selv om man faktisk blev overhældt med anderkendelse og kærlighed. Det kunne være fordi man ikke følte at man havde en tilgang til et eller flere mennesker, altså ikke kunne skabe en tilstand af fælles åbenhed, og dermed tilgang til alle afkroge i hinandens sind. En sådan åbenhed ville være en rejse mod at komme så tæt som muligt på at “være hinanden”, altså næsten at kunne se ud gennem hinandens “øjne”. Nogle ville måske argumentere for at man kun kunne nå en sådan tilstand gennem kærlighed eller forelskelse. Det ville jo være et argument for at ensomhed var forbundet med at være elsket. Men det er også muligt at en sådan tilstand kan nås uden kærlighed, men i stedet gennem oparbejdelse af en usædvanlig grad af tillid. Lidt som når folk siger at de nemmere kan betro sig til en fremmed de aldrig skal møde igen, end til en de har kendt hele livet. Her underforstået at tilliden bygger på at den fremmede ikke ved hvem man er, aldrig ser en igen, og derfor ikke kan misbruge den åbenhed man udviser. Det er under alle omstændigheder et spændende emne, som meget godt illustrerer at den måde vi vekselvirker med vores medmennesker, om det er følelsesmæssigt eller intellektuelt, har stor betydning for fores mentale tilstand.

  • John Andersen

    6. januar 2015 kl. 22:59

    Sådan en lille dreng tror jeg der er inde i mig, efter at ha læst din artikel kan jeg kende mange ting i mit liv.

  • maja

    6. januar 2015 kl. 12:12

    Det er også mig

  • Anne Lykkeskov

    6. januar 2015 kl. 01:25

    Tak fra mit hjerte..
    Der trillede genkendelses tårer fra start til slut.
    Jeg tænker på Poul Krebs ord:
    Du er ikke den eneste, ligegyldigt hvor ensom du er.

  • Christina

    5. januar 2015 kl. 19:39

    Jeg er 40 år og har også altid følt mig ensom. Jeg var hende man var/er sammen med når man ikke lige har andre. Jeg var hende der altid betalte for en tur i byen, så havde vi det jo sjovt. Ja jeg kan også skrive stolpe op og stolpe ned om hvad jeg føler. Men det har i andre jo beskrevet noget så godt før mig. Vi er nok mange der alligevel føler os enormt ensomme og det er meget trist synes jeg. Jeg er selv meget ked af min situation.

  • Luis

    5. januar 2015 kl. 19:32

    Kender den følelse meget godt. Følelsen af ensomhed i fællesskabet. Er dog endelig nået frem til en accept og forståelse og har det godt den.
    Godt skrevet.

  • lails

    5. januar 2015 kl. 19:10

    Kære Christina.

    Hvor rammer du dog plet.
    Men tror desværre den lille ensomme er gemt i rigtig mange piger/kvinder.
    Har lidt kastet skylden på det,at vi hele tiden gerne,vil leve op til andres forventninger.

    Og også det at det gennem skoletiden var så vigtigt at have masser af venner og veninder. Der var man konstant klistret til dem og det ophører jo helt naturligt, i den grad det var dengang.

    Nu har vi alle så travlt i en voksenverden hvor alt skal hænge sammen. Har stadig kanon gode venskaber, og er dybt taknemmelig for dem alle.

    Men vi er jo ikke sammen mange timer hver dag, som man var i hele barndommen.

    Kan også føle mig ensom sammen med andre, og har det faktisk bedst med folk der “fylder” meget. Når jeg er sammen med andre skal jeg mærke liv og glæde… Ellers vil den lille ensomme hjem

  • Tina Olsen

    5. januar 2015 kl. 14:36

    Kære Christina .

    Jeg vil gerne give dig en kompliment for dette , som du har skrevet .
    Sikke fint det er skrevet og hvor er det godt at se , at du tør være åben om det – det er sjældent med åbenhed omkring ensomhed . Og jeg blev også rørt over , at det jo præcis er sådan , som jeg selv føler det ; at være ensom selvom jeg er i selskab med andre . Og selvom jeg har familie , så føler jeg mig ensom , for selvom vi sidder i samme rum , så er jeg overset – jeg føler mig ikke værdsat , for de taler ikke med mig – kun hvis jeg skal belæres og kritiseres – det er som om , jeg ikke passer ind nogen steder – altid er jeg alene ; jeg har ingen ægte venner – bare nogen jeg kender ; og dem , som jeg prøvede at være venner med ( på deres præmisser ) , svigtede mig – har endda gjort mig ondt .
    Altid har jeg glemt mig selv , altid negligeret mine følelser og overskredet mine grænser for at prøve at tilpasse mig andre , serviceret , været hjælpsom , været der’ for dem , givet dem min tid , mit nærvær , sat mig i deres sted i forståelse mv – så de skulle synes om mig . Men jeg har selv manglet kærlighed og omsorg . Mine forældre har aldrig givet mig ros , omsorg , putte , kærlighed . Kun er jeg blevet overøst med mine ” fejl” og mangler . Og det har så betydet , at jeg aldrig har kunne have et forhold til en mand pga at jeg føler mig som een stor fejl .
    Og da jeg endelig mødte mit livs kærlighed , så er han ligesom min far – han piller mig ned og synes alting ved mig er forkert og irriterende – og alligevel siger han , at han elsker mig . Han har lige været fantastisk mod mig i 4 uger , hvor vi konstant har været sammen , rejst samnen på skift mellem vores hjem sammen – men så på vores sidste nat inden , vi skulle starte på hverdagen efter hans lange ferie – så kritiserede han mig for at snakke og kommentere for meget , men hadi , som er så god til psykologi , burde vide , at årsagen ligger dybere , fordi jeg prøver at udfylde ensomheden indeni mig – selvom jeg er sammen med ham , endda selvom han er den ENESTE mand , som jeg vil være sammen med – men jeg snakker og kommenterer , fordi jeg ikke føler mig god nok – og i min følelse i – at ikke føle mig god nok , ligger i at jeg ikke føler mig påskønnet af ham – og selvom han siger , at jeg er elskelig – så føler jeg mig ikke værdsat af ham . Men han sagde , at hvis han ikke elskede mig , så ville han ikke gøre de ting for mig , som han gør . Han har også købt dyre gaver og betalt en masse gennem de sidste 4 uger . Men jeg ønsker hellere hans nærvær , bekræftelse gennem hans attrå og desire ( som er forsjælden ) og jeg ville ønske , at han elskede mig for DEN , jeg ER : den stille pige . Men hende tør jeg ikke være , fordi jeg er bange for at være kedelig !
    Og DEN følelse blev jeg nærmest bekræftet i , da han i hans typisk optrappende oprivende diskussion (som om han gør det med den’ hensigt at slippe AF med mig = som tak selskab og hygge – nu er vores periode slut – og han ved , hvad han skal sige for at få mig til at enten gå eller smide ham ud ) – for så sagde hadi til mig , at han ville forandre sig og det ville indebære noget diamentralt modsat af , hvad jeg kender ham for og han sagde også , at han bare sagde noget for at behage mig ……. igen kommer det frem : at please . Men hvor ville det være meget mere ægte og nemmere og mere ærligt – og mindre smerteligt og mindre sårende , hvis vi turde være os selv . Passe på os selv .
    Men jeg har i min ensomhed draget “omsorg” for mig selv ved at købe smukke ting , smukke kjoler mv , og spist mig til trøst i sød youghurt , hjemmelavede kager mv . Men det overskydende fedt og mine mange ting og for meget tøj har blot bragt mig endnu mere ærgrelse – især da jeg fik kritik herfor af min elskede , som ikke fatter den bagved liggende årsag .
    Men jeg vil prøve din ekspertice i diæt og NLP : ) .
    Tusind tak for din ærlige , åbne og sårbare deling , som gjorde mig lettet over , at vi er i samme båd ; een som mig selv . Og een som er ligeså åben som mig .
    Kærlig hilsen Tina

  • Rena

    5. januar 2015 kl. 14:27

    Du har sat ord på de følelser som jeg også har haft i hele mit liv. Snart 34 år.
    Det er dejligt at ved at man ikke er alen om at være ensom og føle sig alene.

Skriv din egen kommentar
Kvindetid artikler
Undgå tørhed i skeden

Undgå tørhed i skeden

Det er ikke noget, vi taler om, og det er ikke noget, vi tænker på – før det opstår! Men faktisk er det et kæmpe problem for mange kvinder: Tørhed i skeden! Tørhed kan ikke forebygges, men du kan alligevel gøre noget for at mindske risikoen. Og heldigvis kan du også gøre noget, hvis problemet alligevel opstår.

Gør sommertræning sjov

Gør sommertræning sjov

Gør sommertræning sjov Træningsøvelser er ikke altid lige sjove, men sommeren giver nye muligheder for træning udendørs, som skal udnyttes mens de kan.   Hvis du er typen, der ikke lige fik gået i fitnesscenteret, dengang kroppen skreg efter det i januar, og heller ikke lige fik taget dig sammen i april, da det gik […]

Dit hjem skal føles hyggeligt og hjemligt

Dit hjem skal føles hyggeligt og hjemligt

Mange af os kvinder har fokus på, at vores bolig skal være moderne og, at møbler, interiør og andet skal leve op til de seneste trends, men det er vigtigt, at du har fokus på at få dit hjem til at føles som et hjem.

Astrologi artikler
Astrologiske tendenser for ugen

Astrologiske tendenser for ugen

Astrologiske tendenser for uge Vi bringer astrolog Karl Aage Jensens generelle astrologiske tendenser for ugen, der kommer. Læs flere aktuelle kommentarer til landets og verdens begivenheder direkte på AstrologiHuset og Karl Aages Jensens blog her Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet her  . Uge 34 Ugen, der kommer Vi nævnte tidligere, at den forgangne uges stærke spændingsaspekter, kunne udløse terror, […]

Kvartalshoroskoper for juli – september 2017

Kvartalshoroskoper for juli – september 2017

Kvartalshoroskoper for juli – september 2017 Hvad har du i vente i årets sommer måneder. Ønsker du et personligt årshoroskop for kun 149,- så klik HER  Du kan også læse dit kærlighedshoroskop hver måned på Kvindetid! Rigtig god fornøjelse med Kvartalshoroskoper og god sommer! . VÆDDEREN  Perioden starter med den del spændinger. Det drejer sig både om dine mål og karriere […]

Kvartalshoroskoper for juli til september

Kvartalshoroskoper for juli til september

Gå ikke glip af dit kvartalshoroskop for juli til september. Klik på horoskop og se under de enkelte stjernetegn hvad du har i vente disse sommermåneder.

Fik du læst disse?
Birgitte Baadegaard: Peptalk om jobsøgning for kvinder hos Bog og Idé

Birgitte Baadegaard: Peptalk om jobsøgning for kvinder hos Bog og Idé

Er du blevet ledig, har du været det et stykke tid eller vil du lave noget andet?

Tinus de Schunard om Kvinder

Tinus de Schunard om Kvinder

Behandl dig selv med respekt og kærlighed og brug en masse energi på at vise verden, hvorfor netop DU har en vigtig plads i den. Lær at tro på dig selv og kend dit værd

Er du kørt flad? Drop idéen om at blive den perfekte mor

Er du kørt flad? Drop idéen om at blive den perfekte mor

Mange mødre føler sig utilstrækkelige selvom de konstant strækker sig for at give børnene en glad hverdag