Lykke Larsen: De enkelte Stjernetegn og Motion

 

Lykke Larsen: Stjernetegn og motion

Læs astrolog Lykke Larsens bud på, hvilken motionsform der passer bedst til de enkelte stjernetegn. Se hvordan du har det med at dyrke sport og få et godt motionsråd.

 

http://www.dreamstime.com/stock-photos-woman-playing-tennis-court-holding-racket-image30893963http://www.dreamstime.com/stock-photos-woman-playing-tennis-court-holding-racket-image30893963Vædderen

Det ligger naturligt til dig at motionere, og du er faktisk født i et tegn, der kræver motion for at opretholde det bedst mulige helbred. Hvis du synes, at du har svært ved at komme i gang, er det helt sikkert fordi, du har fundet en sport, der ikke passer til dig.

Det, der motiverer dig til at tage sportsskoene på, er en afvekslende sport eller en, du hurtigt kan få ”overstået”, hvor der samtidig er et element af konkurrence involveret. Da du er konkurrencebetonet, og du elsker at vinde, skal det nok få dig op af stolen.

Bedst for dig er: Spinning, boldspil og tennis.

Motionsråd: Start forsigtigt, så du ikke overanstrenger dig.


http://www.dreamstime.com/stock-photos-young-woman-jogging-along-beach-wearing-sports-clothing-healthy-female-running-sea-shore-female-runner-exercising-outdoors-image35693223Tyren

Da du sætter pris på god mad og vin, er det en særdeles god ide, at du får nogle gode motionsvaner ind i din hverdag. Gør du ikke det, kan du komme til at døje med et par overflødige kilo.

Du har det bedst med faste rutiner og en motionsform, hvor du ved, hvad du kan forvente. Da du er god til at holde dig til aftaler, er det en god idé at gå til noget, der ligger på et fast tidspunkt hver uge.

Når du først er kommet over de første svære gange, vil du opdage, at du nyder at komme af sted for at motionere, især hvis det foregår udendørs.

Bedst for dig er: Cykling, stavgang og løb.

Motionsråd: Planlæg din motion og hold dig til det enkle.


http://www.dreamstime.com/royalty-free-stock-image-squash-racket-sport-gym-woman-playing-mature-as-might-be-competition-image32481166Tvillingen

Du er generelt meget aktiv i din dagligdag, derfor har du ikke helt så meget brug for ekstra motion som nogle af de andre tegn. Men da du egentlig godt kan lide at motionere, skal du selvfølgelig ikke holde dig tilbage.

Det vil motivere dig yderligere, hvis du går til noget, hvor der også er andre mennesker, så du samtidig kan få en god snak. Derfor er du mest til sport, hvor I er en gruppe. Du vil også holde af at dyrke motion sammen med din partner. Er du alene, vil du have sværere ved at komme af sted.

Bedst for dig er: Træning i et motionscenter, boldspil og squash.

Motionsråd: Hvis noget keder dig, så prøv noget andet.


http://www.dreamstime.com/royalty-free-stock-photography-woman-swimming-suit-near-pool-young-wearing-blue-cap-image38562407Krebsen

Hvis du beslutter dig for det, så er det virkelig muligt for dig at få en god rutine ind i din hverdag, når det kommer til motion. Du skal dog tage dig sammen til en start, for begyndelsen kan være svær. Derfor er det en god ide, hvis du starter stille og roligt, for så er det mere sikkert, at du forbliver vedholdende.

Du vil virkelig nyde at lave noget, hvor hele familien kan være med. Er det muligt, så overtal derfor børn eller børnebørn til at tage med.

Når du er begyndt på noget, du holder af, kan du holde ved i årevis og stadig nyde det.

Bedst for dig er: Svømning, gymnastik og dans.

Motionsråd: Motioner gerne med gode veninder.


http://www.dreamstime.com/stock-photo-woman-weight-training-gym-image7230910Løven

Du kan entusiastisk kaste dig ud i forskellige former for sport, der desværre efterfølgende hurtigt opgives igen. Læser du for eksempel om noget i et blad, er der ikke langt til handling, for det må du da prøve. Det gælder om, at du finder en motionsform og rutine, der passer dig, og så får lidt hjælp til at starte den. Det er dog vigtigt, at ingen direkte bestemmer dit program.

Din sport må ikke være for ensformig og monoton, eller tage flere timer, for så kommer du meget hurtigt til at kede dig, finde på undskyldninger og snige udenom.

Bedst for dig er: Pardans, selvforsvar og styrketræning.

Motionsråd: Køb noget tøj du ser godt ud i.


http://www.dreamstime.com/stock-images-yoga-class-warrior-pose-fitness-studio-leisure-center-image42563224Jomfruen

Når du først beslutter dig for at få motion, så får du det også til at ske. Du er nemlig særdeles god til at strukturere din tid og din hverdag, så det passer ind. Det kan dog gøre dig lidt ufleksibel, for efterfølgende er der ikke noget, der kan få dig til at afvige fra din rutine.

Det er vigtigt for dig, at du har de rette sko, tøj etc. for ellers føler du nemlig ikke, at du er seriøs omkring din sport. Du er god til at give dig selv et klap på skulderen, når du ved, at du har gjort det godt, derfor er du meget selvmotiverende.

Bedst for dig er: Løb, aerobic og karate.

Motionsråd: Sæt dig selv nogle realistiske mål, når du begynder.


http://www.dreamstime.com/royalty-free-stock-image-woman-doing-tai-chi-image9266746
Vægten

Det er ikke let for dig at komme af sted for at få dyrket sport. Det er derfor en god ide, hvis du finder en, du kan motionere sammen med. Denne skal dog være lidt struktureret, ellers ender det nemlig med, at I drikker kaffe, snakker og hygger jer i stedet.

Hård motion er ikke lige dig, det skal helst være lidt mere blidt, stille og roligt. Det er samtidig vigtigt, at du føler dig godt tilpas i de omgivelser, du motionerer i og at der er plads omkring dig. Du skal have noget behageligt og godt træningstøj.

Bedst for dig er: Golf, pilates og Tai Chi.

Motionsråd: Tag et skridt ad gangen, så du ikke blive træt af din sport.


http://www.dreamstime.com/stock-photography-woman-rowing-image2299742Skorpionen

Du kan hurtigt komme i god form, når du finder netop dén motionsform, der virkelig tiltaler dig. Du kaster dig ud i din sport med stor intensitet og seriøsitet, samtidig går du ikke af vejen for en udfordring. Du har en stærk vilje og er samtidig konkurrence mindet. Du behøver dog ikke at vinde eller konkurrere med andre, det er dine egne forbedrede resultater, der motiverer dig.

Du føler ikke, at du har ydet dit bedste, med mindre du virkelig får pulsen op, men du skal passe lidt på, så du ikke får skader, fordi du går alt for hurtigt frem.

Bedst for dig er: Roning, boksning og tennis.

Motionsråd: Pas på med ikke at overgøre det.

 

http://www.dreamstime.com/royalty-free-stock-photos-woman-riding-horse-paddock-image39656158Skytten

Glæd dig over, at du er født i et tegn, der holder af at motionere. Motion gør dig simpelthen glad og efterlader dig dejlig afslappet og meget mere fokuseret, hvilket du godt kan have brug for.

Du kan lide en rask lille konkurrence, ikke for at vinde, men fordi det motiverer dig til at yde lidt ekstra. Det er bedst for dig at have mennesker omkring dig, så du samtidig kan få et godt grin. Med dig som træningspartner bliver det aldrig kedeligt, og det betyder bestemt ikke, at du på nogen måde er useriøs.

Bedst for dig er: Klatring, powerwalking og ridning

Motionsråd: Undlad at hoppe fra sportsgren til sportsgren for tit.


http://www.dreamstime.com/stock-photos-woman-cycling-road-image41967913Stenbukken

Du er god til sport, der kræver udholdenhed i stedet for den slags, der har en høj intensitet i kortere tid. Du holder især af de ting, du kan lave udendørs, for det giver dig en mulighed for at få frisk luft samtidig med, du får motioneret.

Da du ikke er så fysisk aktiv i dagligdagen, er det vigtigt, at du får rørt dig, ellers kan det resultere i, at dine led bliver stive og gør ondt. Om du motionerer sammen med andre eller alene, er ikke så vigtigt for dig, men du foretrækker at koncentrere dig frem for at snakke.

Bedst for dig er: Kajak, skisport, cykling og hiking.

Motionsråd: Sæt ikke motion sidst på din prioritetsliste.

 

http://www.dreamstime.com/royalty-free-stock-photos-sailing-woman-image2632218Vandbæreren

Som vandbærer skal du finde en form for motion, der er varierende og kreativ, for bliver det for trivielt, kommer du nemlig ikke af sted. I nogle perioder vil det passe dig godt at motionere, mens du helt lader være i andre. Du vil ikke trives med, at din træning ligger i for faste rammer eller at du skal være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt.

Du har det bedst ved at motionere alene, så du bliver fri for at vente på andre. Da du kan lide forandring, hoppe du gerne med på den seneste nye trend indenfor motion.

Bedst for dig er: Zumba, træning i motionscenter og sejlsport.

Motionsråd: I de perioder du ikke dyrker så meget motion, så tag trappen.
 

http://www.dreamstime.com/stock-images-woman-doing-stretching-exercises-image16301204Fisken

Egentlig er du det mindst sporty af alle tegnene, du er bare ikke ret glad for at motionere. Derfor gælder det om, at du kombinerer det nødvendige onde med det behagelige. Det kan lokke med en tur i sauna efter endt svømmetur eller en dejlig juice eller kaffe. Der skal nemlig være en belønning for veloverstået arbejde.

Du er langt mere til en dejlig gåtur sammen med familien end en løbetur alene. Det vil være en god idé, hvis du skaffer dig en hund, så kommer du ud og nyder naturen samtidig med, at du kan gå i egne tanker.

Bedst for dig er: Meditation, yoga og afspænding og badminton.

Motionsråd: Tving ikke dig selv til hård sport.

 

Læs mere om motion og sundhed her

Kvindetidskort

Skriv din egen kommentar
Kvindetid artikler
Be Change Krops Coachuddannelsen

Be Change Krops Coachuddannelsen

Be Change Krops Coachuddannelsen. Efter en del år i selvudviklingsfaget, må jeg erkende, at kroppen fylder mere og mere i min passion, og derfor giver det mening, at give den fuld skrue, når det kommer til kroppen i forbindelse med coachingfaget.

København din…. Lune gryde!

København din…. Lune gryde!

Når man som jeg, en fuldmoden kvinde i sin bedste alder, vælger… at presse sin krop OG sind gennem en vridemaskine – Så kunne du måske godt ha´ sørget for, bare en ANELSE mildere temperature.

Det siger dit mobilcover om dig

Det siger dit mobilcover om dig

Vi lever i en smartphonekultur, hvor telefonerne dikterer vores liv. Vi har det med at gå ligeså meget op i, hvad vi iføre vores telefon, som os selv. Men har du egentlig tænkt over, hvad dit mobilcover siger om dig?
Vi giver dig her fire forskellige typer.

Astrologi artikler
Astrologiske tendenser for ugen

Astrologiske tendenser for ugen

Astrologiske tendenser for uge Vi bringer astrolog Karl Aage Jensens generelle astrologiske tendenser for ugen, der kommer. Læs flere aktuelle kommentarer til landets og verdens begivenheder direkte på AstrologiHuset og Karl Aages Jensens blog her Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet her  . Uge 17 Ugen, der kommer Ugen bærer præg af to dynamiske aspekter, Merkur kvadrat Saturn, Mars konjunktion […]

Kvartalshoroskoper for januar – marts 2018

Kvartalshoroskoper for januar – marts 2018

Kvindetid ønsker vores læsere et vidunderligt nytår med nye kvartalshoroskoper for januar – marts 2017. Hvad har du i vente? Klik ind nu og læs dit nye kvartalshoroskop & årshoroskop for 2017

Gaveideer til de 12 stjernetegn.

Gaveideer til de 12 stjernetegn.

Få inspiration til julegaverne her, hvad giver du til din søster født i Løven eller din mand født i Tyren.

Fik du læst disse?
Sofia Manning: Tænker du på at skifte job?

Sofia Manning: Tænker du på at skifte job?

Hvis du konkluderer, at dit nuværende job slet ikke møder dine værdier, så får du her en opskrift på, hvordan du kan finde en ny boldgade – nemlig ved at finde og søge job, der møder i hvert fald dine fem vigtigste værdier.

Demensven: Sådan spotter du demens

Demensven: Sådan spotter du demens

Flere Demensvenner spørger, hvordan de kan vide, hvornår mennesker, de møder i hverdagen og ikke kender, har demens og brug for hjælp. Her er fem ting, du kan overveje for at spotte demens.

Stort lækkert julenummer fra Boligcious Lookbook

Stort lækkert julenummer fra Boligcious Lookbook

Over 90 sider med masser af boliginspiration, gaveguides, boligreportager, DIY, og stort borddækningstema. Helt GRATIS.