1 søndag i advent: Giv plejer en fyreseddel og nyd julen

1 søndag i advent: Giv plejer en fyreseddel og nyd julen

Af Camilla Mørk
http://www.ligefremcoaching.dk
Vi fejrer julen med vores homies
Julen kom til Amager med årets juleoptog på Amagerbrogade. Som hvert år styrtede vi rundt herhjemme for at nå hen og tage opstilling i tide. Sjovt nok er vi ofte i virkelig god tid og ender alligevel med at måtte skynde os. Vi pakkede os godt ind, overvejede kakao på termoen, måtte droppe det, talte om tidligere oplevelser med optoget. Ud af døren.
Når vi placerer os på Amagerbrogade tættest på os selv, står vi af gode grunde blandt nærområdets børnefamilier. Og mens mine drenge bruger tiden på at gå frem og tilbage over cykelstien for at tjekke, om optoget er ved at være nær, benytter jeg mig af chancen for at studere forældreadfærd. Hygger mig, noterer mig, undrer mig.

Du ved det jo ikke, far
“Kommer de ikk’ snart?” spørger en dreng sin far. Igen. “Jo” svarer faren. Igen. Drengen ser ud til at undres over svaret. Hvilket ikke kan undre nogen. Svaret har været det samme gennem mange (mange) minutter og det er åbenbart ikke sandt, at de snart kommer. De er jo ikke kommet endnu.
Hvorfor svarer vi ikke bare: “Jeg ved det ikke, skat”? Når vi ikke ved det. Måske tror vi, ventetiden føles kortere, hvis børnene hele tiden tror, den er ovre om et øjeblik. Som når ungerne spørger, om der er langt at gå endnu. Hvis der er langt endnu, hvorfor så ikke sige det? Men det skal vi selvfølgelig kun gøre, hvis vi ønsker, de skal stole på os.

Gør ventetiden til meningsfuldt samvær
“Moar? Moaar? Moar?” lyder det fra en pige, hvis mor står og taler med en anden voksen. Moren taler videre og pigen bliver utålmodig. ”Moaaar?!” Moren kigger ned på hende, veksler et par sætninger og vender tilbage til sin samtale. Et minut senere  lyder det igen: ”Moar? Moaar?!” Moren taler lidt videre, afbryder sin samtale, taler kort med datteren, vender tilbage til den voksne.
Jeg går ud fra, at de fleste af os står her, fordi (vi mener) vores børn gerne vil se optoget. Og jeg tænker: hvis vi er her for børnenes skyld, hvorfor er vi her så ikke? For vores børns skyld. Hvorfor vælger vi ikke at være fuldt ud til stede sammen med dem? Lege og sludre i ventetiden, så oplevelsen er god – også før orkestret og Fætter BR (!) endelig nuldrer forbi. Så ventetiden bliver en del af vores samvær.
“Hvornår kommer de, mor?” Min egen yngste begynder at miste tålmodigheden. Vi ender ude i en historie om, at juleoptoget skal nå landet rundt inden aften, så det bevæger sig så hurtigt forbi, at det måske har været der, uden vi har set det. Hvordan ser julemanden ud, når han bevæger sig i den fart? Hvor lang tid vil der gå, før alle de andre opdager det?
Igen tænker jeg, at det kan være meget nemmere at hænge ud med drengene, når jeg er den eneste voksne. Så er det kun mine tanker, de afbryder, når noget falder dem ind.

Store, dybe julesuk
Mine ører fanger en samtale mellem to mødre: “… ikke fatte, det allerede er jul igen. Jeg gider simpelthen ikke i år. Alle de julearrangementer. Så er det skolen og så er det fritten. Og i år skal de gi’ nissegaver. Og i år er det os, der skal holde jul. Så det er gaver og indkøb og sidst glemte jeg fandme mandelgaven. Og jeg når sgu aldrig at købe gaverne i god tid, selvom jeg hvert år siger, jeg vil”. Hun sukker dybt og veninden tager over:
“Jeg har allerede købt til pigerne. Det var jeg nødt til. Jeg får slet ikke tid til noget i år. Jeg skal være færdig med en masse ting på arbejdet før ferien. Og så skal vi noget i alle weekender fra nu. Alle sammen. Og Peter vil bare ha’ den helt store juleaften, selvom det kun er os i år”.
Veninderne sukker i kor. Jeg er blevet helt travl indeni af at lytte til dem. Skynder mig mentalt at takke min søster for at holde julen igen i år. Og kommer i tanker om noget, en kollega engang sagde til mig om julen:
“Hele måneden stresser jeg rundt for at nå det hele til juleaften. På arbejdet og hjemme. Alt er forberedelse til den aften. Som jeg dårligt nok kan finde ud af at nyde, fordi jeg er alt for træt
FORTSÆTTES PÅ NÆSTE SIDE https://kvindetid.dk/1-sondag-i-advent-giv-plejer-en-fyreseddel-og-nyd-julen/2/.