1 søndag i advent: Giv plejer en fyreseddel og nyd julen

Giv Plejer en fyreseddel
Vi vil så gerne gøre julen til en god oplevelse for vores børn. Vi vil det så gerne, at vi kommer til at stille krav til os selv, som tiden dårligt tillader os at opfylde. Forventer af os selv, at vi kan fylde 67 ekstra opgaver ind i et program, som i forvejen er fyldt til randen med hverdag.
Når vi på arbejdet oplever, at opgaverne bliver så mange, at vi mister overblikket, så sætter vi os ned og laver en realistisk plan. Gør vi ikke? Så eliminerer vi de ting, som ikke (længere) giver mening, uddelegerer opgaver, sætter alt i system. Og opdager vi, at arbejdsbyrden stadig er for stor, går vi til chefen og beder om ekstra ressourcer.
Hvad gør vi i december? Hvor mange af os sætter os ned (eller stiller os op) og laver en realistisk plan for måneden? Ændrer de daglige nissegaver til adventsgaver. Udvælger de julearrangementer, vi virkelig har lyst til at deltage i og takker nej til resten. Spørger os selv, hvilke ting vi gør, fordi sådan gør ”man” eller fordi ”det plejer vi”.

Traditionen tro har tingene ændret sig fra sidste år
En af vores vigtigste opgaver som forældre er at vurdere, hvad vores børn har brug for. De skal nok fortælle os, hvad de har lyst til. Selvfølgelig har de lyst til en gave hver morgen og det må gerne være chokolade. Men tro mig, de har ikke brug for chokolade om morgenen. Jeg har haft fornøjelsen af at undervise børn i december. For hver decemberdag der går, bliver konflikterne flere og koncentrationen lavere. Og det er ikke (kun) fordi de glæder sig til jul.
Børn har heller ikke brug for at vågne ekstra tidligt hver morgen i 24 dage, fordi de ikke kan vente på dagens gave. Eller for at mærke forældrenes julestress blusse op fra morgenstunden, fordi morgenrutinen ryger. Hvad om nissen lagde gaven, mens barnet var i institution (læs: mens barnet tager overtøjet på om morgenen)? Så blev det måske også nemmere at lokke hende med ud af institutionen om eftermiddagen. Og op ad trappen til tredje sal.
Tradition er Plejers mellemnavn. Og mellemnavne kan ændres. Eller slettes.

Tilbage til lørdagens (venten på) juleoptog
Jeg bed mig selvfølgelig i tungen og undlod at fortælle de forpinte mødre om Plejers mellemnavn. Meget få ting er værre end (fremmede) folk, der fortæller én, hvad man har brug for, ikk?
Ved siden af os meddelte en dreng fra sin plads på farens skuldre, at optoget var i syne og kampen om pladserne på den anden side af cykelstien satte ind.Hele tre julemænd (sig mig, var den ene en kvinde?) fik vi råbt vores gaveønsker til (BMX! Nintendo-et-eller-andet-sært-spillenavn! Kokkepiiiige!).

Vi råbte meget højere end de andre. Det plejer at virke.

Camilla Mørk
http://www.ligefremcoaching.dk