Sussanne Wexø: Min Farfars hus – Når livet guider os.

‘ FRA MIN BOG:
SPIRITUEL INSPIRATION – EN OPDAGELSESREJSE FOR MODERNE SPIRITUELLE SØGENDE

Min farfars hus
Min farfar var en stolt og vis mand.
Jeg mindes ofte, hvordan jeg besøgte ham i hans lille lejlighed i Nyboder i København – Hjertensfrydsgade – alene navnet vækker fryd i mit indre.

I den lille skrå lejlighed i Hjertensfrydsgade var der altid en sød og syrlig duft af pibetobak, som blandede sig med duften af varm hjemmelavet tomatsuppe med masser af fløde i.
Her delte min kære farfar og jeg mange stunder der omhandlede religion og spiritualitet. Da min farfar var en ældre herre og nærmede sig 92 år, kunne jeg ikke holde mine tanker og overvejelser om livet efter døden tilbage. Min farfar havde et dybt indblik i Søren Kirkegaards lære (I følge Kirkegaard må man vælge at tro (vide)eller lade være – man kan ikke tro lidt, enten tror man eller ej).
På denne vis udtalte min farfar, at han desværre ikke troede på livet efter døden og vi indgik en aftale om, at han måtte sende mig et tegn, hvis han tog fejl. Og det gjorde han! På min farfars dødsleje sang jeg “Laschia chio pianga” dagen før han sov ind.
Han klemte min hånd og jeg sendte ham et indforstået blik, der omhandlede vores særlige aftale. Senere den aften sov han stille ind. Min kære farfar var død, og livet gik videre for mig.

Jeg var i den periode på jagt efter en større bolig. En dag da jeg søgte på nettet, fik jeg en mærkelig lyst til at søge bredt, måske kunne man også bosætte sig i et sommerhus? Jeg ved ikke, hvordan den tanke opstod, men jeg indtastede mine søgekriterier, og med et stod det der…

Min farfars hus! Min farfar havde bygget et helårsanvendeligt sommerhus til sig selv og min farmor.
Kort efter at huset stod færdig, døde min farmor og min farfar kunne ikke holde ud at opholde sig i huset uden hende. Han solgte huset og fremmede flyttede ind. Men pludselig kom det frem på skærmen. Min farfars hus. Jeg havde ofte været der som barn og kunne nu genkende huset med det samme.

En time senere stod jeg foran huset med en ejendomsmægler der viste mig rundt i det ca. 25 år gamle hus.
Alt stod som da jeg sidst havde forladt det i en alder af 10 år. Min farmors fine hjemmesyede gardiner blafrede i vinduerne, og mit efternavn stod på døren. Endnu et navneskilt hang på muren med mine bedsteforældres navne på! Navneskiltet var i øvrigt lavet af min mormor, som var keramiker og porcelænsmalerinde. De nuværende ejere havde ikke ændret en eneste ting! Det var som at træde ind i et museum. Jeg græd og rystede over hele kroppen.

Ejendomsmægleren smilede – det var hans livs letteste salg…
Endnu før min farfar var lagt i graven, havde jeg modtaget nøglerne til mit (vores) nye sommerhus – Min farfars hus.
Denne historie er for mig, et tydeligt bevis på at der er noget større på spil – noget mere mellem himmel og jord. Jeg ønskede et tegn, og det fik jeg!
Jeg har ofte oplevet andre sammentræf, der bekræfter følelsen af disse ikke tilfældige sammentræf. Mange mennesker kan fortælle lignende beretninger, og i det kommende følger et mindre udvalg af eksempler på sådanne.

Jeg har altid været meget interesseret i de fortællinger, der beviser, at der må være mere mellem himmel og jord.

Jeg betages altid af dét, som jeg kalder ikke tilfældige tilfældigheder. Altså mødet mellem to fremmede, der tilfældigvis ændrer ens liv, og hændelser, som på forunderlig måde virker planlagte eller skæbnebestemte.

Læste du mit sidste blogindlæg om at mødes Ìn spirit  Det omhandler lidt af det samme, altså at leve med livets største guidenings og være bevidste om, at vi er forbundne, – og ikke kun i dette liv. Vi er fælles i energien, og selvom om andre har forladt deres fysiske kroppe, er deres energi og tilstedeværelse hos os.

Måske skal det erfares, og som Kirkegaard og min farfar sagde, så handler det om at træde ind i troen på det. Vælge at vide, og ikke at tvivle.

Måske er du lige dér, hvor disse ord rammer dig, måske ikke. ‘Måske ville du ønske, at du kunne overgive dig. Det kender jeg godt, og jeg har også haft rigtig mange “tvivlere” hos mig, der mødte deres største indsigter ved at lytte og åbne op i tryghed. Slippe frygten, slippe taget i det beviselige og lade sig opfylde af livets største sider.

Kæreste du‘

Det er ikke mig der er særlig. Jeg har blot haft mange oplevelser og erfaringer, der har gjort, at jeg er lige her, hvor jeg er i dag…
Jeg vil elske, at hjælpe dig til at lukke op for din storhed, og for alt det, der er til rådighed for dig.

Mit liv handler herfra om at guide andre til at opleve alt det bedste, alle nuancer og leve med dybeste forståelse og kontakt til helheden. Dette er min livsmission, – ikke at være bedrevidende, for det kan jeg aldrig være, men at inspirere og guide dig ad dine rette stier. Vi bærer alle det smukkeste lys i os, og ingen har glæde af, at vi holder det tilbage.

Namasté – Jeg bøjer mig for lyset i dig, som også er lyset i mig. Vi er forbundne…

I KÆRLIGHED & NAMASTÉ
SUSSANNE