Aldersforskel – selvfølgelig betyder den noget

 

BBAldersforskel – selvfølgelig betyder den noget!

Af Birgitte Asmussen
Bevidsthed.nu

Eddie Skoller sagde engang i et interview, at han mente, at aldersforskellen var en af de største udfordringer i hans ægteskab med Sissel Kyrkjebø, som han som bekendt også blev skilt fra.

Når man læser om mennesker der finder sammen, og har indbyrdes stor aldersforskel, så siger de ellers ofte, at aldersforskellen overhovedet ikke betyder noget. Efter selv at have haft flere forhold til partnere, der var væsentligt ældre vil jeg mene, at realiteterne er lidt mere nuancerede end som så. Jeg skal imidlertid ikke gøre mig bedre end at jeg også selv været der, hvor jeg ikke kunne se, hvad aldersforskel dog betød, følelser har jo ingen alder.

Og DET er sandt – følelser har ingen alder. Det kan være det, der snyder og blænder, når man står midt i en meget stor forelskelse, som man af hele sit hjerte håber og tror, vil vare livet ud. Så hvis bare følelserne er der, så ordner resten sig jo, tænker man og kan slet ikke se, der skulle være noget problem.

Der er heller ikke nødvendigvis noget problem. Men der er nogle realiteter, som man gør klogt i at være opmærksom på. For kroppen har en alder, som følelserne ikke styrer. De livs- og erfaringsfaser, mennesker går igennem, har også en alder. Det kan man godt tænke over, samtidig med at man er stjerneforelsket og vil være sammen resten af livet (hvad man i øvrigt sjældent kommer til at være, når der er stor aldersforskel).

Kroppens alder og dermed de fysiske kræfter er meget forskellige, alt efter om man er 20 år eller om man er 40, alt efter om man er 60 eller 80. Du vil næppe kunne komme til at rejse verden rundt med din 20 år ældre kæreste når du bliver pensioneret – det har din kæreste sandsynligvis ikke kræfter til på det tidspunkt. Du bliver ikke far til et fodboldhold hvis du som 30-årig finder dig en kvinde på 45. For langt de fleste er kroppens energiniveau også forskelligt, og alt det, du som 20-årig gerne vil have din 35-årige kæreste med til, er det ikke sikkert, kæresten orker. Om ikke andet så fordi kæresten HAR  været der allerede, HAR prøvet det.

Ud over at tænke konkret alder er det også relevant at tænke i livsfaser. Så længe man deler livsfase er det konkrete antal år ikke så vigtigt, men det kommer til at spille en rolle, når man – på grund af aldersforskellen – pludselig befinder sig i hver sin livsfase. Hvordan vil det være, når din ægtefælle er 80, for længst pensioneret og måske plejekrævende, mens du selv er 60 og i fuld gang med at udfolde dig arbejdsmæssigt? Tænk f.eks. dig selv som 12-årig, og tænk så dig selv som 18-årig. Der betyder bare 6 års aldersforskel utrolig meget, netop fordi der sker et skift i livsfase i løbet af de få år. I andre faser af livet betyder 15 år ikke ret meget. Om du er 40 eller 55 – forskellen er ikke helt så stor.

Savnet af fælles referenceramme kender du måske allerede, hvis du har en partner der ikke har samme alder som du selv, eller også har I været sammen så kort tid, at du endnu ikke har lagt mærke til det. Men manglen på det ER et faktum, og den musik, der tænder minder hos dig, tænder ingen hos din partner, for I har ikke danset til samme musik og kan ikke tale om, hvilke oplevelser I havde med den. I har ikke set de samme film, er ikke blevet opdraget i de samme normer. Det behøver ikke udgøre et problem, det udgør blot nogle ting, som man må forvente at løbe ind i, når man vælger et forhold med stor aldersforskel.

Den yngste bliver ældre, den ældste må gøre sig yngre.

Den yngste i forholdet kommer uvægerligt til at slippe nogle ting, som hører til netop den alder, vedkommende faktisk har, og de kan ikke samles op igen.  Det bliver lidt som at skræve hen over nogle år for at kunne nå den anden. De ting man slipper, er tabt. Det er en del af det livsvalg man træffer når man vælger at binde sig til en ældre partner. Her har den ældste i forholdet det nemmere, fordi den ældste jo HAR genmemlevet det, den yngste må give slip på. Den ældste i et forhold har derfor en ekstra forpligtelse til at huske på at vedkommende får nogle livsår fra et andet menneske, som dette menneske ikke kan genvinde. Den yngste part må være indstillet på at der er nogle ting, man sandsynligvis kommer til at give afkald på, den ældste part på sin side må være indstillet på at gøre sig umage med at holde sjælen smidig og møde den anden i den yngre verden, den anden faktisk befinder sig i.

Betyder alt dette så, at det er bedre at skippe det forhold, man bare af hele sit hjerte ønsker sig?

Nej, overhovedet ikke. Men det betyder, at der er nogle ekstra overvejelser at gøre sig, i forhold til det at binde sig tæt til et andet menneske.
Selvfølgelig er dette generaliseringer. Der er ingen der siger, at det ikke kan være din 52-årige kæreste der vil ud og have det sjovt og hiver i dig, der som 30-årig hellere vil sidde foran tv’et. Men generelt vil det være de andre forskelle, der på langt sigt bliver tydelige, og derfor er der en ekstra grund til at tænke nøje over, om man er klar til et forhold med stor aldersforskel. Artiklen er ikke en fortale for, at man lader være, overhovedet ikke. Den er blot en påpegning af, at der er lidt flere brikker til spillet end dem, man kan se, når man er nyforelsket. Det er der jo i øvrigt også når partneren er jævnaldrende, men når der oven i er en aldersforskel, så er der nogle ting, man skal overveje, som man ikke behøver tænke på, hvis man er sammen med en jævnaldrende. Og jo ældre man selv bliver, jo mere kan de ting komme til at betyde. Hvis du gerne vil læse lidt om emnet kan bogen ”gammel kærlighed” af Runa Kähler anbefales.

Læs mere om Birgitte her http://bevidsthed.nu/default.asp?id=214&pId=206.

Kommentarer skrevet af andre
  • ALICE MARGRETHE FLY

    22. januar 2012 kl. 10:01

    HEJ JEG ER GLAD FOR AT LÆSE BIRGITTE ASMUSSENS INDLÆG,HUN ER EN MEGET KLOG OG INDFØLENDE KVINDE DER ER PÅ MANGE MÅDER HAR OG KAN SE RIGTIGE MANGE NUANCER OG GLAD FOR AT DER ER NOGEN DER VIFTER SÅ BREDT.DET ER DEJLIGT OG BEFRIENDE OG JEG VIL OGSÅ GERNE BLIVE SÅDAN ET MENNESKE FOR SÅ SÅ VERDEN, SÅ MEGET BEDRE AT LIVE I. DET VIL HAVE EN SÅ STOR BETYDNING AT SÅ VILLE MAN MÆRKE OG FØLE DET RUNDT OMKRING SIG,JEG.BLIVER SÅ STJERNE GLAD OVERHENDE. DET VILLE ALLE KUNNE, DET VIL JEG GERNE AT LIVET ER DET OG VI KVINDER KAN JO DET, HVIS VI VILLE, AT PÅVIRKE SAMMEN,DEN GAVE HAR VI JO SOM KVINDER,. LADE OS HYLDE DET. HILSEN STJERNEGLAD ALICE FLY

Skriv din egen kommentar
Kvindetid artikler
Din bedemand hjælper dig trygt i mål med begravelsen, så det bliver en smuk afsked

Din bedemand hjælper dig trygt i mål med begravelsen, så det bliver en smuk afsked

Dette indhold er sponsoreret Det er en stor ære at kunne arrangere en smuk, værdig og ikke mindst kærlig afsked for et elsket familiemedlem, som skal begraves, bisættes eller have sin aske spredt. Hos Lavendla Bedemand på Amager er der mange års erfaring, som fortæller, at det for en enkelt person kan være en uoverskuelig opgave at […]

De bedste tips til at vedligeholde dine guldsmykker og bruge dem hver dag

De bedste tips til at vedligeholde dine guldsmykker og bruge dem hver dag

For at bevare den skønhed og glans, som guldsmykker har, er det vigtigt at vedligeholde dem. Så kan de nemlig kaste lys over ethvert outfit.

Revitaliser dig selv

Revitaliser dig selv

Dette indhold er sponsoreret Uanset køn og alder vil de fleste gerne have et velplejet og sundt ydre. Alderen har det dog med at sætte sine spor hos de fleste mennesker. Med alderen mister huden i ansigtet og kroppen spændstighed, fylde og fugt. Det skyldes blandt andet, at mængden af hyaluronsyre i kroppen bliver reduceret, […]

Astrologi artikler
Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper Den kinesiske astrologi har dannet baggrund for mange spændende sagn og historier, ligesom den vestlige, og det er en meget vigtig del af Kinas kultur. Ligesom i den vestlige astrologi opererer kineserne med 12 forskellige dyr. Det der først og fremmest adskiller den kinesiske astrologi fra den vestlige, som de fleste af os kender […]

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Få inspiration til julegaverne her, hvad giver du til din søster født i Løven eller din mand født i Tyren.

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Året 2017 starter med en del stress. Der er trang til oprør, frihedskampe og uro i det hele taget. Nu kan du læse dit årshoroskop og se, hvad du har i vente i 2017.

Fik du læst disse?
Jakob Olrik: Kærligheden er der stadig

Jakob Olrik: Kærligheden er der stadig

Vi har meget fokus på at mødes, date, forelske os. Men vi bør også lære at skilles – på den gode måde. Vores behov ændrer sig, og vi finder højst sandsynligt ikke det ene menneske, der kan opfylde hele den forkromede parforholdspakke

Christina Bendix: Jeg blev forført af juicebølgen

Christina Bendix: Jeg blev forført af juicebølgen

Efter en dejlig ferie i USA – ja så røg også jeg ud af rutinen, og det ærgrede mig vildt, for det gav for mig virkelig god mening at juice. Jeg følte mig ærligt (mellem dig og mig) freaking SEJ og lidt små-frelst, når jeg kom gående ned igennem Lyngby Hovedgade med en grøn hjemmelavet juice.

Charlotte Sommer: Let´s connecte kroppen og hovedet

Charlotte Sommer: Let´s connecte kroppen og hovedet

I dag vil jeg gerne tale lidt med dig om, hvordan du får kroppen og hovedet connected lidt mere, når det kommer til positiv energi.