Anina i Afrika: En hilsen fra Mama Afrikas medicinhave
Anina i Afrika: En hilsen fra Mama Afrikas medicinhave
Go´morgen til 5. dag
Kl. er 6.00 og jeg vågner for første gang helt af mig selv- mit indre ur er tikket på plads og følger nu igen min egen rytme skønt.
Jeg har set frem til disse morgener, hvor det var mig der vækkede husets hane, ved at kratte på hegnet og råbe kykelikyyy og storgrine over sejeren!
Natten har været fantastisk og da jeg træder ud i det høje græs, mærker jeg, at duggen ikke er eksisterende på disse egne – ja eller også falder den efter 23. og forsvinder før 6.00.
Her fra min morgenplet på verandaen kan jeg nyde udsigten til familiens medicingarden, som jeg selvfølgelig har fået rundvisning i af selveste Mama Afrika. En SMUK kvinde på 63 med et dejligt stort hjerte og de lækreste tørklæder kastet omkring sig. Hendes hvide tænder sidder som perler og lyser nærmest op i mørket, når vi sludrer, pjatter og griner om aftenen – eller måske er det bare hendes generelle charme. Mama Afrika har fået plads i mit hjerte 
for good!
Medicinhaven indeholder diverse kendte og ikke kendte små frø og store palmer. Mama Afrika som hedder Anna, fortæller at hun aldrig går til lægen (som er hendes søn) før hun har været i haven en smut. Haven er altid første prioritet og endnu har hun ikke været til læge med mave, hals eller andet – kun hendes slidgigt plager hende.
Aloevera står i forskellige arter, kæmpe store med tykke tykke arme – ”Bare tag” siger hun. De bruger det til alt…hud, hår og spiser det, hvis der er noget under opsejling…selv hønsene får det i deres mad!
Dog er der den ulempe..som mine piger siger, når jeg smører dem ind i det efter solens stråler…”det lugter af varm leverpostej”
Så kom hr. Hane frem fra sit skjul, strækker sig og siger god´morgen… tsk tsk kl. 6.33 – 1-0 til mig hr. Hane.
Pigerne og jeg fik lov til at fodre høns, kalkuner og øhhh prikkede ting med vinger – en blanding af majs, korn og selvfølgelige alovera hakkes snittes og blandes i et stort kar.
En ren fornøjelse at udvælge to struttende ”grene” af aloevera, skralde dem og hakke dem for at nuldre hver af dem ind i majsmel….. hvorfor? Fordi der er TID og fordi jeg KAN !
