Anina: så mand jer dog op (og hjælp den sure dame)
Anina: så mand jer dog op (og hjælp den sure dame)
Hundehoveder, hængerøve, skidesprællere, hvor fanden er alle de mænd, der ønsker at være MÆND og falde i hak med den feminine kvinde, der står hjælpeløs med en kæmpe kuffert og kat i box?
Vejle Station. Kl. er 06.30
Det vrimler med hankøn, der IKKE lever op til deres eller hmmmm MIN forventning.
Mandekurser og mandeterapi hvor der tilbydes, at I får jeres nosser tilbage. Kravlen i træer og badning i mudder under råben og skrigen P.. er gud.
Christ! Jeg tror, jeg taler for en stor del af mit eget køn, når jeg siger og hvis ikke så pyt “Hold nu bare den dør, lad os nu bare gå først ind, hiv nu den stol ud, tilbyd at hjælpe mig med den tunge kuffert.
Det er meget simpelt. Du får boostet din manhood og vi vores prinsesse-gen.
Nej, nej, nej tøser ikke alt det der “Vi kan selv, der er sgu ingen der skal hjælpe mig attitude” – vi kan alle lide det og har brug for det bare en gang imellem!
Og så er det bare, jeg mener, at jeg da er ligeglad med højtråbende mænd, der kravler i træer for at finde deres indre abe. Hvor er de kurser, hvor det kan læres, hvordan VI gerne vil behandles?
Pustende sætter jeg mig på min plads i toget. Rød i ansigtet og storsvedende. Katten i boxen langede ud mellem tremmerne og en klo sad i min næse, hvilket resulterede i en storblødende næsetip. Papir? Nope! Jo, jo i den anden ende af toget! Hvortil da jeg rejste mig hørte en latterlig højttalerstemme sige ”Forlad aldrig din bagage…..bla bla” Behøver jeg sige mere om turen frem og tilbage til toilettet?
Næste station Odense.
Hvad allerede! Blødningen var jo kun knap stoppet og kufferten åh nej og boxen med kat…Støn!
Så hører jeg min egen stemme “hey Anina – træk dog lige vejret kvinde og start med dig selv, inden du smider brok ud i verden!”
Småflov over fuldstændig at ha glemt det stod jeg nu og ventede på at døren skulle åbne sig på ny denne gang på Odense Station.
Jeg rystede mig som en hund efter en dukkert (altså mentalt) og smilede fra øjne til mund ..måske endda til om til nakken! Skabte øjenkontakt til ham, der stod først for på den anden siden af døren. Og på mindre end 10 sek. havde han givet tegn til hjælp, taget fat og sat kuffert trygt og fint på perronen.
Storsmilende takkede jeg og var da large nok til at indskyde et ”ha en god dag” netop på grund af min morgenoplevelse og ikke på trods af ! Jeg smilede jo af flere årsager. Jeg var kommet ud at toget hel og uden smerte, kat i box blev slet ikke rystet rundt, og sidst men ikke mindst, fik jeg mig lige en reminder om, at starter du med dig selv, kan verden og dens mennesker se meget anderledes ud.
Uanset antal af mænd og deres grad af maskulinitet – hvem pokker vil så have lyst til at hjælpe en kvinde, der ser så bidsk ud, at der er fare for at blive bidt?
