Aninas brevkasse – Bliv i din butik

Aninas brevkasse – Bliv i din butik

Kære Anina

Jeg henvender mig til dig, fordi jeg har brug for nogle råd vedr. min mand. For en god ordens skyld, skal du vide, at jeg tænker meget på skilsmisse.

Efter flere års tænken har jeg endelig set i øjnene, at min mand er det man i assertion betegner som: Inddirekte assertiv. På godt dansk, betegnet som manipulerende. Og det har gjort det svært for mig, at finde ud af om det var mig, som der er noget galt med.

Vores søn sagde for nylig i en frustration: “far er så god til at give mig skyldfølelse”. Og indrømmet, der faldt en sten fra mit hjerte, for så er det ikke kun mig, som oplever min mand sådan.

Jeg har i mange år været træt af min mands og mit forhold.

Været træt af, når han kom og ville gøre noget for mig, men aldrig ville hjælpe mig, når jeg reelt havde brug for ham og hans hjælp. – Men jeg indser, at dette hænger sammen med at han gerne vil se selv som en omsorgsfuldt menneske, men evnen til at respektere mig som et menneske, han kunne respektere, har været meget lille. – Ifølge Anne Dicson: “Han kan virke som om at han høje tanker om andre, men de kan ofte fornemme en undertone af misbilligelse”.

Og min mand angriber i det skjulte, idet han er rigtig god til at vide, hvor han skal ramme i forhold til omgivelsenes skyldskomplekser(som min søn også siger det). Og så mødes jeg af denne her skjulte bebrejdelse. – Når jeg så går i forsvar eller spørger ind til, hvad han mener, så glider han af på min konfrontation. Som oftest ved selvretfærdig aggression på, at det er mig som overdriver. Eller også er det mig, som er nærtagende.

Jeg har i mange år følt at min mand ville være den styrende. Nu forstår jeg at dette er rigtigt. Og hans våben er at være indirekte aggressiv, for han har behov for at have overtaget og hans måde er at manipulere.

Det har betydet, at jeg har kæmpet med mit selvværd og troen på min egen værdi. Det har betydet at jeg har trukket mig væk fra ham, for jeg vil ikke styres. Jeg vil ikke være hans lille kone, som han skal beskytte, fordi det gavner hans ego, for at når jeg så har virkelig brug for ham, så må jeg klare livet selv. Sådan vil jeg ikke bruges.

Jeg har efterhånden lært, at jeg kan rigtig meget selv. En læring, som min mand bestemt har været imod. Men jeg kunne ikke stoppes – Det her handlede om mit liv, min identitet og retten til mit eget liv.

Derfor overvejer jeg skilsmisse – Men vi lever stadig sammen og mit spørgsmål, er: Hvordan takler jeg de her indirekte angreb?

Jeg er vel som de fleste mennesker. Har gode sider og mindre gode sider. Men jeg ved, at jeg engang gav famlien og min mand, alt jeg havde i mig, indtil at grænsen var nået. Og så sagde jeg stop. Og trak mig væk. Det handlede om min selvrespekt. – Men jeg giver stadig meget, men ikke som før, og deri bør jeg også føle skyld, bliver jeg så tit mindet om.

Håber du forstår mit brev. Der ligger mere i det, end det at at tackle min mands indirekte og manipulerende angreb. Det handler også om min værdighed. Og det komme videre med mig selv.

Hilsen Mig