Aninas skilsmissebrevkasse: Hjælp – jeg er indebrændt!
Aninas skilsmissebrevkasse
Nå, Anina. Hvordan bearbejder jeg frustrationer over den anden ikke overholdte aftaler f.eks. omkring delebørn? Jeg står tilbage med en indebrændthed, som jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre med.
Jeg skal skynde mig at sige, at jeg på ingen måde roder rundt i hans butik og har affundet mig med, at jeg ikke kan “redde” mine børn fra de ting, de vil opleve fra deres far – dem må de opleve og deale med som en del af processen.
Men de ting der sker nu – f.eks. at der bortgives ting fra vores tidligere fælles hjem, ting, som vi endnu ikke har delt, og at den nye kæreste er præsenteret for børnene, selvom vi havde en aftale om, at jeg skulle have at vide fra deres far, når det skete, da det ikke er rimeligt, at børnene skal være budbringere
Jeg vil helst ikke bruge mit krudt på at være vred over noget, som jeg alligevel ikke kan ændre, men hvordan giver jeg slip og hvordan kommer jeg af med min vrede i maven?
Jeg levede ikke i et ligeværdigt forhold – tror måske, som min søster udtrykte det, at jeg i virkeligheden havde “kastreret” min eksmand, hvilket betød, at vi i vores forhold levede et leverpostejsfarvet forhold på midten, men aldrig rigtig kom ud i yderpunkterne, hvor det er rigtig fantastisk eller gør forfærdeligt ondt.
Jeg har da i den grad fået øjnene op for, hvilke roller vi hver især havde tildelt hinanden og også lige præcis hvornår det overfladiske skuespil både indadtil men også udadtil begyndte. At leve et liv på midten og i overfladen hele tiden er at lade sig nøjes kan jeg se nu – at leve et hudløst, ærligt liv med alt det søde og i høj grad også det der gør ondt, er at leve. Så med den in mente vil jeg altid være taknemmelig for, at min eksmand ønskede en skilsmisse – ud af smerten og det mørke voksede en ny indsigt og en ny verden frem, som uden tvivl giver mig nogle ærlige og dybe relationer til mine nærmeste og skubber mig ud i et langt mere interessant liv – Tænk, at så meget kan ske og man kan føle, at man har levet et helt liv på bare 3½ måned
Hilsen fra mig
Læs Aninas svar på næste side
-
Lisbet
14. juni 2011 kl. 20:09…og tusind tak, Anina – du har givet mig ord med på vejen, som i lidt halvsvære stunder, har hjulpet mig i den rigtige retning.
-
Lisbet
13. juni 2011 kl. 23:25Hej Bodil
Det kan siges ultra kort: Ja, du ta’r fejl :-) I mit tilfælde var skilsmissen ikke mit valg, men det har vist sig at være en beslutning, som – set i bakspejlet – var uundgåelig. At manden var den hurtigste var et tilfælde. Når det så er sagt, så er mit liv altså hverken rosenrødt eller let, og jeg er ikke kommet ”ud på den anden side” uden at gennemgå en meget lang, intens og smertefuld proces. Men da jeg så landede her gik det op for mig, at det liv jeg kommer til at leve nu er langt mere ærligt og hudløst. Jeg kan for første gang i mange, mange år mærke min mave og tør reagere helt instinktiv på, hvad jeg mærker er rigtigt eller forkert uden at alting hele tiden skal ”fordøjes” i hovedet og intet må stikke for meget ved siden af, for glansbilledet skulle jo helst være uden for mange ridser i lakken. Det at jeg lytter, føler og stoler på det jeg mærker og også reagerer derefter giver både ro, styrke og større bevidsthed, og er kort sagt en helt anden måde at leve livet på for mig. En mere ærlig måde for mig og mine børn og et liv, som i det hele taget er meget mere mig, som jeg er i virkeligheden. Men dermed ikke sagt, at der ikke er frustrationer og ting som er svære at rumme – det er også en del af dét at være mor til skilsmissebørn, men jeg rummer, gi’r slip og øver mig så godt som jeg kan, og ender forhåbentlig med at blive super go’ til det. Jeg kommer med garanti ikke til at gentage min egen historie – jeg er i gang med at skrive en helt ny og anderledes historie – og jeg synes helt ærligt, at den har en del mere dybde og nærvær end bind 1 havde.
Go’ sommer -
bodil
2. juni 2011 kl. 11:40hej
jeg undrer mig over at du der ikke selv har valgt skilsmissen fortæller så rosenrødt om hvor fedt et liv du nu får og hvor kedeligt et liv du har haft… for mig lyder det som selvbedrag og selvtrøst…Når børn kommer hjem og fortæller at fars kæreste også var det———så lad være med at gøre et stort nummer ud af det…………..du lyder som om du er forsmået,,,,,, måske tar jeg helt fejl…..vil gerne hører det så !!!!
Sommerhilsen Bodil
