Birgitte Asmussen: Fortæl mig ikke om dit problem, fortæl mig, hvad du vil gøre ved det.
Birgitte Asmussen: Fortæl mig ikke om dit problem, fortæl mig, hvad du vil gøre ved det.
www.bevidsthed.nu
At tale med andre når man har problemer er for mange en helt selvfølgelig ting at gøre. Det kan hjælpe at tale med andre om det, hører jeg jævnligt.
Men sandheden er, at det ikke hjælper, overhovedet. Det, der eventuelt kunne hjælpe, var at holde mund og lytte. Lytte til de råd man får – og så i øvrigt efterleve dem.
At tale om sine problemer giver imidlertid tit en følelse af, at man så har gjort noget ved dem. Det er derfor, man kan opleve mennesker tale og tale og tale om de samme problemer om og om igen – alt imens man iagttager, at de aldrig gør noget ved dem. Det synes de nemlig, de har gjort. Ved at tale om dem.
Problemer bærer negativ energi med sig, i større eller mindre grad. Hvis du er en, der har for vane at lytte meget til andres problemer, så vær opmærksom på, at din organisme dermed også bliver parkeringsplads for andre menneskers dårlige energi. Det er derfor, du indimellem føler dig drænet efter at have været i kontakt med bestemte mennesker. Tit mennesker, der taler meget med dig om de problemer de har, det være sig alt lige fra kærestevold til lungebetændelse.
Sådan stopper du en der tømmer skraldespanden hos dig
Skal man så være hård og afvise at tale med andre, når de har det skidt? Ikke nødvendigvis. Men du kan godt mere bevidst lade dem beholde skraldespanden selv, i stedet for at tillade dem at tømme den ud over dig. Og du kan godt skelne imellem dem, der bruger en samtale konstruktivt, og dem, der bruger en enetale til at give sig selv følelsen af, at de nu ”har gjort noget ved det”.
Undersøg f.eks.: De råd, du giver den anden – oplever du faktisk, at de nogensinde bliver brugt? Alle råd man kommer med, kan nødvendigvis ikke være lige brugbare for den anden, men der skulle gerne af og til være noget, som den anden faktisk gør brug af. Er der ikke det, så kan du være sikker på, at den anden bare gerne vil tømme skraldespanden. Det har du lov at stoppe.
Du kan stoppe det ved at gå klart til biddet i stedet for, udelukkende at lytte. Det kan f.eks. være en veninde der er trist fordi hun ikke synes, hun kunne finde kontakten til sin partner mere. I stedet for at bruge kræfter på at leve dig ind i hendes smerte, så spørg ganske simpelt: ”Hvad vil du gøre for at finde den igen?” Her giver du ikke gode råd. Du fortæller hende helt enkelt, at problemet hører til hos hende selv. Hvis du møder en problemfortælling sådan hver gang, så vil dem, der gerne vil tømme skraldespanden, ret hurtigt forsvinde.
Offerrollen er populær – men du behøver ikke medvirke
Så er der ofrene. De bliver ved med, år ud og år ind, at have de samme, grundlæggende problemer at slås med. Du giver gode råd, foreslår bøger, øvelser, giver tips, kommer med ideer. Men bundlinjen ender altid med at være nogenlunde den samme. At være offer har mange fordele, og en del ønsker ikke at ændre den rolle de har, men dyrker den i stedet. Med andres hjælp. Hav fred med, hvilken rolle andre ønsker at have, det må de jo selv om. Men reserver dine egne kræfter til noget bedre end at hjælpe dem med at spille den. Det betyder ikke, at du skal afskære kontakten til dem, slet ikke. Men vær klar på, hvad deres offerområde består af. For nogen er det deres parforhold, for andre deres jobsituation, for andre igen er det en relation til forældre eller børn, eller det kan være deres helbred. Det er heldigvis sjældent, nogen dækker hele paletten, der er som regel en masse andre områder, hvor man kan mødes og have glæde af samværet. Sig aktivt fra på snak om den pågældendes offerområde. ”Jeg orker ikke at høre mere om din far, jeg har fortalt dig, hvad jeg mener du kan gøre, og indtil du gør noget ved det må vi koncentrere os om at tale om andre emner” (du kan godt forberede dig på at skulle gentage det mange, mange gange!). Eller prøv at eksperimentere med at invitere til at gøre ting sammen i stedet for at snakke. Jeg havde engang en ”musikveninde” – hende gik jeg til koncert sammen med, og det var det, vi delte.
Taler du selv meget om dine problemer?
Måske du så kan overveje, hvad det er for en energi, du ønsker at dele med andre. En god ven jeg har, har i mange år haft et belastet helbred, og han er fast på hospital et par gange om ugen for at kunne holde tingene i nogenlunde ro. Han taler aldrig om det, til trods for at det er noget, der påvirker hans hverdag en del. For han har besluttet, at det han vil dele med sine venner skal være med til at sprede glæde. Det perspektiv er gratis at anlægge. Prøv det.
-
JJ
7. marts 2013 kl. 08:20Gode råd. Jeg er gammel psykoterapeut og kan til fulde tilslutte mig det du skriver. Ind imellem skal sådanne venner dog have lov til at tømme sig og græde ud. Derefter kan man bruge alt du skriver.
Ofte oplever jeg jo også, at når først der er grædt og sørget, så kommer handlekraften og de lytter og bruger rådene.-
Birgitte Asmussen
25. marts 2013 kl. 17:38Ja, balancen imellem at lukke af for det, man ikke orker at høre om for 120. gang, og så, en sjælden gang netop lade det slippe igennem og lade den anden åbne sluserne fuldstændigt, den skal man også finde. Enig.
Samtidig synes jeg også det er værd at huske, at en af grundene til, at der måske så bagefter kommer lytten og handling, det netop er, at man via sin tilbagevisning har medvirket til at gøre den anden bevidst om, at opgaven skal løses af den pågældende selv.
Tak for din kommentar.
Venligste hilsner
Birgitte Asmussen
-