Birgitte Baadegaard: Hvad du ønsker, skal du få…
Birgitte Baadegaard: Hvad du ønsker, skal du få…
I februar skred jeg fra det hele. Forlod mand og børn og hund og tog 12 dages spirituel rejse til Peru. Min guide var en inkaordineret præstinde, Jessica, som jeg skulle være sammen med den første uge. Jeg havde skypet med hende en enkelt gang og bookede derefter rejsen selv – intet rejsebureau, ingen agent, intet rejsehold. Bare mig og min kuffert. Til Sydamerika, som jeg aldrig har været i – uden at kunne sige et ord spansk… bortset fra ‘dos servezas, por fervor’ – og det hjælper ikke meget, for jeg kan ikke lide øl.
Mit mål med rejsen var at søge ind til ‘det feminine’ i mig, ind til en eller anden urgammel essens, fordi jeg fornemmede, der var ‘noget’, jeg havde glemt på min mangeårige ‘to-do-rejse’. Noget, jeg manglede, for at blive hel (igen).
Sammen med min guide Jessica og en shaman fra Amazonas, som under en såkaldt planteceremoni fik mig til at mærke ånder stryge mig over kinden og fik mig til at erkende mine tabte sider, fandt jeg hjem til mig selv.
Fokus på kvinder – og en ny bog
Siden jeg kom hjem i marts måned, har mit fokus været at bevare mig selv i min nye helhed. OG – at arbejde for at skabe større balance, glæde og indre fred i mange flere kvinder. Vi har brug for det. Verden har brug for det. Der er brug for os på en ny måde, end vi kvinder hidtil har indset og ‘fået lov til’.
Som en del af mit nye, hele jeg, har jeg fundet et gammelt manuskript frem fra skuffen, som jeg ellers havde lagt langt væk med løftet om, at jeg aldrig, aldrig mere skulle skrive igen – i hvert fald ikke skønlitterært. Jeg var igennem et rigtig skidt forløb med et forlag, som slog min kreativitet og tro ihjel.
I Peru fandt jeg ud af hvor meget smerte og uudlevet drøm, der lå gemt i skuffen sammen med manuskriptet. Så – nu udgiver jeg det selv. En spændende og ’farlig’, følsom proces, som jeg langt om længe har fundet modet til at gennemføre, og som jeg nu glæder mig vildt til. Bogen hedder Hættemågens Flugt og er en spændingsroman om kvinder – med og uden tørklæde, i alle aldre. Og om hvad tilfældige møder mellem kvinder kan bringe af forandring.
Jeg fortæller dig ikke om min bog, for at du skal læse den (selvom du naturligvis er meget velkommen, når den bliver klar i løbet af sommeren). Jeg fortæller dig om bogen, fordi jeg har indset, at vi lever livet og gør en forskel for andre, når vi træder derud, hvor det er lidt ’farligt’. Hvor vi giver noget af os selv, som er ømt og følsomt, og hvor vi risikerer at blive såret. Og som netop derfor også skaber grobund for enorm glæde, respons og livskvalitet. Det er det, livet handler om – at sætte os mål, som vi ønsker at nå. Både for vores egen skyld – og for andres.
Hvad ønsker DU dig?
Der er en forudsætning for, at vi kvinder får, hvad vi ønsker os: At vi ved, beslutter, mærker efter hvad, vi ønsker at få ud af vores liv. At vi bruger tid på at mærke efter, hvad der skal til for at gøre os et nøk gladere, mere tilfredse, mere hele…
For nylig mødte jeg en kvinde, som havde ‘alt’. Dejlige børn, skøn mand, god økonomi, god uddannelse, fantastisk jobhistorik. Alligevel hang det bare ikke HELT sammen for hende. Jo, da – udefra. Men ikke indeni. Da jeg på et tidspunkt spurgte: Hvornår har du sidst været glad? svarede hun: Det kan jeg ikke huske. Vi var begge stille i noget tid efter det svar.
Tænk ikke at kunne huske hvornår, glæden sidst har fået lov til at tage bolig i din krop. Hvornår du sidst har hvilet og følt dig glad. Bare glad. Med eller uden en håndgribelig grund.
Jeg oplever for mange kvinder i den tilstand. Der er styr på det hele udefra – men indeni er der kaos. Eller sorg. Eller dilemma. Eller stress. Eller følelsesmæssig nedlukning. Ren overlevelse. Eller blot – ureflekteret hamsterhjul. Et konstant arbejde for at signalere ’det uperfekte perfekte’ – som i parentes bemærket tager ligeså lang tid og lige så mange kræfter som at skabe det ’perfekte’… som i øvrigt ikke eksisterer. Kender du det?
Jeg kender det selv – eller rettere: Jeg kendte det selv. Før Peru. Ikke at der skal en rejse til Peru for at skabe den nye, glade tilstand. Men det kræver vilje. Mod. Og bevidsthed om: Hvordan har du det? Egentlig?
Nyd livet. Nyd dig selv! Og giv plads til glæden indeni.
Kærligst
Birgitte
