Birgitte Baadegaard: Kunsten at lytte
Birgitte Baadegaard: Kunsten at lytte
http://www.q2q.dk, info@q2q.dk
For nylig opdagede jeg noget helt nyt. Mænd og kvinder er virkelig forskellige – ja, altså – det er der jo ikke noget nyt i. Vi oplever det dagligt på privat og på arbejdet – når vi går til fest sammen – når vi taler – når vi diskuterer – når vi skal holde tale.
Hjernen spiller ind – der er så stor forskel på, hvordan den fungerer inde i hovedet på os, mænd og kvinder. Og en af måderne, det viser sig på, er, når vi skal … lytte.
At lytte – det er i sig selv svært. Faktisk er det noget af en kunst at give andre mennesker en oplevelse af, at det, de siger, er værdsat – bliver hørt. Ikke at du af den grund behøver at være enig – men du kan stadig markere, at du værdsætter den anden persons holdning eller budskab. At du hører, hvad der bliver sagt. Uden at du af den grund ruller over og lægger dig fladt i benovelse over de fantastiske ord, der kommer ud af den andens mund.
Jeg vil vædde på, du har oplevet ikke at føle dig hørt af din kæreste eller mand. At du ind imellem har siddet med en følelse af, at det, du siger, ikke siver ind – ikke bliver taget alvorligt. Måske har du endda følt, at du bliver ignoreret, eller at der var en risiko for, at lige om lidt ville en stille snorken være den eneste respons, du ville få?
Det samme på din arbejdsplads. Ja, altså – måske ikke en snorken, for det ville da godt nok være uprofessionelt – men så i hvert fald en tavshed, som gjorde dig usikker eller fik dig til at føle dig usynlig?
Det har alt sammen noget at gøre med vores talent for – og vores evne til – at lytte. Og mænd og kvinder lytter på forskellig måde: Når mænd lytter, bliver de helt stille – når kvinder lytter, deltager de aktivt i samtalen – også selvom det er den anden part, der i virkeligheden taler.
Kort sagt – mænd siger ikke noget, mens budskabet bliver serveret – kvinder deltager ved at nikke, ryste på hovedet, komme med små indskudte bemærkninger, måske endda afbryde en gang eller to.
Du kan godt se dilemmaet, ikke? Under en præsentation, når du skal holde en tale – eller, for nu at blive i det jobrelaterede, til en jobsamtale. Der sidder du og er i gang med verdens mest velforberedte elevatortale… og du får…nul respons fra den mandlige interviewer. Du føler dig usikker – taler måske lidt højere eller lidt hurtigere – får hjertebanken – fornemmer, at du mumler – falder over dine egne ord. Hvad ved jeg… usikkerhed kan vise sig på alverdens forskellige måder.
Og i bund og grund skyldes det – måske – blot, at den mand, du sidder og præsenterer dig over for, er dybt optaget af dig og dine ord. At han virkelig lytter – fordi han mener, du har noget at byde på og gerne vil høre mere. Måske er hans tavshed endda den bekræftelse, der skal få dig til at slappe helt af og tænke, at dette job er MIT.
Så husk det nu – uanset, om du er på job eller hjemme. Når ’ham der’ bliver stille, er det ikke nødvendigvis fordi, han er ved at falde i søvn – det kan faktisk være, at han virkelig tager dine ord ind. Til gavn for dig – og ham selv.
God fornøjelse med fremover at tolke mænds lytning på en helt anden måde end hidtil!