Birgitte Baadegaard: Om lus og andre tidsrøvere

Birgitte Baadegaard: Om lus og andre tidsrøvere
www.Q2Q.dk Mail: info@Q2Q.dk

For et par uger siden fik mine kære poder lus. Det har de ellers ikke haft i årevis, men denne gang blev deres hår belejret af en gruppe stædige, formeringsglade kræ. Og gæt, hvem kæmmede dem – hver anden dag, ½ time om dagen x 2 – indtil de var heeelt væk? Mig!

Lusekæmningen – som i modsætning til tidligere var ganske hyggelig og omfattede både Ipad, læsebøger og udveksling af jokes – fik mig til at ryge lige lukt tilbage i tiden: til dengang børnene gik i de små klasser, hvor der altid var et barn eller to, som var klassens faste bidragsyder til uønskede husdyr. Dengang nægtede jeg at bruge kemikalier og andre kunstige midler i mine børns hår … for hvor ryger sådan noget ellers hen? Blodbaner, kirtler og hvad ved jeg? Så jeg lusede og lusede og lusede – uge efter uge efter uge. Indtil en dag, hvor jeg eksploderede og meddelte min mand, at nu var det sgu’ hans tur til at ta’ en tur med kammen. Han kæmmede 3-4 minutter – og meddelte så: ”Der er jo ikke nogen – ja, jeg kan i hvert fald ikke se dem.”

Hvorefter jeg marcherede hen og stak kammen i håret på de små og viste ham, at den lille dims var et æg og den lille dims var en nymfelus – og der var en stor sejlivet satan. Uden at den demo i øvrigt skabte nogen forandring – jeg beholdt min status i huset som officiel lusekæmmer og påtog mig også i øvrigt opgaven uden yderligere protester. Hvorfor?

1)Jeg vil ha’ styr på alle detaljer – fuld kontrol og magt over alle hjemmets aktiviteter

2)Jeg vælger ikke altid den nemme, hurtige løsning – jeg vælger den holdbare, økologiske, sunde, miljøkorrekte

3)Jeg påtager mig ofte usynlige, tidskrævende opgaver, som ikke ’tæller’

4)Jeg overdrager ikke ansvaret til min mand (han burde jo ha’ stået med kammen i håret i 4 timer med grædende, utålmodige børn, hvis det var det, der skulle til for, at han lærte det)

5)Eller – gru og rædsel – jeg kunne have ladet ham købe en flaske gift til at kyle i håret på ungerne

Hvad har min lusekæmnings-beretning med kvinder og karriere at gøre? Ud over at få nogen til at tro, at jeg mener, mænd er nogle dovne bløddyr, som ikke tager ansvar derhjemme (hvilket ikke er mit formål)?Langt hen ad vejen er det hele et spørgsmål om kvindens prioritering.

Hvad synes hun er vigtigt? Hvad ønsker hun at bruge sin tid på? Hvad er hendes altafgørende fokus og mål? Hvilket ansvar tager hun – og hvad giver hun fra sig, på trods eller frivilligt? Apropos Burde og Jeg kasketterne, som jeg omtalte i et tidligere indlæg.

Undersøgelser viser, at der er to perioder i kvinders karriere, hvor de typisk tjekker ud: Når de har fået deres første barn – eller senere livet, når de får følelsen af, at de ikke gider det her ræs længere og skal ”noget andet.” Dvs. ca. når de er mellem 25-35 eller mellem 40 og 45 år gamle. Mænds kurve er anderledes. Langt de fleste bliver på arbejdsmarkedet hele livet – avancerer løbende – og har en forholdsvis klar ide om, hvad de vil – og hvordan.

Forklaringen på disse forskellige mønstre kan man kun gisne om – en teori kan være, at mænd pr. tradition altid har været skaffedyret og derfor slet ikke overvejer tjek-ud muligheder. Det ligger ganske enkelt i kortene – traditionelt set – at de skal arbejde og videre op, og derfor går karriereovervejelserne ikke på OM – men udelukkende på HVORDAN.

En anden forklaring kan være, at kvinder stadig og i stor stil påtager sig flere opgaver hjemmet, end mænd gør – og derfor løber mere sur i at være alle steder på en gang. Apropos luse-episoden fra tidligere, hvor jeg i parentes bemærket selv havde job – to små børn på fire og seks, 2 hunde og en bonusdatter… og en mand, som var væk 2-4 dage om ugen.

Til dig, der kan genkende dette dilemma (Mig eller Burde?  Hurtig Gift strategi eller Langsom Øko strategi?):

A-Lav en total-liste over alle de opgaver, som du/I står med derhjemme – lige fra lusekæmning, børnebadning, plantevanding, bordhvidtning til gulvvask og karkludeskift. Hvem tager indtil videre hvad? Er fordelingen rimelig? Kan I omfordele?

B-Er der nogen af opgaverne, som kan skæres væk eller forenkles? Kan ambitionsniveauet sænkes?

C -Sæt en minimumsfrekvens for hver enkelt opgave – for eksempel: Karklude – 1 gang om dagen. Sengetøj – hver anden uge. Fisk – 1 gang om ugen. Gulvvask – kan deles op i køkken og resten af huset osv.

D-Lav om nødvendigt et skema og kryds det af. Gør synligt for jer selv og hinanden, hvilke opgaver I laver

På denne måde bliver det nemmere at forklare og forsvare – både for dig selv og for andre – hvorfor, det er nødvendigt at give slip og at (for)dele anderledes. Og du skaber plads til noget, du gerne vil bruge mere tid på. Eller plads til at finde ud af, hvad det skal være – også arbejdsmæssigt.

Held og lykke med listen – og din tid!

PS – glemte lige at tilføje, at den gang havde ungerne i øvrigt også børneeksem og et par fodvorter, som skulle fikses i samme periode. Kan I genkende den?

www.Q2Q.dk Mail: info@Q2Q.dk