Birgitte Baadegaard: Tal ordentligt

Birgitte Baadegaard: Tal ordentligt

Mobiltelefonen ringer kl. 09.03. Et nummer, jeg ikke kender. Jeg rømmer mig, tager business-stemmen på:

”Birgitte Baadegaard.”

”… fra … Selskabet.”

”Fra … Selskabet! Nu må det snart være nok. Jeg har sagt, I ikke skal ringe til mig mere. Jeg er træt af jeres opringninger, træt af, at I bliver ved, selvom jeg har fortalt, at I skal skrive i jeres database, at jeg IKKE er interesseret i noget som helst. Jeg er på vej i møde – så slut herfra…”

”Men…”

”Ikke noget men – bare slut det her…”

”Jeg ringer sådan set for at hyre dig til et arrangement…”

LARMENDE TAVSHED – i nogle sekunder, der føles som et tiår. Mens jeg mærker mig selv skrumpe ind til tissemyre-størrelse.

”Eh, hvor sagde du lige, du ringede fra?” piver jeg og rømmer mig, før jeg tilføjer, ”hvis jeg nu siger til dig, at du nu taler med min allermest ydmyge version, kan vi så godt starte forfra?”

Den stakkels mand, som havde fået blæst hentehåret af, kom fra et helt andet selskab end ’Selskabet’. De havde bare delvist overlappende firmanavne. Heldigvis var han tålmodig. Eller også havde han en skjult selvpinerisk side. Han blev i hvert fald i røret, tog pænt imod min undskyldning – og så havde vi i øvrigt en god snak, som mundede ud i, at han fortsat gerne ville hyre mig som en del af sit arrangement.

Så heldig er jeg dog ikke altid. En gang for mange år siden, hvor jeg gik med en veninde på et fortov i en stor amerikansk by, havde vi travlt med at omtale en gigantisk kvindes ’American Ass’ lige foran os. Vi udbredte os højlydt om både dens størrelse og bredde – trygge ved vores uforståelige dansk – indtil den amerikanske kvinde vender sig om og udbryder:

”I skal lige være opmærksomme på, at I altså ikke er de eneste danskere her i byen…”

Tissemyre tilstand nummer to – og denne gang stod den ikke til at redde. Så vidt jeg husker, luskede min veninde og jeg ned af den første, den bedste sidegade og var meeeeeget stille i lang tid – hvilket nok svarer til et par minutter, da vi var omkring 19 år gamle og temmelig fjollede.

Siden har jeg ind imellem tænkt på, om den kvinde, jeg ufrivilligt svinede til, ville kunne huske mig, hvis jeg f.eks. kom til jobsamtale hos hende. Eller hvis hun skulle være min fremtidige chef. Uha-da-da! Ikke noget skønt fremtids-scenarie!

I dag kunne jeg faktisk have mistet en ordre hos en vigtig ny kunde, som er banebrydende for det forretningsmål, jeg har sat mig for den kommende tid. Og jeg kunne hypotetisk set have mistet et vigtigt job, hvis jeg siden blev genkendt af kvinden, jeg svinede til dengang i USA.

Kort sagt – træk vejret dybt. Bevar roen. Lyt aktivt. Vær høflig og hold altid på formerne – og brok dig først højlydt, når du er heeelt og aldeles 100 % sikker på, at du ikke risikerer at havne i tissemyre-tilstanden og dens ubehagelige konsekvenser…

www.baadegaard.dk
birgitte@baadegaard.dk

SMS 1299 og skriv ‘Nyhedsbrev’ (intet SMS gebyr) – og bliv opdateret!