Birgitte Baadegaard: Stop glidebanen – Støt jeres døtre og søstre

Birgitte Baadegaard: Stop glidebanen – Støt jeres døtre og søstre

www.baadegaard.dk

Min datter går i 3. g, og i klassen har det været tid til at skrive Blå Bog. Et projekt, som mest gik op i hat og briller, da drengene i klassen brugte tiden på at skrive mindre flatterende, useriøse ord og meldinger om pigerne. Da pigerne spurgte en lærer til råds, lød svaret: ’Giv dem et par år – så ændrer det sig.’

Jeg, derimod, opfordrede min datter til at samle alle pigerne i klassen og gå til ledelsen med en kollektiv klage. En klage, som rettede sig mod drengenes usmagelige, nedgørende ord og vendinger – men uden held. Pigerne endte i stedet med at skrive om sig selv. Et trist udfald på en aktivitet, som ellers skulle være samlende og sjov for en klasse, der skal runde tre års skolegang af.
Måske sidder du nu og tænker: Nazi-femi og petitesserytter! Men der var en årsag til, at jeg – uden held – forsøgte at presse en proaktiv, kollektiv handling ud af de store piger – eller snarere: Unge kvinder. For de er 18 eller 19 år, myndige, med kørekort og stemmeret.

Et par måneder tidligere havde jeg fundet ud af, at man på RUS turene på de videregående studier – såvel på CBS, lægestudiet og andre retninger – har ’lege’, hvor de unge kvinder f.eks. skal ligge på knæ med en banan i munden eller foretage andre ’sexede’ aktiviteter. Og i dag læste jeg om skolepigen, som blev penetreret af forskellige genstande og havde samleje med 4 drenge, imens det blev filmet. Så det derefter kunne blive sendt rundt på nettet til almen fornøjelse.

Giv dem et par år – så ændrer det sig! Siger vi til drengene, når de taler nedsættende. Siger vi til drengene fra Ordrup – uden at nogen skoleleder vil melde dem til politiet. Siger vi til de unge mænd på de videregående studier – uden at smide dem ud fra studiet på røv og albuer. Nej, hvor urimeligt, udbryder vi forarget, når vi hører om sexchikane på jobbet. Om en (masse)voldtægt i Indien. Om antallet af voldtægter, som ikke bliver dømt her i Danmark. Om manglen på kvindelige ledere og kvinder i direktioner og bestyrelser. Mens vi hidser os op over mændene fra Køln og vil smide dem hjem eller i fængsel eller skære nosserne af dem. Tro mig, det har jeg også lyst til – at skære nosserne af dem. Men det gælder både for mændene i Køln, drengene fra Ordrup, de unge mænd på RUS turene – og såmænd også de fine erhvervsledere, som statistisk set netop bor i Ordrup og omegn… og som tydeligvis er ude af stand til at opdrage deres unge drenge. Og så er ringen ligesom sluttet.

Jeg er SÅ færdig med at acceptere et samfund, en struktur og et mønster, som ser igennem fingre. Det er en trend, som kommer buldrende. Den er farlig, den forkvakler og nedbryder gradvist, og vores døtre er i fare for stille og roligt at falde ind i rammer, som er alt andet end ligestillede og ligeværdige.

Derfor nægter jeg at høre på ’giv dem et par år’. Jeg accepterer det ikke. Hverken for flygtninge fra Køln eller uopdragne, forkvaklede unge mænd og drenge – uanset, om de kommer fra Nordsjælland, Vestjylland eller Smørum Nedre. Denne spiral skal stoppes NU – og det gør vi bl.a. ved at tale med vores døtre om, at frigjorthed IKKE er det samme som tillært hjælpeløshed. Sig fra! Stop op! Kæmp – imod!