Birgitte Baadegaard: Lidt om at være perfekt og forberedt
Birgitte Baadegaard: Lidt om at være perfekt og forberedt
www.q2q.dk
Der sad hun foran mig, kvinden. Med et hamrende godt cv – styr på jobbet – styr på opgaverne. Og træt. Træt, træt, træt. Så træt, at hun var blevet sygemeldt. Det var kommet bag på hende. Hvor træt hun var. Først, da hun havde siddet med en kollega og argumenteret for, at hun havde da havde fuldkomment overblik over det hele og var fuld af energi – mens tårerne trillede i en lind strøm ned af hendes kinder, gik det op for hende, at et eller andet vist ikke var helt i balance. Og nu sad hun her hos mig.
Jeg stillede spørgsmålet: ”Så – hvis du får en ny opgave, som lægger sig i toppen af den bunke, du allerede har på skrivebordet, hvad gør du så?”. Hendes svar lød: ”Ja, så arbejder jeg bare lidt hårdere – og lidt længere – og hvis jeg er i tvivl om opgaven, læser jeg bare en bog om emnet, så jeg får helt styr på det.”
Jeg stillede spørgsmålet: ”Så – hvornår har du helt styr på det? Hvornår er du ikke i tvivl længere?”. Hendes svar lød: ”Jamen, det er jeg vel altid. Jeg vil bare gerne være 100 % sikker på, jeg har styr på det, jeg afleverer.”
Jeg stillede spørgsmålet: ”Så – hvornår er du 100 % sikker på, at du har styr på det?”. Hendes svar lød – efter lidt tøven: ”Det er jeg vel egentlig aldrig.”
Jeg stillede spørgsmålet: ”Så hvornår er du så i ro med det, du laver? Hvornår hviler du i dit job?”. Hendes svar lød: ”Det gør jeg vel egentlig aldrig. Derhjemme hviler jeg. Og derfor nyder jeg også at gå hjemme i øjeblikket. For der er jeg mig selv. Der ved jeg, jeg er god nok – med min familie, min mand, mine børn. Men ikke på jobbet, selvom jeg er glad for det…”
Og hun er ikke den eneste. Rigtig mange kvinder kommer til mig og føler sig ”ikke gode nok” på jobbet – trods gode anbefalinger, ros og fantastiske tilbagemeldinger. De forventer nemlig af sig selv, at de klarer alle bunkerne – at de udfører alle tildelte opgaver til UG og kryds og slange – at de klarer alt det, de bliver bedt om. Uden at stille spørgsmål eller overveje, om det er rimeligt. Og så knokler de.
Tanken om at sige fra strejfer dem ikke. Tanken, at det faktisk var muligt at gå til chefen og sige: ”Hør lige – nu er der for meget. Jeg har lavet en liste over mine opgaver – og jeg har brug for, at du er med til at prioritere dem, så jeg kan sætte ind der, hvor det er vigtigst. Der er ikke tid til det hele…” – den tanke eksisterer ikke. Det skal bare gøres – og det skal gøres perfekt. Forberedes perfekt.
Det sjove er, at ”perfekt-stadiet” sjældent rammes. For ”perfekt-stadiet” er en tilstand, du oplever indeni – en følelse af, at det her er sgu’ ok. Trods risikoen for spørgsmål, kommentarer og anfægtelser. Og fordi for få kvinder kender til den tilstand, forbereder alt for mange af dem sig ’til døde’. Eller i hvert fald ’til dødelig træthed’.
Så fremover, når du får en ny opgave, eller sidder og stirrer på de opgaver, du har – tænk over:
1)Er det realistisk, at du kan nå dem alle inden for deadline – og inden for en rimelig arbejdsdag?
2)Hvem kan være med til at prioritere dem sammen med dig?
3)Hvornår – og hvor tit – rammer du et indre punkt, hvor du er ’tilfreds’ med det, du laver og det, du bidrager med?
4)Hvis det punkt ikke findes (inden i dig) – hvad vil du så gøre ved det?
Held og lykke med bekæmpelsen af din Indre Perfektionist – og velkommen til en ny fase af dit liv. Hvor du kan hvile i, at den du er – og det du gør – er GODT NOK!
Læs mere om Birgitte www.q2q.dk og kontakt hende på info@q2q.dk
