Bøger om erotik, parforhold og børn, Numsetrolde & Nokkefår
Bøger om erotik, parforhold og børn, Numsetrolde & Nokkefår
Vi har i dag fundet nogle bøger frem til dig, der vil give boggaver eller bare trænger til læseinspiration.
Turbulenz satser på erotisk litteratur
Hele fire erotiske bøger udkom samtidigt på Forlaget Turbulenz i efteråret – og flere er på vej.
Interessen for erotiske bøger er eksploderet med Fifty Shades som det mest markante bevis. Nu gør Forlaget Turbulenz sit for at leve op til det kvindelige publikums efterspørgsel efter erotisk litteratur.
EN JOMFRU I BUR af Shayla Black og Lexi Blake. 301 sider. Oversat af Lene Støvring.
DEN NØGNE BRUD af Nikki Gemmell. 372 sider. Oversat af Merete Rostrup Nielsen.
TEMPLET af Marina Anderson. 304 sider. Oversat af Cindy Lynn Brown.
GENEVIEVES 90 DAGE af Lucinda Carrington. 350 sider. Oversat af Tina Fisker.
Genevieve er en ambitiøs karrierekvinde, der skal sikre en vigtig kunde til det reklamebureau, hun arbejder for. Kunden er den stenrige, flotte og karismatiske James Sinclair. Han vil give Genevieve ordren på én betingelse: I 90 dage skal hun tilhøre ham og gøre alt, hvad han siger. Hun kan til enhver tid sige fra, men så giver han ordren til en anden.
http://www.forlaget-turbulenz.dk/
Janne Leth Førgaard: Førstehjælp til ekstramødre – Sådan navigerer du i en sammensat familie
En praktisk guide til kvinder, der er kæreste med nogens far/forælder.
Den belyser relevante emner som barnet, barnets mor, ferie/højtider og parforholdet.
Derudover indeholder bogen en række fif, spørgsmål til refleksion og øvelser, der gør læseren klogere på sig selv og sine reaktioner. Aktuel for mange her til jul (den indeholder nemlig også et kapitel om højtider).
Førstehjælp til ekstramødre – sådan navigerer du i en sammensat familie udkom den 9. november på Dansk Psykologisk Forlag.
Hvis du vil læse bogens første kapitel gratis eller købe bogen, så klik her: http://dpf.dk/produkt/bøger/8461/førstehjælp-ekstramødre
Malene Hasselblad. Numsetrolde & Nokkefår. Fra A til Å – Det rimer vi på
Malene Hasselblad leverer et frækt og forfriskende alternativ til de klassiske rim og remser fra Halfdan Rasmussen og Benny Andersen. Ledsaget af levende og lårklaskende morsomme tegninger af skuespillerinde Denise Alvine Wencke Gjernøe er du sikret stor underholdning – også når børnene vil høre rimene igen og igen.
Køb her: http://www.forlagetsyntaks.dk/shop.asp?sid=1&rfld=1&m1=&pageload=serievis&gruppeid=80&serieID=89