Boligcious: Porcelænsfigurer anno 2013
Boligcious: Porcelænsfigurer anno 2013
Porcelænsfigurer har fået renaissance, og hvis du kan arve eller lokke en Royal Copenhagen figur ud af en bedsteforælder er du heldig. Hvis ikke så kan du helt sikkert finde dem på loppemarkeder rundt i hele landet. Du skal desværre op med den store pung, hvis det er Royal Copenhagen figurer specifikt du søger, lopperne ved godt, hvad de skal have for dem. Dog kan du sagtens finde masser af sjove porcelænsfigurer uden synderlig værdi til billige priser.
Jeg selv er ret vild med de nye fortolkninger af den klassiske porcelænsfigurer som fx. Papegøjen her. Det er hollandsk design og prisen er 699 kr.
Det må gerne have lidt kant, og det må gerne være lidt skævt! Sådan har jeg det altså, og derfor er jeg vild Little Joseph fra HAY. Jeg købte min lige da den kom i butikken for…. tjahhh det må være 4-5 år siden. De fleste af mine veninder syntes dengang (en del synes det stadig) at den er møg uhyggelig, men jeg ELSKER ham (nogens skal jo gøre det:-).
Little Joseph er et dukkehoved i porcelæn og han kan fungere som lysestage eller blot til pynt. Her ses han sammen med nogle super fede hænder/handsker i porcelæn. Jeg er helt skudt i dem!
Er de ikke fede? De hedder Vichy Porcelain Hand og blev faktisk oprindelig brugt til at fremstille gummihandsker.
I det hele tage har jeg fundet så mange FEDE ting i den svenske webshop Artilleriet.se (hvor alt fra dette indlæg er fra).
Tjek også denne skønne kanin lysestage…. den er da cute!