Charlotte Lotus: Hold nu kæft. Jeg tør i det mindste følge min drøm!
Charlotte Lotus: Hold nu kæft. Jeg tør i det mindste følge min drøm
Med fare for at komme til at virke en lille smule sur i dette indlæg, hopper jeg alligevel ud i det. Og undskyldningen for min vrede kan måske skyldes, at jeg lige har været til to timers Body SDS behandling, der er godt, men altså gør p…. ondt.
Nåh men lad os komme til sagen.
Det jeg kort og godt vil sige, er, at jeg simpelthen er så hamrende træt af at høre på folk, der skal fortælle mig, at det ikke kan lykkes at stable en coaching virksomhed på benene. Jeg har én ting at sige “HOLD NU KÆFT FOR FANDEN” – jeg tør i det mindste følge min drøm!
Det er kommentarer som “iih der er så mange coaches, hvordan vil du dog klare det søde skat?”, “Hold da op og så i disse krisetider..Der er jo så mange om buddet”, “Hvorfor lige coaching? hvorfor har du ikke valgt noget andet?”
Og mine svar til det er ”Ved i overhovedet, hvor mange coaches, der er i Danmark? Ved I hvor mange, der kunne have godt af at have en coach (jeg lover dig, det er MANGE flere end du tror). Krisetider..Ja måske, men jeg kan s.. da ikke sætte mig over og græde i hjørnet af den grund? Der er virksomheder, der tjener mere her under krisen end de NOGENSINDE har gjort før! Og hvorfor mon jeg har valgt coaching? Fordi jeg vil inspirere, støtte og udfordre folk. Og det giver coaching mig mulighed for at gøre!
Derudover så glemmer i vist, at bare fordi jeg er uddannet coach, så er det jo ikke det eneste, jeg kan. Jeg har simpelthen så mange andre kompetencer, som slet ikke rummes af den titel. Jeg er selv kommet over svære livskriser (læs mistet min mor som 20 årig), jeg har uddannet mig, taget kurser, øvet og øvet og jeg sørger samtidig for hver dag at blive bedre. Du er vel også mere end din arbejdstitel?”
Så jeg har et lille ønske til jer, der har så travlt med at pille andre ned. Lad nu være med at have så travlt med træde på andre, bare fordi I ikke ved, hvad jeres drøm er, og at I ikke tør følge den.
Jeg er af den overbevisning. Hvor der er vilje, er der vej! Og til alle jer, der ikke tror på mig, jeg skal sgu nok vise jer!
Og til alle jer, der støtter og opfordrer mig: TUSIND TAK! Det gør en kæmpe forskel, og jeg har jer i mine tanker hver dag!
-
Cindafuckingrella
27. juni 2012 kl. 09:31SELVFØLGELIG skal du da følge din drøm. Knock their socks of, Tiger!