Christina Aros: Du skal ikke være bange . . eller?
Christina Aros: Du skal ikke være bange . . eller?
Sådan sagde han, faren til den 4- årige dreng, som lå i hospitalssengen med maske for næsen og omgivet af læger i hvide kitler!
Dette scenario afspillede sig i en tv udsendelse, jeg fik et glimt af forleden.
Jeg er sikker på, at det var velmenende og trøstende ord, der kom ud af farens mund. Men ord er ikke bare ord og ofte i vores bestræbelser på at hjælpe andre mennesker, får vi sagt noget som får det andet menneske til at føle sig forkert, til at føle sig dum, til at føle sig mindre værd eller ikke god nok!
Måske har du også oplevet andres velmenende råd om at “tage det roligt”, “slap nu af”, eller “du skal ikke være bange” og så har det givet dig en følelse af at være forkert! Måske, har du ikke.
I vores forsøg på at støtte andre, hvad enten det er vores børn, vores arbejdskollegaer, vores ægtefælle eller vores venner, kommer vi nogle gange med udtalelser som kan have flere betydninger. Vi kommer nogle gange til at gøre den anden forkert!
Som nu faren, der af kærlighed siger til sin lille dreng, at han ikke skal være bange.
Hvornår skal en 4-årig dreng ellers føle sig bange?
Ville det ikke have været bedre at sige til sønnen: “det er okay, du er bange, det kan jeg godt forstå. Jeg skal nok være her hele tiden og passe på dig?
Det tror jeg!
Men det er bare nogle gange så pokkers svært, fordi vi selv har svært ved at rumme vores egne sider.
Måske synes vi ikke det er okay, hvis vi er bange, eller det er ikke okay, at vi ikke tager det roligt, fordi vi hele tiden føler, vi skal have kontrol over tingene eller at vi skal kunne vise overskud hele tiden.
Og jeg siger ikke det er sådan det er hos dig. Min erfaring fra de hundredevis af mennesker, jeg har haft igennem et skyggeforløb, er bare at af frygt for at andre ser “vores dårlige eller mindre flatterende sider”, så kompenserer vi og oparbejder den modsatte kvalitet og vi har svært ved at rumme, når andre viser de følelser og kvaliteter, vi selv ihærdigt forsøger at gemme langt væk fra andre.
Jeg havde i mange år rigtig svært ved at rumme min vrede og derfor gjorde jeg alt for at være tålmodig, sød og rar. Når så mine egne børn udviste vrede, kunne jeg slet ikke håndtere det og så blev jeg vred.
En spiral du nok kan tænke dig, ikke er særlig hensigtsmæssig.
Ved at acceptere den vrede del af mig, fik jeg evnen til helt bevidst at have friheden til at vælge, hvornår og om jeg ville bruge min vrede (for den kan faktisk være ret nyttig). Samtidig er jeg nu også i stand til at rumme andres vrede.
Men hvordan lærer man så at rumme alle disse kvaliteter, hvad enten det er vrede, at være bange, usikker, doven, stresset, hidsig, utålmodig, uansvarlig osv. ?
Du spørger dig selv, hvad er det gode ved at være vred, hvad kan jeg bruge det til?
Lad mig lige fortælle dig en historie fra det virkelige liv.
I sidste uge sad jeg med en ung meget talentfuld kvinde, som følte sig dum og derfor altid holdte sig tilbage og aldrig fik sagt alle de gode ideer, hun havde.
Da jeg spurgte hende, hvad det gode ved at være dum kom hun til følgende konklusion:
* Jeg kan lære noget nyt hele tiden
* Jeg kan blive inspireret og lære af andre
* Jeg kan tillade mig at stille “dumme” spørgsmål, som kan hjælpe andre
* Der er ikke så mange forventninger til mig, hvilket giver mig større råderum og frihed
* Der er noget jeg ved noget om, og andet jeg ikke ved noget om
Den forandring, der fandt sted der torsdag formiddag er noget af det fedeste i mit arbejde med mennesker.
Når man finder ud af at alle kvaliteter, kan bruges til noget og det er okay at være det hele.
Og tilbage til det gode ved vreden. Den kan være ret effektiv, hvis dine grænser igen og igen bliver overtrådt, eller hvis mekanikeren er ved at snyde dig, eller håndværkerne ikke laver tingene som lovet, så er det okay at kunne udtrykke sin vrede. og du kan sikkert komme på mange andre steder, hvor vreden kan være god at have.
Det vigtigste er egentlig at du selv, kan kontrollere hvornår du vil bruge dine forskellige kvaliteter og om du vil bruge dem. Når du ikke vil være ved dine kvaliteter, så styrer de dig i stedet for at du styrer dem.
Og det er lige præcis det, at min bog ” DET ER DA OKAY AT CYKLE I PYJAMAS” handler om: at vi er det hele og skal give os selv og hinanden lov til at være lige præcis sådan som vi er. Vi skal turde rumme os selv, for så bliver vi bedre til at rumme andre.
Så jo, det er okay at være bange!
Your greatness is my Passion
Christina Aros
- http://
www.arosbyaros.dk - http://
www.christinaaros.dk - http://
www.twitter.com/ christinaaros - http://
dk.linkedin.com/in/ christinaaros - http://
da-dk.facebook.com/ pages/AROSbyAR…
Køb bogen her http://www.saxo.com/dk/det-er-da-okay-at-cykle-i-pyjamas_christina-aros_paperback_9788799638000