Christina Bendix: Det er vigtigt, for du er vigtig

 

Christina Bendix: Det er vigtigt, for du er vigtig

I mange år af mit liv har jeg følt, at jeg ikke var vigtig, ikke var NOK – at der på en måde ikke var nok til mig.
Det er lidt små-bizart, især når jeg tænker over, hvor mange dejlige mennesker jeg altid har haft i mit liv, som virkelig elsker mig.

I mange år tænkte jeg.. ”det er mig, der er noget galt med” – mig, der er forkert på den”, og jeg skammede mig over, at jeg havde det sådan, følte sådan.

For et par år siden var der en skøn person der sagde til mig: ”jeg ønsker bare at være som dig” – hvortil jeg svarede spontant: ”det skal du f*ndme ikke ønske dig”.
Derefter grinede jeg noget lidt usikkert..
Personen kiggede undrende på mig som om han ikke helt kunne forstå, hvad jeg mente. At det måtte være en joke..!

Men NEJ jeg mente dengang, at det ikke altid var sjovt at være inde i mit hoved. At inde bag det smilende ansigt faktisk var et ret heftigt stormvejr, som blev camoufleret i smil, overskud og min evne til at kunne reflektere og sætte ord på følelser.

Sandheden var der, at der inden i mig boede en jaloux, til tider ulykkelig og ensom slags trold, der følte der aldrig var NOK..
På mange måder var jeg ret egoistisk og selvcentreret, og HOLY MOLY hvor jeg egentlig krævede MEGET af dem omkring mig.
Jo mere jeg fik – jo mere ville jeg have.

Krævede at dem omkring skulle fylde mig op, dulme mig, og lige meget hvor meget jeg fik, så var det på en måde ikke nok.
Det var i den grad en heftig overbevisning jeg havde med mig på slæb.. Den kvalte nærmest alt på min vej.

Jeg var på en måde konstant sulten..
(ikke helt tilfældigt at jeg udviklede bulimi – som jo er kendetegnet ved ekstreme overspisninger (”nok nok nok”), og opkast/udrensningen af mad (opkast af skyld og skam over, at jeg følte som jeg gjorde.
Jeg skammede mig over at jeg følte mig grådig, og på en måde utaknemmelig. Skammede mig over, at jeg ikke kunne tage mig sammen, at jeg følte mig svag og følte mig lille.

Den lille trold lever skam stadig inden i mig, og i mange situationer bliver jeg rasende, jaloux, vred og får lyst til at stampe i gulvet og skrige: ”Så giv mig dog det, jeg har brug for”.

Smiler når jeg skriver det, og giver mig selv et kærligt kram, for jeg ved jo GODT, at når jeg får det sådan, er det fordi jeg er kommet for langt væk fra mig selv. At jeg ikke kan mærke mig selv, ikke kan finde mig selv, ikke kan komme hjem i mig selv.. At jeg er for meget ovre i de andres hønsegård, og for lidt hjemme i min egen.

På en måde var jeg et lille barn der står i Føtex der bare skriger: ”jeg vil ha – jeg vil ha”

Og hvad er det egentlig jeg / du gerne vil have når vi får det sådan..?

Hvad er det ,der mangler…?

Jeg mangler helt klart kontakt til mig selv når jeg bliver sådan. Det handler om, at jeg ikke helt får taget mig af mig selv, får givet barnet plads til at lege, da til tider er for meget på, og forsøger at være for meget for andre, er FOR voksen og fornuftig. For overansvarlig.

I mange år var min løsning at DULME med maden, hvor jeg via maden “fjernede de ulidelige skamfulde følelser” og på den måde forsvandt de for en stund.

De fleste af os mennesker er ret ens på et område.

Vi ønsker i bund og grund mere lykke og mindre lidelse, og vi ønsker løsninger på vores problemer.

For mig handlede det også om, at jeg ikke turde udleve mine drømme og ikke tog ansvar for mig. Jeg pudsede lidt mine briller i leverpostej og håbede nogen eller noget fixede mine problemer. Derved behøvede jeg heller ikke tage ansvar. Tage aktion.

Når andre fik noget af det, som jeg længtes efter selv at gøre, så blev jeg VRED, KED af det og ULYKKELIG.

Det blev som et spejl – en projektion. (Det vi ser eller møder i andre er vi selv – eller ønsker at være måske noget mere af – eller mindre af.)

Sådan var det for mig i mange år, hvor jeg drømte at mine indre krige på magisk vis forsvandt.

Men NOPE det er vist kun i eventyr at det er sådan…

I den virkelige verden må vi selv tage ansvar for vores lykke og for vores drømme.

Vi må sætte handling på, og hoppe fra hovedet og ned i kroppen og GØRE NOGET..
Der er vi også ens os mennesker, at der ikke sker noget som helst i vores liv, med mindre vi sætter handling på.
Jeg måtte selv ind og REFRAME min overbevisning, altså give min overbevisning en ny betydning.

Den gik fra: ”der er aldrig nok til mig” til ”der er alt hvad der skal være til mig”
– og jeg har knoklet med mig selv for at forstå, for at lære at være kærlig og god ven overfor mig. For at finde ind til modet, så jeg netop kunne springe. Så jeg kunne finde ind til de styrker det kræver, at sætte handling på det i en selv, som ikke fungerer.

Jeg bruger stadig min “nye” overbevisning, som et slags mantra. Ikke dagligt, men når jeg bliver udfordret af “barnet fra Føtex”.

Den del af mig, ja hun er der jo stadig, og hun larmer i den grad til tider.
Jeg ved NU hvorfor hun er der, for jeg kender til hendes intention.
Hun kommer når jeg ikke får taget mig godt nok af mig selv, ikke får sagt fra, og hun kommer for at hjælpe mig til, at passe godt på mig selv.

Hun kommer for at minde mig om at tage ACTION på mine drømme.

Så JA det du føler ER VIGTIGT – FOR DU ER VIGTIG.

Vores følelser kan være smukke fine budbringere. De kommer som venner for at fortælle os noget, der er meget vigtigt.

Spørgsmålet er om du tør lytte.
Om du tør mærke, og om du så tør handle på det som du mærker.
Handle på det, som du længtes efter.

.. ”Intet ændrer sig før du gør det”
– og intet ændrer sig med mindre, du sætter handling på det, der kalder på dig…

Christina Bendix,
Christina Bendix er uddannet klinisk diætist, NLP-praktitioner og er indehaver af Lyngby Kostklinik. Christina rådgiver, støtter og guider mennesker til at (gen)etablere et naturligt og afslappet forhold til mad, vægt og krop – og finde vejen til mere selvkærlighed.
Christina har stor succes med gruppeforløbet ”Naturligt og kærligt ned i vægt”, og har på godt 3 år afholdt 11 forløb. Christina afholder foredrag (live & online), workshops/temadage for blandt andet 2pm modelmanagement. Christina tilbyder intensive individuelle forløb samt mentorforløbet ”Et hemmeligt liv med mad”.
I 2014 var Christina på DK4 i programmet Fit Talk, hvor hun fortalte om sin virke som mentor & diætist samt hendes egen historie om vejen ud af en spiseforstyrrelse. Se Tv optagelse lige her.
Christina er fast skribent på Kvindetid.dk, og er skribent til en lang række artikler til blade som Alt for Damerne, Femina, Fit Living, Q, Hendes Verden.
www.Lyngbykostklinik.dk

 

Skriv din egen kommentar
Kvindetid artikler
Din bedemand hjælper dig trygt i mål med begravelsen, så det bliver en smuk afsked

Din bedemand hjælper dig trygt i mål med begravelsen, så det bliver en smuk afsked

Dette indhold er sponsoreret Det er en stor ære at kunne arrangere en smuk, værdig og ikke mindst kærlig afsked for et elsket familiemedlem, som skal begraves, bisættes eller have sin aske spredt. Hos Lavendla Bedemand på Amager er der mange års erfaring, som fortæller, at det for en enkelt person kan være en uoverskuelig opgave at […]

De bedste tips til at vedligeholde dine guldsmykker og bruge dem hver dag

De bedste tips til at vedligeholde dine guldsmykker og bruge dem hver dag

For at bevare den skønhed og glans, som guldsmykker har, er det vigtigt at vedligeholde dem. Så kan de nemlig kaste lys over ethvert outfit.

Revitaliser dig selv

Revitaliser dig selv

Dette indhold er sponsoreret Uanset køn og alder vil de fleste gerne have et velplejet og sundt ydre. Alderen har det dog med at sætte sine spor hos de fleste mennesker. Med alderen mister huden i ansigtet og kroppen spændstighed, fylde og fugt. Det skyldes blandt andet, at mængden af hyaluronsyre i kroppen bliver reduceret, […]

Astrologi artikler
Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper Den kinesiske astrologi har dannet baggrund for mange spændende sagn og historier, ligesom den vestlige, og det er en meget vigtig del af Kinas kultur. Ligesom i den vestlige astrologi opererer kineserne med 12 forskellige dyr. Det der først og fremmest adskiller den kinesiske astrologi fra den vestlige, som de fleste af os kender […]

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Få inspiration til julegaverne her, hvad giver du til din søster født i Løven eller din mand født i Tyren.

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Året 2017 starter med en del stress. Der er trang til oprør, frihedskampe og uro i det hele taget. Nu kan du læse dit årshoroskop og se, hvad du har i vente i 2017.

Fik du læst disse?
Sofia Manning:  Min veninde ville finde hjem til sig selv

Sofia Manning: Min veninde ville finde hjem til sig selv

Hendes lettere “bossy” adfærd derhjemme betød at hendes mand trak sig mere og mere og overlod ansvaret til hende. Det huslige ansvar. Ansvaret for familien. Ansvaret for aftensmaden. Ansvaret for at holde sammen på det hele. Og min veninde blev mere og mere afmattet, træt og trist. Og hendes interesse for sin mand kunne ligge på et meget lille sted.

Kvindetid med Trine Thorendal

Kvindetid med Trine Thorendal

Vi snakker sindssygt meget om bryster. Mindst lige så meget som jeg formoder, at mænd gør

Vigga Wagtberg: 5 trin til at få mere bekræftelse fra din kæreste

Vigga Wagtberg: 5 trin til at få mere bekræftelse fra din kæreste

Savner du at blive mere bekræftet af din kæreste? Det er ikke sikkert, at det er noget han kan gætte sig til – og sandsynligvis vil han gerne give dig det du har brug for, hvis han bare ved hvad det er, du helt præcist savner.