Christina Bendix: At være ensom og føle sig alene

Ninna Hansen

Tak for en god artikel. Det er fuldstændig sådan jeg altid har haft det. Og hver gang ensomheden. Kom så begyndte jeg på noget nyt fx har jeg flyttet meget. Og haft svært ved at styre min økonomi fordi jeg troede det at købe nye ting kunne gøre mig glad. Jeg vil bruge nogen af dine råd fremover :)

Tanja

En god beskrivelse af “ensomhed”. Din beskrivelse har givet mig nogle svar på min indre følelse af ensomhed. Jeg har ikke rigtig kunne finde den ud af hvor den kommer fra og hvad den kan betyde. Jeg er lige præcis i samme båd..

Jette Nielsen

Tak for dine ord. Jeg har det sådan lige nu og har ALTID haft det sådan. Hver gang jeg starter på noget nyt, tænker jeg at NU bliver det anderledes…men så går der alligevel ikke så lang tid før den kommer igen og jeg føler mig distanceret og som en tilskuer.

Har også altid været den pæne pige som folk kunne lide fordi hun lavede sine ting. Alt imens hun havde lyst til at skrige sin frustration ud!

Flemming Dyremose

Pink Floyd synger et sted” United we stand, divided we fall”, jeg har altid set det som udtryk for det paradoks eller dilemma, at enhver personlighed er isoleret og unik, også når den vekselvirker med andre. Uanset hvor tæt et andet menneske for lov at komme, vil et andet menneske aldrig kunne komme så tæt, at vedkommende bliver til en selv. Det vil altid være en anden der tolker ens udtryk, men med en anden personlighed end den der sender udtrykkene. Derfor vil vi grundlæggende være alene, og altid opleve andre som værende udenfor. Om det er den primære årsag til at føle sig ensom skal være usagt, men det er i hvert fald en absolut grænse for hvor tæt et andet menneske kan komme. Noget af det der går igen i din fremstilling er hvor meget du føler dig elsket. Jeg tror at det er meget udbredt at følelsen af accept og af at være elsket er koblet til at føle sig ensom. Men et eller andet sted er min intuitive fornemmelse at det ikke hører hjemme der. Jeg opfatter selvværd som noget andet end ensomhed. Hvis nogen accepterer mig og viser anderkendelse, eller endnu dybere, giver udtryk for at elske mig, så underbygger det min oplevelse af at være oplevet af andre som et godt menneske. Men jeg kunne nemt forestille mig at man kunne være ensom, selv om man faktisk blev overhældt med anderkendelse og kærlighed. Det kunne være fordi man ikke følte at man havde en tilgang til et eller flere mennesker, altså ikke kunne skabe en tilstand af fælles åbenhed, og dermed tilgang til alle afkroge i hinandens sind. En sådan åbenhed ville være en rejse mod at komme så tæt som muligt på at “være hinanden”, altså næsten at kunne se ud gennem hinandens “øjne”. Nogle ville måske argumentere for at man kun kunne nå en sådan tilstand gennem kærlighed eller forelskelse. Det ville jo være et argument for at ensomhed var forbundet med at være elsket. Men det er også muligt at en sådan tilstand kan nås uden kærlighed, men i stedet gennem oparbejdelse af en usædvanlig grad af tillid. Lidt som når folk siger at de nemmere kan betro sig til en fremmed de aldrig skal møde igen, end til en de har kendt hele livet. Her underforstået at tilliden bygger på at den fremmede ikke ved hvem man er, aldrig ser en igen, og derfor ikke kan misbruge den åbenhed man udviser. Det er under alle omstændigheder et spændende emne, som meget godt illustrerer at den måde vi vekselvirker med vores medmennesker, om det er følelsesmæssigt eller intellektuelt, har stor betydning for fores mentale tilstand.

John Andersen

Sådan en lille dreng tror jeg der er inde i mig, efter at ha læst din artikel kan jeg kende mange ting i mit liv.

maja

Det er også mig

Anne Lykkeskov

Tak fra mit hjerte..
Der trillede genkendelses tårer fra start til slut.
Jeg tænker på Poul Krebs ord:
Du er ikke den eneste, ligegyldigt hvor ensom du er.

Christina

Jeg er 40 år og har også altid følt mig ensom. Jeg var hende man var/er sammen med når man ikke lige har andre. Jeg var hende der altid betalte for en tur i byen, så havde vi det jo sjovt. Ja jeg kan også skrive stolpe op og stolpe ned om hvad jeg føler. Men det har i andre jo beskrevet noget så godt før mig. Vi er nok mange der alligevel føler os enormt ensomme og det er meget trist synes jeg. Jeg er selv meget ked af min situation.

Luis

Kender den følelse meget godt. Følelsen af ensomhed i fællesskabet. Er dog endelig nået frem til en accept og forståelse og har det godt den.
Godt skrevet.

lails

Kære Christina.

Hvor rammer du dog plet.
Men tror desværre den lille ensomme er gemt i rigtig mange piger/kvinder.
Har lidt kastet skylden på det,at vi hele tiden gerne,vil leve op til andres forventninger.

Og også det at det gennem skoletiden var så vigtigt at have masser af venner og veninder. Der var man konstant klistret til dem og det ophører jo helt naturligt, i den grad det var dengang.

Nu har vi alle så travlt i en voksenverden hvor alt skal hænge sammen. Har stadig kanon gode venskaber, og er dybt taknemmelig for dem alle.

Men vi er jo ikke sammen mange timer hver dag, som man var i hele barndommen.

Kan også føle mig ensom sammen med andre, og har det faktisk bedst med folk der “fylder” meget. Når jeg er sammen med andre skal jeg mærke liv og glæde… Ellers vil den lille ensomme hjem

Tina Olsen

Kære Christina .

Jeg vil gerne give dig en kompliment for dette , som du har skrevet .
Sikke fint det er skrevet og hvor er det godt at se , at du tør være åben om det – det er sjældent med åbenhed omkring ensomhed . Og jeg blev også rørt over , at det jo præcis er sådan , som jeg selv føler det ; at være ensom selvom jeg er i selskab med andre . Og selvom jeg har familie , så føler jeg mig ensom , for selvom vi sidder i samme rum , så er jeg overset – jeg føler mig ikke værdsat , for de taler ikke med mig – kun hvis jeg skal belæres og kritiseres – det er som om , jeg ikke passer ind nogen steder – altid er jeg alene ; jeg har ingen ægte venner – bare nogen jeg kender ; og dem , som jeg prøvede at være venner med ( på deres præmisser ) , svigtede mig – har endda gjort mig ondt .
Altid har jeg glemt mig selv , altid negligeret mine følelser og overskredet mine grænser for at prøve at tilpasse mig andre , serviceret , været hjælpsom , været der’ for dem , givet dem min tid , mit nærvær , sat mig i deres sted i forståelse mv – så de skulle synes om mig . Men jeg har selv manglet kærlighed og omsorg . Mine forældre har aldrig givet mig ros , omsorg , putte , kærlighed . Kun er jeg blevet overøst med mine ” fejl” og mangler . Og det har så betydet , at jeg aldrig har kunne have et forhold til en mand pga at jeg føler mig som een stor fejl .
Og da jeg endelig mødte mit livs kærlighed , så er han ligesom min far – han piller mig ned og synes alting ved mig er forkert og irriterende – og alligevel siger han , at han elsker mig . Han har lige været fantastisk mod mig i 4 uger , hvor vi konstant har været sammen , rejst samnen på skift mellem vores hjem sammen – men så på vores sidste nat inden , vi skulle starte på hverdagen efter hans lange ferie – så kritiserede han mig for at snakke og kommentere for meget , men hadi , som er så god til psykologi , burde vide , at årsagen ligger dybere , fordi jeg prøver at udfylde ensomheden indeni mig – selvom jeg er sammen med ham , endda selvom han er den ENESTE mand , som jeg vil være sammen med – men jeg snakker og kommenterer , fordi jeg ikke føler mig god nok – og i min følelse i – at ikke føle mig god nok , ligger i at jeg ikke føler mig påskønnet af ham – og selvom han siger , at jeg er elskelig – så føler jeg mig ikke værdsat af ham . Men han sagde , at hvis han ikke elskede mig , så ville han ikke gøre de ting for mig , som han gør . Han har også købt dyre gaver og betalt en masse gennem de sidste 4 uger . Men jeg ønsker hellere hans nærvær , bekræftelse gennem hans attrå og desire ( som er forsjælden ) og jeg ville ønske , at han elskede mig for DEN , jeg ER : den stille pige . Men hende tør jeg ikke være , fordi jeg er bange for at være kedelig !
Og DEN følelse blev jeg nærmest bekræftet i , da han i hans typisk optrappende oprivende diskussion (som om han gør det med den’ hensigt at slippe AF med mig = som tak selskab og hygge – nu er vores periode slut – og han ved , hvad han skal sige for at få mig til at enten gå eller smide ham ud ) – for så sagde hadi til mig , at han ville forandre sig og det ville indebære noget diamentralt modsat af , hvad jeg kender ham for og han sagde også , at han bare sagde noget for at behage mig ……. igen kommer det frem : at please . Men hvor ville det være meget mere ægte og nemmere og mere ærligt – og mindre smerteligt og mindre sårende , hvis vi turde være os selv . Passe på os selv .
Men jeg har i min ensomhed draget “omsorg” for mig selv ved at købe smukke ting , smukke kjoler mv , og spist mig til trøst i sød youghurt , hjemmelavede kager mv . Men det overskydende fedt og mine mange ting og for meget tøj har blot bragt mig endnu mere ærgrelse – især da jeg fik kritik herfor af min elskede , som ikke fatter den bagved liggende årsag .
Men jeg vil prøve din ekspertice i diæt og NLP : ) .
Tusind tak for din ærlige , åbne og sårbare deling , som gjorde mig lettet over , at vi er i samme båd ; een som mig selv . Og een som er ligeså åben som mig .
Kærlig hilsen Tina

Rena

Du har sat ord på de følelser som jeg også har haft i hele mit liv. Snart 34 år.
Det er dejligt at ved at man ikke er alen om at være ensom og føle sig alene.