Dorte Rømer: Filmanmeldelse af Familien Jul

Dorte Rømer: Filmanmeldelse af Familien Jul

En sjælden gang læner man sig tilbage i biografen og bare siger ”Ahhhhhh”, fordi en film er god. Engang i mellem gør man det sammen med børn, fordi de nyder det. Men det er yderst sjældent, det er samtidig. Det lykkedes for den nye familiefilm ”Familien Jul”.

Den absolut julehadende far, Niels Jul, får hele familien til at lide under sin nissefobi selveste juleaften. Mor Agnete prøver at holde den gode stemning oppe, ikke mindst for de tre børns skyld; Den unge tween Vega (fint spillet af Liv Leman Brandorf), den mellemste, fornuftige dreng, Alfred (Alfred Bjerre Larsen) og den søde, kærlige lillebror Hugo, der bare ønsker sig én eneste rigtig jul. Men så er det at nissedrengen Pixy ikke når med på kanen hjem til Nordpolen, og må gemme sig hos Familien Jul…

Det lyder jo ret ordinært, og man kan næsten se for sig, hvordan landets trætte fædre i biografernes køer kan identificere sig med Niels Jul.

Men så er det godt at julehjerterne kommer til at banke lidt af magi… Fra første øjeblik er tonen slået an i Carsten Rudolfs julefilm. Der er dømt hygge, en god fortælling og sjove møder.

Det der adskiller netop ”Familien Jul” fra så mange andre familiefilm, ligger i instruktørens særdeles rutinerede hænder. Carsten Rudolf instruerede og skrev den anmelder roste film ”Menneskedyret” med Cyron Bjørn Melville i hovedrollen. Jeg var dengang tryllebundet af barneskuespillerens præstation. Og Rudolf  i øvrigt et fantastisk navn til en julefilmsinstruktør gør det igen i ”Familien Jul”.

De to drenge, den ene en nisse i skjul, den anden Hugo Jul (henholdsvis Herman Knop og Pelle Falk Krusbæk) , er mesterligt castet og nænsomt instrueret. På trods af sin unge alder har Pelle allerede solid filmerfaring fra bl.a. ”Helium”, den Oscar nominerede kortfilm, og han giver samme energi til ”Familien Jul”; man tror på nisser i hans selskab, ganske enkelt.

Og hvert barn der ser filmen vil ønske sig sin helt egen nisse som ”Pixy”, der både kan gøre sig usynlig, løfte campingvogne og drille voksne der ikke tror på jul. Den unge nisse-skuespiller har det ikke fra fremmede; hans far er Joachim Knop, der medvirker i en lille rolle.

Filmen er effektivt skrællet fri for unødig fald-på-halen komik. Når man sidder klukker, er det fordi komikken løber uanstrengt og ikke er forceret.

Og det er befriende at se Paw Henriksen finde nye nuancer som den julehadende far i fint samspil med filmens mor, Marie Askehave. At det er Sofie Lassen-Kahlke, der ender med rollen som den irriterende og småracistiske nabo, er måske Carsten Rudolfs personlige undskyldning til hende; han var manden bag ”2900 Happiness” hvor Sofie i afsnit efter afsnit var selvudslettende sød og god.

Hvis man kan kalde en film om solskoldede nisser og sne i juli måned for troværdig, så er det dét der er mest rammende. Som en snebold mellem øjnene. ”Bom-bom”!

Anmeldelse af Mathilde Rømer Rasmussen, 4 år.

– Hvad synes du om filmen?

– Godt.

– Hvorfor synes du filmen var god?

– Fordi den var god. Og dejlig og sneen var sjov.

Filmen kan ses i biograferne fra i dag den 20 november