Dorte Rømer aka mini-mor: De store små problemer

Dorte Rømer aka mini-mor: De store små problemer

Af Dorte Rømer

Læs mere på www.soul-o.com   www.minimor.dk

Jeg vil faktisk gerne være én af dem der om 100 år bliver citeret for følgende kloge ord; ”Når man ikke har store problemer i sit liv, så har man tid til at blive pissed over de små!”

Og hvad mener jeg så med det.
Det skal jeg sige jer; jeg er ved at blive en sur, vrissen, knotten og gnaven, gammel mand!
Det eneste der adskiller mig fra at blive det, er det manglende vedhæng og en forstørret prostata. Men det er ikke penismisundelse eller tissetrang, der pisser mig af. Næh! Det er hverdagens små, skide irriterende ting og personer. Og grunden til at jeg overhovedet lader dem rulle ind over mig er, at jeg for første gang i mit liv ikke har alvorligere ting at slås med;

Jeg er ikke syg, min familie er ikke ved at kradse af og mine veninders liv hænger rimeligt sammen. Barnet spiser og sover fint, økonomien hænger sådan, lidt godt sammen og hundens gigt er under kontrol.

Og SÅ er der sørme frit slag for plidder-pladder. Lad mig remse op; folk der cykler på fortovet, bare fordi de VIL gøre det. Uagtet at barnet snittes af en idiotisk bedstemorcykel med en abekat af en snotforkælet egoist, der ikke gider flytte sig 5 cm ud på cykelstien.

De dage hvor mennesker bare er i vejen; de smider skrald, de fodrer katte i min have (ja, der ER så ingen katte, men nogen monster fede rotter, der får Whiskas vådfoder). Lige i det sekund er jeg parat til at købe en gård på landet – men mennesker og naboer kan jo skabe ballade overalt alligevel, og mit raseri damper jo af igen.
Eller, det vil sige, det gør det så ikke altid – nogen gange kræver det en udluftning af dampen.
Dét tror jeg så de mennesker, der bruger vores private have som; ”rekreativt hundeluftningsområde for henkastning af storskrald”, er begyndt at forstå.

Naboen der drikker i smug (alle ved jo det er ham, så hvorfor han står og pimper små halve flasker hvidvin bag skraldeskuret forstår jeg ikke), har en fiks ide om, at alle de der små flasker skal smides ind i vores bede og buske. Nu er jeg begyndt at dekorere hans have med dem. Jeg kommer små blomster i, og stiller dem fint op på række.

Når de fremmede hunde skider, så samler jeg lorten op og løber ned af vejen med den i en gennemsigtig pose mens jeg vifter med den og råber; ”Juuuhuuuu! Den lort din hund lagde i min have har du glemt! Dén vil du jo gerne have med, ikke?”

Nu er det ikke for at jinxe noget, så jeg prøver at være i karmisk ro og balance – men ind imellem, så er det mange små problemer, der bliver til et stort.

Måske skal jeg bare prøve en af de der flasker hvidvin kl. 11 om formiddagen i stedet for… det lader jo til at de virker beroligende!