Dorte Rømer aka mini-mor: Min datter som sexarbejder.

Dorte Rømer aka mini-mor: Min datter som sexarbejder.
I dag byder vi velkommen til mini-mor aka Dorte Rømer – Vi har jo næsten børnefrit forum på Kvindetid, men kunne ikke stå for Mini-mor – så derfor en varm velkomst til den nye klumme fra Dorte Rømer.
Læs mere på www.soul-o.com www.minimor.dk

Min datter som sexarbejder

Af Dorte Rømer
”Du er ikke sådan en rigtig supermor” udbrød en Hellerupmor en dag. ”Nej” svarede jeg , ”jeg er nok over i den fedtfattige ende af spektret – jeg er sådan en mini-mor – ligesom mælken, men så må man få mere af mig i stedet for, det er vel godt nok…”

Sandheden er , at jeg som førstegangsmor i 40’erne i den grad hele tiden er tvivl om jeg gør det rigtige. Og jeg har –oh, ve – begået den store synd at iklæde mit vuggestuebarn i Hello Kitty tøj i postnummeret 2900. Det GØR man bare ikke. Man bør som minimum stoppe ved bygrænsen og klæde om, men jeg nægter.

Hele denne fuldstændige vanvittige ordveksling sad jeg med singlefaren fra 2200 og causerede over. Hans datter er voksen, smuk og en meget kærlig pige med hovedet skruet ordentligt på – og nu skal hun til Amsterdam og efteruddanne sig. Lige midt i Red Light District. Det kan man jo få meget grin ud af. Nørrebrofar spørger mig så pludselig; ”hvad ville du sige til hvis din datter blev prostitueret?” (Jeg måtte rette ham; det hedder sexarbejder.)

Det er lidt af et spørgsmål til en der har en datter på 2 ½! For det er da helt sikkert, det er ikke lige det jeg drømmer om for hende. Og så lod jeg tiden og tankerne rulle tilbage til dengang jeg proklamerede jeg ville være skuespiller, og den reaktion jeg fik fra mine forældre. Ja, jeg kunne faktisk ligeså godt have udmeldt at jeg ville aftjene min arbejdspligt på silkelagner.
Og dengang som nu, så ville jeg ønske at have fået opbakning og støtte uanset mit karrierevalg.

Jeg så på min kammerat og sagde; ”Jeg ville hade det! Jeg ville hade at hendes selvværd og krop blev høvlet ned af hundredvis af mænd. Jeg ville konstant være bange for at hun blev tæsket, kidnappet og slået ihjel. Jeg ville være bange for stoffer, bagmænd og udnyttelsen. Men endnu mere ville jeg hade at hun holdt det skjult for mig. Altså, jeg kunne ikke tænke mig at ligefrem hjælpe hende med ”forretningen”, men hun skal kunne sige ærligt til mig hvad hun laver, hvad hun føler og hvad hun tænker. Man taler så meget om de frygtelige ar på sjælen sexarbejdet giver. Men det gør sygeplejerskejobbet vel også? Eller de hjemmehjælpere, der får chok efter chok ved at finde de gamle mennesker døde? Alt har sin pris – men hvis ikke min datter kan være ærlig og få – om end ikke billigelse – så men accept fra sin mor, så er det hele vel tabt.”

Min kammerat sad længe og kiggede ned i sin kop. ”Ved du hvad” sagde han så. ”Jeg tænkte engang på at det ville være skidenemt at besøge sådan en pige… men der er jo dét…tænk hvis hun er blevet tvunget til det. ”

Vi sad længe derefter og kiggede på min lille rødhårede datter, der sad og småsnakkede med en skovl i sandkassen…
Han er en god mand, ham min kammerat. Og en god far. Jeg så på ham og sagde; ”Den her samtale, ikke? Dén har de eddermanme aldrig ikke haft i super-mødre-klubben!”

Læs mere på www.soul-o.com www.minimor.dk

Læs Kvindetid med Dorte Rømer https://kvindetid.dk/kvindetid-med-dorte-romer/