Du har hjernen – men bruger du den?
Du har hjernen – men bruger du den?
Piger er hjernemæssigt mindst halvandet år foran drenge de første 8-10 år. Det burde jo skabe et godt forspring… eller?
Piger er klar til at komme i skole, når de begynder i fem-seks års alderen: De er i stand til at modtage en (kollektiv) besked, er klar til at lytte og lære. Det gør dem fra starten til mønsterelever – hvilket belønnes og roses af lærerne. I modsætning til dette står drengene, hvis hjerner ikke er klar til det samme – de larmer og hører kun sporadisk efter – og får til en vis grad (hovedrystende) accept for deres adfærd både ude og hjemme (“Drenge!”, “Sådan er drenge bare…”).
Inden da – dvs. i børnehaven – er situationen den samme: Pigerne får ros for at kunne vente (“Hvor er du dygtig, at du kan stå der så roligt og vente med støvlerne, Ida – nu får jeg lige Lasse i tøjet, så gør jeg dig færdig”).
Denne ros (og dermed indirekte opdragelse) kan sætte sig som dårligt selvværd hos mange piger. For hvis vi gang på gang roses for det, vi GØR og ikke for dem, vi ER, vil vi konstant prøve at gøre det “rigtige, pæne, korrekte” og dermed sikre os den ros, der gør, at vi føler os noget værd som mennesker. Og hvis vi samtidig oplever, at vi får ros for at vente og sætte os selv til sidst, får vi en tendens til at glemme vores egne behov og fokusere på andre og andet uden for os selv. Denne situation oplever de færreste drenge, da de langt hen ad vejen får meget mere skældud end piger pga. af de bommerter, de GØR – men på samme tid accepteres som dem, de ER (og i øvrigt ofte opnår det mål, de sætter sig for, trods brok fra omverdenen.
Prøv at forestille dig, hvordan en “kodning”, som den jeg netop har beskrevet, sætter sig i mennesker. Læg der til, at kvinder “kun” for alvor har været på arbejdsmarkedet de sidste 50-60 år – og at det er under 100 år siden, vi fik stemmeret. Og bid så mærke i, at kun mænds hjerne besidder stoffet testosteron, som giver kampgejst og evne til at fokusere – til forskel fra kvinder, som lige fra fødslen har et bredt neuralt netværk, der er som skabt til at holde liv i lejrbålet, koordinere, passe på stammen.
Se, NU er der lagt op til en spændende (Molotov)cocktail ift. mænd, kvinder, karriere, arbejdsliv, work-life balance og lederambitioner.
Har du allerede opgivet og overvejer at gå tilbage til kødgryden, fordi det bliver op ad bakke? Lad være! Bliv på arbejdsmarkedet, gør en forskel, for der er brug for dig – og lov så dig selv fremover at fokusere mere på, hvad DU vil. Hvad DU har lyst til. Hvornår DIN grænse er nået. Hvornår DU har fået nok. Og læs min næste artikel, hvor jeg beskriver, hvordan både mænd og kvinder normalt søger job – og hvorfor de med fordel kan ændre den måde, de søger på.