En læser fortæller: Fra DHL-stafet til Marathon
En læser fortæller: Fra DHL-stafet til Marathon
Det man tror, man ikke kan – og så kan man alligevel
Af Karin Thrane
Da jeg var meget ung, var jeg konkurrencesvømmer. I ferierne skulle vi løbe for at holde formen. Jeg hadede disse løbeture. Brysterne hoppede, jeg kunne ikke trække vejret og fik sidestik. Alt dette på trods af, at jeg var i super god fysisk form.
Historien om at jeg ikke kan løbe, har forfulgt mig gennem årene. Som en overbevisning og som en god undskyldning for ikke lige at tage løbeskoene på, og få lidt motion og frisk luft. I løbet af de seneste 10 år har jeg jævnligt prøvet at løbe, kun for at blive overbevist om, at jeg ikke er løber!
Motiveret af DHL stafetten (jeg var ansat hos DHL i en periode) trænede jeg mig op til at kunne gennemføre 5 km (Bemærk: Jeg skrev ikke LØBE 5 km). Uden at det var alt for pinligt. I erkendelse af at jeg var nødt til at gøre noget for mig selv og min krop, løb jeg lidt, og for at holde motivationen tilmeldte jeg mig diverse 5 km. kvindeløb med min søster og veninder. For 4 år siden ville min søster løbe 10 km. til Alt for Damernes kvindeløb. Idet starttidspunktet for 5 og 10 km var forskelligt og vi gerne ville følges ad, overbeviste hun mig om, at jeg nok kunne gennemføre 10 km. Det gjorde jeg så, og jeg formåede at smile ved målet, og vandt derfor nogle dejlige cremer.
OPTUR!!
Jeg havde fået brudt en barriere. Jeg var stolt. Og jeg begyndte at tænke på, om det måske kunne være sjovt at træne op til ½ maraton. Så jeg begyndte at løbe lidt længere ture i hverdagen. Kun når jeg havde lyst og benene var samarbejdsvillige.Hver gang nød jeg turen, naturen, husene og de mennesker, jeg mødte på min vej. Jeg løb alene, fordi jeg simpelthen prustede som en hest, og ikke kunne samtale, hvilket jeg ikke ville genere en ven med.
I 2008 løb jeg BT Halvmarathon om efteråret og 22. maj 2010 løb jeg Copenhagen Marathon! De første 20 km. var jeg turguide for en kvinde fra Nordjylland, som ikke kendte København. Det var en fantastisk skøn oplevelse i Kongens København. Ikke mindst turen over målstregen, som blev forceret med tårer i øjnene.
Når man kan gennemføre en marathon kan man alt!!
Historien om min vej til marathon er ikke så interessant, hvis ikke det samtidig er historien om, hvordan en fastgroet overbevisning kan ændres. Hvordan man kan programmere sin hjerne til at tænke anderledes og dermed handle anderledes. Min historie var tidligere: “Jeg er bestemt ikke løber. Alt andet, ikke løb.” Den holder jo ikke mere, vel? Nu er historien: “Jeg har altid været overbevist om, at jeg ikke kunne løbe. Men jeg besluttede at tage kampen op, derfor lykkedes det at gennemføre et Marathon!”
Hvordan kan man så bruge dette i andre sammenhænge? Først og fremmest viser historien, at hvis der er noget, man virkelig vil, så nytter det at gå efter det. Det kræver en beslutning, motivation, opbakning fra omgivelserne og så kræver det en fokuseret indsats.
Min motivation til Marathon var et billede af, at jeg under træningen ville forandre mig fra en valnød til en jordnød. Med andre ord, jeg ville komme ud bagefter med idealmål. Det skete ikke. Men jeg fik det meget bedre med mig selv, med min krop og ikke mindst mit humør. Jeg er stolt af min egen indsats. Stolt af at have overvundet min barriere. Og jeg har haft det godt imens.
Jeg har ikke sat nye mål om eksempelvis gennemførsel af en Iron Man. Selvom det kunne være sjovt at prøve. Min energi vil blive lagt i at hjælpe andre mennesker til at få fjernet deres begrænsende overbevisninger. Og jeg fastholder løbeturen som en berigende del af mit liv – nu bare kortere ture.
Karin Thrane ejer KatConsult og har en baggrund indenfor løsningssalg, systemimplementering, procesoptimering og økonomistyring. Herunder 15 års erfaring som funktions- og projektleder i forandringstunge og højvolumen virksomheder. www.katconsult.dk
Tak til Karin for beretningen. I disse dage løbes som bekendt DHL stafet.
Hvis du har en historie du har lyst til at dele med os send den endelig til redaktionen@kvindetid.dk
