Ferie og stjernetegn

 

Hvilken ferie passer bedst til de enkelte stjernetegn? Læs med her – mest for sjov, men prøv at se, om det ikke passer meget godt!

 

Ferie1Ferie1VÆDDERENFerie og stjernetegn
Du er den fødte pioner, og derfor tiltrækkes du af nye og anderledes rejsemål. Du holder i den grad af at opleve helt uudforskede områder og kontinenter.
Når du skal på ferie, skal det være en kombination af en meget aktiv ferie og ren afslapning. Der skal ske noget, og der må meget gerne være mulighed for, at du kan dyrke noget sport, det betyder ikke så meget, hvilken form for sport, det kan også være gode, lange gåture.
Du vil meget gerne ud og se og opleve, hvis der ikke sker noget, så bliver du sur og irritabel at omgås for dem, du rejser sammen med. Hvis der sker for meget, er det dog også galt, for du trænger til at slappe af, da du normalt har en travl og aktiv hverdag med et til tider meget stramt program.
Der skal være plads til at være spontan på din ferie, derfor skal programmet ikke være for fastlåst eller stramt, så du ikke kan ændre det, hvis du skulle få lyst.
Du kan finde på at bestille din rejse i sidste øjeblik. Du tør også tage chancen med en uspecificeret rejse, for du synes, at det er spændende, når du ikke helt ved, hvad der venter dig.

 

TYREN
Du elsker i den grad at have ferie især, hvis du som Tyren Ferdinand får lov til at dovne og nyde de smukke omgivelser. Du planlægger gerne din ferie længe og ikke meget bliver overladt til tilfældighederne. Du vil nemlig hade, hvis du havner i uforudsete problemer, der forhindrer dig i at nyde en afslappet ferie.
Du vil helst et sted hen, hvor der varmt, dog ikke for varmt, der må meget gerne være en behagelig brise.
Du værdsætter smukke ting, og vil gerne på sightseeing, det skal dog helst heller ikke være hele tiden. Du elsker at slappe af, og du foretrækker at se på familien dyrke vandsport eller andet, frem for selv at deltage.
Det der tiltrækker dig mest på en rejse, er dog det kulinariske, for du sætter stor pris på god mad og nyder at smage på de lokale retter. Du kan lide at gå på lokale markeder og se på friske råvarer, og du kan finde på selv at lave mad af disse, hvis det er muligt.
Wellness eller spa ophold er som opfundet til dig, her kan du blive forkælet med massage og dejlig sund mad i afslappende omgivelser, bedre kan det næsten ikke blive.

 

TVILLINGEN
Når du tager på ferie, så skal det helst være sammen med en stor gruppe venner eller familie. Du elsker nemlig en livlig snak, derfor er det praktisk, hvis I er flere sammen. Du kan dog også let finde en masse nye mennesker at snakke med, både på rejsen og på destinationen. Du er nemlig meget åben og, du har en dejlig naturlig nysgerrighed overfor dem, du møder.
Din ferie nå meget gerne være aktiv og have et formål, du holder ikke til at ligge på ryggen i solen alt for længe. Der skal være liv omkring dig. Hyggelige små cafeer og barer, hvor du kan sætte dig og se på mennesker, det er lige dig. Du kommer jo også gerne i snak med andre.
Du kan sikkert godt lide at stå på ski og sejle. Vandring i bjergene eller i naturen vil også tiltrække dig, hvis der er andre med og forholdene ikke er for primitive.
Du kan være meget spontan, og du kan tage af sted på ferie med meget kort varsel. Du er altid med på en forlænget weekend i en af Europas storbyer.
Det er gerne dig, der arrangere familieferien, da du er super god til at finde information omkring rejsemålet.

 

KREBSEN
Når du skal ud og rejse, så vil du gerne have hele din familie med. Du kan også godt rejse med gode venner, men du vil sikkert aldrig rejse alene. Du kan godt lide, at stort set alt er planlagt på forhånd, og du ved, hvordan der ser ud på rejsemålet, så slapper du nemlig bedst af.
Du elsker at tage ud på ture og opleve noget, men du har det bedst, hvis turen er planlagt på forhånd og ligger i faste rammer. Allerhelst skal der også være en guide med, så du får mest muligt historie og baggrund samtidig med, at du ikke selv skal spekulere på, hvad der nu skal ske.
Det er dig, der sørger for at familien har det godt, så du er altid godt forberedt. Du har både solcreme mad penge og drikkevare parat, når det behøves.
Hvis du endnu ikke har prøvet det, så tag på et krydstogt. Her bliver du på en meget behagelig måde fragtet fra oplevelse til oplevelse samtidig med, at der er god mulighed for afslapning ind imellem.
Du kan sagtens selv planlægge jeres ferie, men foretrækker, at I alle sætter jer sammen og bidrager til ferien med gode ideer og ønsker.

 

LØVEN
Du rejser med stil, meget gerne på første klasse, hvis du har mulighed for det. Du værdsætter i den grad luksus og smukke omgivelser, derfor er du ikke ret tit at finde i et telt eller under meget primitive former for ferie.
Det skal være en spændende ferie, meget gerne et nyt og anderledes rejsemål, men du er også ganske tilfreds med de mere traditionelle af slagsen, bare der er luksus omkring dig.
Du holder af at gå i teater og på museer, derfor må der meget gerne være mulighed for det. Opera i Verona, Mona Lisa i Louvre og Van Gogh museet i Amsterdam er sikkert destinationer, der er på din ønskeliste.
Du kan som sagt også godt lide spænding, derfor kan du tage på wild river rafting eller finde på at hoppe ud med faldskærm, du er nemlig ikke bange af dig. Det udelukker dog ikke, at du også kan ligge i timevis på stranden, du er nemlig meget glad for solen.
Du er selvstændig, så du kan sagtens forlig dig med, at du og din familie eller de venner, der er med på rejsen nogle gange splitter jer op, så alle parter får lige netop den ferie, med de oplevelser, de ønsker.

 

JOMFRUEN
Du kan sagtens tage på sol og badeferie, med det er ikke den slags ferier, der tiltrækker dig mest, du vil langt hellere ud og opleve og se verden.
Inderst inde er du lidt af en eventyrer. Du kan have en drøm om at se ”verdens syv vidundere”, og du skal nok nå det. Du arbejder målrettet mod og med dine feriedrømme.
Du foretrækker, at der er en vis form for luksus og moderne bekvemmelighed, når du rejser, men du kan udholde selv meget primitive forhold, hvis det er nødvendigt for, at du kommer til at se netop det, du gerne vil.
Storbyferie med masser af mulighed for at shoppe, gerne sammen med en god veninde, din partner vil ikke være i stand til at holde til dit tempo, er lige noget for dig. Der skal helst være en, men gerne to, af de rejser om året, så sparer du hellere på andre ting, så du får råd.
Det er helt sikkert dig, der planlægger familiens ferier, for ingen kan gøre det bedre. Du har styr på alle detaljer og papirer, intet er overladt til tilfældighederne. Du har købt guide bøgerne, så du kan finde rundt, når I ankommer, og du ved, hvor de gode restauranter ligger.

 

VÆGTEN
Du vil gøre alt for at finde en ferieform, der passer til hele familien, eller alle vennerne, hvis det er dem du rejser med. Det ligger dig nemlig meget på sinde, at alle nyder ferien og har det godt. Derfor holder du meget af at tale ferierne igennem og lader alle komme til orde. På en eller anden måde lykkedes det næsten altid for dig at tilgodese alles behov.
Du er opmærksom på, hvad sker omkring dig, og du er meget positiv, derfor kommer du også gerne i snak med andre, når du er ude og rejse.
Du kan lide smukke historiske bygninger, derfor må der meget gerne være en gammel bydel, hvor du kan gå og indsnuse atmosfæren. Du sætter pris på gode restauranter og eksklusive butikker, derfor er store overfyldte campingpladser ikke lige dig. Du holder af, at klæde dig pænt på og gå ud og spise om aftenen og mener, at shorts og badetøj mest høre stranden til.
Er du på strandferie, nyder du at side i skyggen på en cafe med en bog.
Tradition er ok for dig, og du kan sagtens rejse til det samme sted flere gange. Du finder stadig nye ting, du ikke har set før.

 

SKORPIONEN
Enten hører du til typen, der elsker at rejse, og gerne gør det alene, eller du er den, der bestemt mener, at ”hjemme er bedst”. Det kan være svært at lave om på eller overtale dig, når du først har besluttet dig for en ferieform.
Hvis du elsker at rejse, så skal det ikke være i traditionel forstand, du skal ud og opleve noget. Du kan tage på en tur i junglen eller ud at klatre i bjerge, bare det giver dig nogle rigtig gode oplevelser. Hvis familie og venner ikke er helt så vovede som dig, så tager du selv med på turen, mens de slapper af på stranden. Det er derfor godt, hvis du selv er med at arrangere ferien, du holder nemlig ikke til at være af sted i to uger, uden der sker noget anderledes og udfordrende. Du holder af at se andre folkeslag og udforske deres traditioner og kultur.
Du kan også være til ferie i Danmark, da du mener, at der er masser af muligheder og spændende ting at finde her. Samtidig kommer du rigtig tæt på din familie, på en god måde, efter nogle uger i sommerhus. Det er en ferieform, som du i den grad slapper af ved.

 

SKYTTEN
Ingen elsker som dig at rejse rundt i verden. Hvor andre ser uoverstigelige forhindringer, ser du udelukkende muligheder og spænding. Du er i sandhed en globetrotter.
Du har sikket ikke ferie eller penge nok til alle de spændende steder, du kunne tænke dig at besøge. Du tiltrækkes af nye destinationer og anderledes kulturer, og du tager det hele ind, ordsproget ”at rejse er at leve” er nærmest skrevet til dig. Der er ikke noget der skræmmer dig, du prøver gerne nye lokale retter, og du er med på lidt af hvert.
Du er god til at komme med ideer og input til rejsen, men du skal helst have en anden til at tage sig af alt det praktiske, det er du nemlig ikke helt så god til, samtidig har det ikke rigtig din interesse.
En sol og badeferie er ikke lige dig, der skal helst være eventyr og oplevelser. Du kan dog god affinde dig med den type ferie, hvis du finder dit indre legebarn frem. Så er du at finde med børnene på standen, hvor du bygger de mest fantastiske sandslotte eller leger med en bold. Du holder ikke til at være inaktiv for længe, men heldigvis finder du nemt på noget.

 

STENBUKKEN
Mens du er på ferie, så beslutter du dig allerede for, hvor du gerne vil hen næste gang. Du er god til at planlægge dine ferier, men har faktisk heller ikke noget imod at slippe kontrollen og lade andre arrangere, vel at mærke, hvis du stoler på, at de er i stand til det.
Du kan være konservativ i dit valg af feriested, uorganiserede rygsækferier er bestemt ikke noget for dig. Du kan lide tage det samme sted hen, hvis du har fundet et sted, hvor du føler dig godt tilpas, ikke hvert år, men et par gange.
Du sætter pris på de forskellige særpræg der er, men kan have svært ved at vende dig til noget, der er for anderledes.
Inden du tager på ferie, så ved du, hvad du vil have ud af netop denne tur. Det gælder, hvad enten der er sol ferie eller storbys ferie. Derfor bliver du næsten aldrig skuffet.
Du holder mest af at rejse sammen med din familie, du elsker nemlig, når I har god tid til hinanden. Du har dog også brug for noget tid til for dig selv, derfor kan du godt finde på at gemme dig bag en god krimi i et par timer, mens familien passer sig selv.

 

VANDBÆREREN
Du kan lide den frihed det giver at tage væk på ferie. Du vil meget gerne opleve en masse, og du holder af at rejse meget, meget langt væk for at opleve nye kulturer og anderledes måder at leve på. Du er åben og fordomsfri, så du kommer let i snak med andre mennesker på dine rejser, og du skelner ikke til status og position.
At side på stranden og læse en bog er ikke rigtig dig, du vil langt hellere ud og opleve noget, og du kan finde på nogle temmelig vilde ting. Kan du komme til det, så dykker du gerne med hajer eller klatre i bjerge, det må godt være en lille smule farligt og anderledes.
Du har masser af spændende ideer til nye rejsemål, og du er kun lige kommet hjem fra en ferie, før du allerede planlægger den næste.
Om du rejser alene eller med venner og familie betyder ikke så meget. Du kan sagtens indtage verden på egen hånd.
Nogle mennesker født i Vandbæreren kan dog være noget mere forsigtige, og vil allerhelst blive hjemme. Hvis du hører til den type, kan det være svært at få dig med ud og rejse, men du skulle nu prøve, du vil i den grad nyde det.

 

FISKEN
Når du tager ud og rejse, så må rejsen meget gerne have et formål. Du vil elske at bruge noget tid i et kloster, hvor du lærer at meditere, en kunstrejse eller vin rejse vil også tiltrække dig. Overfyldte turisthoteller, natklubber og larmende diskoteker er ikke lige dig, så det bør du holde dig langt væk fra.
Du er ikke så god til selv at arrangere din ferie, du er nemlig ikke så stærk til de praktiske ting. Derfor er det en god ide, at du lader andre tage sig af det, men husk at fortælle, hvad du gerne vil.
Du elsker at gøre et godt køb, derfor er lokale og gerne eksotiske markeder lige sagen for dig. Du er god til at prutte om prisen og stolt over de skatte, du har med hjem som gave til familie og venner.
Der skal være tid til, at du kan side og drømme lidt. Du er meget glad for havet og den ro, det giver dig, og du står gerne tidligt op for at se solopgangen over havet. Du nyder også en smuk solnedgang.
En sejlferie passer rigtig godt til dig, her har du dine nære omkring dig, og den ro du finder på havet vil gøre dig utroligt godt.

Kvindetid artikler
Din bedemand hjælper dig trygt i mål med begravelsen, så det bliver en smuk afsked

Din bedemand hjælper dig trygt i mål med begravelsen, så det bliver en smuk afsked

Dette indhold er sponsoreret Det er en stor ære at kunne arrangere en smuk, værdig og ikke mindst kærlig afsked for et elsket familiemedlem, som skal begraves, bisættes eller have sin aske spredt. Hos Lavendla Bedemand på Amager er der mange års erfaring, som fortæller, at det for en enkelt person kan være en uoverskuelig opgave at […]

De bedste tips til at vedligeholde dine guldsmykker og bruge dem hver dag

De bedste tips til at vedligeholde dine guldsmykker og bruge dem hver dag

For at bevare den skønhed og glans, som guldsmykker har, er det vigtigt at vedligeholde dem. Så kan de nemlig kaste lys over ethvert outfit.

Revitaliser dig selv

Revitaliser dig selv

Dette indhold er sponsoreret Uanset køn og alder vil de fleste gerne have et velplejet og sundt ydre. Alderen har det dog med at sætte sine spor hos de fleste mennesker. Med alderen mister huden i ansigtet og kroppen spændstighed, fylde og fugt. Det skyldes blandt andet, at mængden af hyaluronsyre i kroppen bliver reduceret, […]

Astrologi artikler
Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper Den kinesiske astrologi har dannet baggrund for mange spændende sagn og historier, ligesom den vestlige, og det er en meget vigtig del af Kinas kultur. Ligesom i den vestlige astrologi opererer kineserne med 12 forskellige dyr. Det der først og fremmest adskiller den kinesiske astrologi fra den vestlige, som de fleste af os kender […]

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Få inspiration til julegaverne her, hvad giver du til din søster født i Løven eller din mand født i Tyren.

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Året 2017 starter med en del stress. Der er trang til oprør, frihedskampe og uro i det hele taget. Nu kan du læse dit årshoroskop og se, hvad du har i vente i 2017.

Fik du læst disse?
Michelle Hviid: Jeg er blevet til Niels Erik

Michelle Hviid: Jeg er blevet til Niels Erik

Niels Erik var det første serielt monogame menneske jeg nogensinde mødte. Det var der ikke sat ord på dengang, dengang var han bare sær.

Malene Hollmann: Jacobs fødsel ”Han skal grines ud”

Malene Hollmann: Jacobs fødsel ”Han skal grines ud”

Malene Hollmann fødte Jacob med privatjordemor. Læs hendes fine beretning “Anne forklarede mig, hvordan jeg kunne sætte mig op på knæ og tage imod ham., Jeg pressede resten af ham ud og udbrød: ”Nu har vi en søn, jeg er verdens heldigste menneske!”.

Lægeroman på den kloge og fede måde

Lægeroman på den kloge og fede måde

Læs om Vibeke Manniches lægeroman “Skrøbelige Hjerter”.