Forelsket i en morder

Forelsket i en morder

I Carina Bergfeldts nye bog Syv dage til døden møder du Maria Brehm, der gennem otte år var kæreste med den amerikanske fange John Quintanilla Jr., som sad på dødsgangen i Texas for mord. Her følger et uddrag fra bogen, hvor Maria Brehm fortæller om nogle af de udfordringer og glæder, hun oplevede i forholdet.

Ønsket om en penneven

Maria Brehm mødte sin mand gennem hjemmesiden German Coalition to Abolish The Death Penalty, hvor dødsdømte amerikanske fanger søger pennevenner. Hun var ude efter en franktalende fange, så hun kunne opøve sine sprogkundskaber og samtidig få mere viden om dødsstraf:

”Jeg har altid interesseret mig for menneskerettigheder og har, så længe jeg kan huske, været imod dødsstraf. Skal jeg være ærlig, tror jeg også, at jeg oven i det gerne ville bringe én på dødsgangen lidt glæde. Jeg havde nogle krav. Han skulle være omtrent på min alder. Han skulle ikke have siddet på dødsgangen alt for længe, for så ville han allerede have tyve pennevenner, og så måtte han ikke have nogen børn.”

Pludselig tonede han frem på hjemmesiden, lige der for øjnene af hende. Fire år ældre, var kommet til dødsgangen tre måneder tidligere, ingen børn. Det var kun det med det franske, der ikke holdt, men Maria Brehm traf en beslutning; John Quintanilla Jr. skulle være hendes penneven.

Kan man elske en dødsdømt?

Hun kan ikke rigtig sige, hvordan det gik til, at tingene pludselig ændrede sig. Følelserne listede sig ind på hende. Tre måneder inde i korrespondancen vedlagde John Quintanilla et foto af sig selv. Maria Brehm betragtede det længe. Hun husker, at hun ikke fandt ham specielt attraktiv.

”Til at begynde med var jeg meget skeptisk, jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle tro om det hele. Jeg var nødt til først og fremmest at tænke på mine egne følelser, overveje, hvad det var, jeg følte. Det, jeg mest spekulerede på, var, om det var okay at blive forelsket i ham.”

Men så kom de ord der ændrede det hele: ”Jeg ved, hvad jeg vil, og jeg venter på dig. Og hvis du når frem til, at du ikke er forelsket i mig, at du ikke er interesseret i, at vi skal være sammen, så vil jeg stadig gerne have dig som min ven.”

Det var de ord, der fik hende til at træffe sin beslutning. Hun skrev et brev tilbage og fortalte, at hun også var forelsket i ham. Bagefter ventede hun som på nåle i to uger, inden hans svar kom. Det var kortfattet, men euforisk: ”Du sagde, at du elskede mig! Åh gud!”

Bedre end et ’normalt forhold’

”Det er svært at være forelsket i en mand i syv år og vide, at man aldrig vil kunne røre ham, men med tiden lærer man, at der er andre måder at opnå nærhed på. Det at vide, at han har kysset det brev, man sidder med, pludselig er det bare så dejligt, at hans læber har rørt papiret. Klart nok, alle mennesker har brug for nærhed, indimellem har man bare brug for at få et kys eller et knus, og det kan ikke lade sig gøre. Det er svært. Men samtidig er det også noget, jeg godt kan lide ved vores forhold, at vi netop er nødt til at fokusere på følelser og tanker, for det er det eneste, vi har. Og det, vi gør, det, John gør, er at se ind i min sjæl. Det tager man sig som regel ikke tid til i et normalt forhold.”

Det er et udtryk, hun flere gange vender tilbage til. Et normalt forhold. Hun fortæller, at hun også har været i normale forhold. Hun har skældt ud over sure sokker, der var smidt på gulvet. Over toiletbrætter, der ikke var slået ned. Den slags har der aldrig været noget af i forholdet til John.

”Når man sammenligner vores lille boble med et parforhold i verden udenfor, ser man alt det, vi ikke har. Et hjem, fælles venner, aktiviteter, fysisk kontakt. Men jeg kender også mange par, der aldrig har gjort et forsøg på at lære hinanden at kende, sådan som John og jeg har. Det er vi nødt til, for vi har ikke mulighed for at smutte en tur i biografen eller se en fodboldkamp i fjernsynet. Vi har kun hinanden. Det er derfor, mit forhold til John er så intenst. Jeg har aldrig før oplevet noget, der bare kommer i nærheden af det, vi har.”

***

Maria Brehms fortælling om at være forelsket i en morder er blot én blandt mange personlige historier i bogen Syv dage til døden, som er en sand beretning om dødsstraf. Bogen er skrevet af den svenske journalist Carina Bergfeldt. Forfatteren har mødt en række mennesker, der direkte og indirekte berøres af dødsstraf; en dødsdømt; fængselspræsten som taler med de dømte; fængselsdirektøren der følger de dømte ned af dødsgangen; samt en familie som vil have hævn.

Carina Bergfeldt (f. 1980) er journalist hos Sveriges største avis, Aftonbladet. Syv dage til døden (originaltitel: Sju dagar kvar att leva) er oversat fra svensk til dansk af Mette Egerod.

Titel: Syv dage til døden
Forfatter: Carina Bergfeldt
Udgivelsesdato: 28. januar 2016
Omfang: 236 sider
Forlag: Turbulenz