Forelsket i en morder

 

Forelsket i en morder

I Carina Bergfeldts nye bog Syv dage til døden møder du Maria Brehm, der gennem otte år var kæreste med den amerikanske fange John Quintanilla Jr., som sad på dødsgangen i Texas for mord. Her følger et uddrag fra bogen, hvor Maria Brehm fortæller om nogle af de udfordringer og glæder, hun oplevede i forholdet.

Ønsket om en penneven

Maria Brehm mødte sin mand gennem hjemmesiden German Coalition to Abolish The Death Penalty, hvor dødsdømte amerikanske fanger søger pennevenner. Hun var ude efter en franktalende fange, så hun kunne opøve sine sprogkundskaber og samtidig få mere viden om dødsstraf:

”Jeg har altid interesseret mig for menneskerettigheder og har, så længe jeg kan huske, været imod dødsstraf. Skal jeg være ærlig, tror jeg også, at jeg oven i det gerne ville bringe én på dødsgangen lidt glæde. Jeg havde nogle krav. Han skulle være omtrent på min alder. Han skulle ikke have siddet på dødsgangen alt for længe, for så ville han allerede have tyve pennevenner, og så måtte han ikke have nogen børn.”

Pludselig tonede han frem på hjemmesiden, lige der for øjnene af hende. Fire år ældre, var kommet til dødsgangen tre måneder tidligere, ingen børn. Det var kun det med det franske, der ikke holdt, men Maria Brehm traf en beslutning; John Quintanilla Jr. skulle være hendes penneven.

Kan man elske en dødsdømt?

Hun kan ikke rigtig sige, hvordan det gik til, at tingene pludselig ændrede sig. Følelserne listede sig ind på hende. Tre måneder inde i korrespondancen vedlagde John Quintanilla et foto af sig selv. Maria Brehm betragtede det længe. Hun husker, at hun ikke fandt ham specielt attraktiv.

”Til at begynde med var jeg meget skeptisk, jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle tro om det hele. Jeg var nødt til først og fremmest at tænke på mine egne følelser, overveje, hvad det var, jeg følte. Det, jeg mest spekulerede på, var, om det var okay at blive forelsket i ham.”

Men så kom de ord der ændrede det hele: ”Jeg ved, hvad jeg vil, og jeg venter på dig. Og hvis du når frem til, at du ikke er forelsket i mig, at du ikke er interesseret i, at vi skal være sammen, så vil jeg stadig gerne have dig som min ven.”

Det var de ord, der fik hende til at træffe sin beslutning. Hun skrev et brev tilbage og fortalte, at hun også var forelsket i ham. Bagefter ventede hun som på nåle i to uger, inden hans svar kom. Det var kortfattet, men euforisk: ”Du sagde, at du elskede mig! Åh gud!”

Bedre end et ’normalt forhold’

”Det er svært at være forelsket i en mand i syv år og vide, at man aldrig vil kunne røre ham, men med tiden lærer man, at der er andre måder at opnå nærhed på. Det at vide, at han har kysset det brev, man sidder med, pludselig er det bare så dejligt, at hans læber har rørt papiret. Klart nok, alle mennesker har brug for nærhed, indimellem har man bare brug for at få et kys eller et knus, og det kan ikke lade sig gøre. Det er svært. Men samtidig er det også noget, jeg godt kan lide ved vores forhold, at vi netop er nødt til at fokusere på følelser og tanker, for det er det eneste, vi har. Og det, vi gør, det, John gør, er at se ind i min sjæl. Det tager man sig som regel ikke tid til i et normalt forhold.”

Det er et udtryk, hun flere gange vender tilbage til. Et normalt forhold. Hun fortæller, at hun også har været i normale forhold. Hun har skældt ud over sure sokker, der var smidt på gulvet. Over toiletbrætter, der ikke var slået ned. Den slags har der aldrig været noget af i forholdet til John.

”Når man sammenligner vores lille boble med et parforhold i verden udenfor, ser man alt det, vi ikke har. Et hjem, fælles venner, aktiviteter, fysisk kontakt. Men jeg kender også mange par, der aldrig har gjort et forsøg på at lære hinanden at kende, sådan som John og jeg har. Det er vi nødt til, for vi har ikke mulighed for at smutte en tur i biografen eller se en fodboldkamp i fjernsynet. Vi har kun hinanden. Det er derfor, mit forhold til John er så intenst. Jeg har aldrig før oplevet noget, der bare kommer i nærheden af det, vi har.”

***

Maria Brehms fortælling om at være forelsket i en morder er blot én blandt mange personlige historier i bogen Syv dage til døden, som er en sand beretning om dødsstraf. Bogen er skrevet af den svenske journalist Carina Bergfeldt. Forfatteren har mødt en række mennesker, der direkte og indirekte berøres af dødsstraf; en dødsdømt; fængselspræsten som taler med de dømte; fængselsdirektøren der følger de dømte ned af dødsgangen; samt en familie som vil have hævn.

Carina Bergfeldt (f. 1980) er journalist hos Sveriges største avis, Aftonbladet. Syv dage til døden (originaltitel: Sju dagar kvar att leva) er oversat fra svensk til dansk af Mette Egerod.

Titel: Syv dage til døden
Forfatter: Carina Bergfeldt
Udgivelsesdato: 28. januar 2016
Omfang: 236 sider
Forlag: Turbulenz

Skriv din egen kommentar
Kvindetid artikler
Din bedemand hjælper dig trygt i mål med begravelsen, så det bliver en smuk afsked

Din bedemand hjælper dig trygt i mål med begravelsen, så det bliver en smuk afsked

Dette indhold er sponsoreret Det er en stor ære at kunne arrangere en smuk, værdig og ikke mindst kærlig afsked for et elsket familiemedlem, som skal begraves, bisættes eller have sin aske spredt. Hos Lavendla Bedemand på Amager er der mange års erfaring, som fortæller, at det for en enkelt person kan være en uoverskuelig opgave at […]

De bedste tips til at vedligeholde dine guldsmykker og bruge dem hver dag

De bedste tips til at vedligeholde dine guldsmykker og bruge dem hver dag

For at bevare den skønhed og glans, som guldsmykker har, er det vigtigt at vedligeholde dem. Så kan de nemlig kaste lys over ethvert outfit.

Revitaliser dig selv

Revitaliser dig selv

Dette indhold er sponsoreret Uanset køn og alder vil de fleste gerne have et velplejet og sundt ydre. Alderen har det dog med at sætte sine spor hos de fleste mennesker. Med alderen mister huden i ansigtet og kroppen spændstighed, fylde og fugt. Det skyldes blandt andet, at mængden af hyaluronsyre i kroppen bliver reduceret, […]

Astrologi artikler
Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper Den kinesiske astrologi har dannet baggrund for mange spændende sagn og historier, ligesom den vestlige, og det er en meget vigtig del af Kinas kultur. Ligesom i den vestlige astrologi opererer kineserne med 12 forskellige dyr. Det der først og fremmest adskiller den kinesiske astrologi fra den vestlige, som de fleste af os kender […]

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Få inspiration til julegaverne her, hvad giver du til din søster født i Løven eller din mand født i Tyren.

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Året 2017 starter med en del stress. Der er trang til oprør, frihedskampe og uro i det hele taget. Nu kan du læse dit årshoroskop og se, hvad du har i vente i 2017.

Fik du læst disse?
Kvindeklumme af Karen Seneca: Elsker, elsker ikke

Kvindeklumme af Karen Seneca: Elsker, elsker ikke

Han skrev smukke i sms. Det er det samme som “Jeg elsker dig” -Ikk?

Bernie’s ZOO støtter kampen mod tortur

Bernie’s ZOO støtter kampen mod tortur

Bernie’s ZOO er gået sammen med DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur – om at skabe en eksklusiv t-shirt til begge køn. Ambitionen er at skabe øget opmærksomhed om DIGNITY’s verdensomspændende indsats,

Carina Heckscher: Kom til UNIKAens Årsfest 2013

Carina Heckscher: Kom til UNIKAens Årsfest 2013

Mød 6 inspiratorer og motivatorer og deres UNIKKE emne. 25 min. til hver – skal du med til en powerfuld dag?