Forfatter Edward Rutherfurd: Dit forhold til din far afgør dit forhold til mænd

 

Forfatter Edward Rutherfurd: Dit forhold til din far afgør dit forhold til mænd

Der er stor sandsynlighed for, at dit forhold til mænd er præget af det forhold, du har til din far. Det gælder både gode og dårlige forhold.

Den engelske forfatter Edward Rutherfurd er aktuel med den historiske roman “New York”, der netop er udkommet på dansk. I romanen beskriver han flere ulykkelige kærlighedsforhold og uforløst kærlighed, hvor personerne ikke formår at give udtryk for deres følelser.

Han forklarer til Kvindetid, hvorfor ulykkelig kærlighed fylder så meget i bogen.
Edward Rutherfurd: Jeg tror, alle har den samme opfattelse som mig. Jeg kan huske, hvor akavet det var at være forelsket, da jeg var ung. Og jeg har ikke længere tal på det antal gange, hvor venner af begge køn har betroet mig, hvordan de venter på, at den anden person bekender sine følelser. Årsagerne til det manglende initiativ er generthed, frygten for at blive såret, især hvis man er blevet såret før, frygten for at blive fanget i en ubehagelig situation … det er situationer og følelser, vi ofte gennemgår.

Hvad angår kvinder, har jeg lært en ting gennem årene. Den vigtigste psykologiske faktor for en kvindes forhold til mænd er det forhold, hun har haft til sin far. Hvis en pige stoler på sin far, vil hun være mere tilbøjelig til at have et solidt forhold til mænd. Mange af de kvinder, jeg kender, har meget forstående fædre, som er en enorm hjælp for dem i især deres første forhold. Folk tror, at kvinder primært taler om kærlighed med deres mor, men mange kvinder har også gode erfaringer med at tale med deres far.

Nogle gange behøver faderen ikke engang få noget at vide, for han kan se på sin datter, at der er noget galt.
Lige så positivt et godt far-datter forhold kan være for kvindens forhold til mænd, lige så negativt kan et dårligt forhold være. En kvinde vil meget ofte have en manglende tiltro til mænd, hvis hun har oplevet sin far forlade familien. Det vil ofte betyde, at kvinden som voksen vil overkompensere ved at vise mænd, at hun ikke har brug for dem. Det gør hun for at bevise over for sig selv, at hun ikke er påvirket af forholdet til faderen.

Hvis en kvinde har oplevet et svigt fra sin far, som påvirker hendes forhold til mænd, så er det vigtigste for hende at anerkende kilden til problemet. Hun skal erkende de mangler, hun har haft i forholdet til sin far. Når hun forstår det, vil det hjælpe hende til at forstå, hvorfor hun har problemer i forholdet til mænd.

Hvordan beskriver du far-datter relationen i dine bøger?
I “New York” fortæller jeg i åbningskapitlet i 1600-tallet historien om en far og hans datter. Han er en hollandsk handelsmand og er gift. Hun er den datter, han har fået med en amerikansk indianerkvinde, og som hans kone ikke kender til. Indianerpigen stoler på sin far og viser sin kærlighed til ham. Han kan kun delvist gengive følelserne, fordi han er bange for at blive opdaget, og fordi han ved, at han alligevel ikke kan udleve sin kærlighed til indianerpigen ret langt. Da de tilfældigt møder hans kone, afviser han, at pigen har noget med ham at gøre, i håbet om, at hun ikke forstår, hvad han siger på hollandsk.

Senere, da han er på en lang rejse op ad floden, plager hans samvittighed ham, og til sidst giver han et uventet offer for sin datter. Temaet om kærlighed mellem far og datter er gennemgående i resten af bogen, og far-datter forholdet er en integreret del af nogle af de senere kærlighedsforhold i bogen.

Dine hovedpersoner har ofte svært ved at udtrykke deres følelser. Er det et træk, som også er udbredt i den verden, vi lever i i dag?
I hver generation opfinder folk måder og grunde til at beskytte sig selv mod at blive såret. I gamle dage førte opfattelsen af korrekt social opførsel ofte til depression, men det beskyttede også folk fra at blive flove ved enten at vise følelser og blive afvist, eller fra ydmygelsen ved at vise deres smerte, når kærligheden svigter.

Selv om vores manerer er meget mere frie og åbne nu til dags, har folk stadig brug for lige så meget tryghed. Den primære beskyttelse, som nutidens verden tilbyder os, og som der ikke var så meget af i fortiden, er at fortabe os i en konstant strøm af aktiviteter. For nogle kan det være arbejde eller fritidsaktiviteter, eller det kan være at spille videospil eller surfe i timevis på nettet. Begge ting ses som accepterede aktiviteter. Facebook og Twitter bringer måske folk sammen, men det er også en flugt fra ensomheden.

Da Abigail Master i New York-romanen tror, at manden, hun elsker, er død i den amerikanske uafhængighedskrig, sorger hun over ham i månedsvis. Og selv om hun finder ting at lave, er følelsen af tomhed altid hos hende. Hun kan selvfølgelig læse en bog, men hun bliver hele tiden konfronteret med husets stilhed. Mange mennesker lider på den måde i dag, men vi har flere måder, hvorpå vi kan distancere os fra stilhedens grufulde sandhed.

OM EDWARD RUTHERFURD
Edward Rutherfurd er født i 1948 i Salisbury i England. Som forfatter har han specialiseret sig i at skrive historiske romaner, der foregår i et specifikt, geografisk område. Flere af hans tidligere romaner er oversat til dansk, heriblandt London, Skoven, Sarum og Russka.

NEW YORK
Titel: NEW YORK
Forfatter: Edward Rutherfurd
Oversat til dansk af Birgitte Brix
Forlaget Turbulenz www.turbulenz.dk
911 sider
299,95 kr.
Bogen kan købes på www.turbulenz.dk

Kvindetid artikler
Din bedemand hjælper dig trygt i mål med begravelsen, så det bliver en smuk afsked

Din bedemand hjælper dig trygt i mål med begravelsen, så det bliver en smuk afsked

Dette indhold er sponsoreret Det er en stor ære at kunne arrangere en smuk, værdig og ikke mindst kærlig afsked for et elsket familiemedlem, som skal begraves, bisættes eller have sin aske spredt. Hos Lavendla Bedemand på Amager er der mange års erfaring, som fortæller, at det for en enkelt person kan være en uoverskuelig opgave at […]

De bedste tips til at vedligeholde dine guldsmykker og bruge dem hver dag

De bedste tips til at vedligeholde dine guldsmykker og bruge dem hver dag

For at bevare den skønhed og glans, som guldsmykker har, er det vigtigt at vedligeholde dem. Så kan de nemlig kaste lys over ethvert outfit.

Revitaliser dig selv

Revitaliser dig selv

Dette indhold er sponsoreret Uanset køn og alder vil de fleste gerne have et velplejet og sundt ydre. Alderen har det dog med at sætte sine spor hos de fleste mennesker. Med alderen mister huden i ansigtet og kroppen spændstighed, fylde og fugt. Det skyldes blandt andet, at mængden af hyaluronsyre i kroppen bliver reduceret, […]

Astrologi artikler
Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper Den kinesiske astrologi har dannet baggrund for mange spændende sagn og historier, ligesom den vestlige, og det er en meget vigtig del af Kinas kultur. Ligesom i den vestlige astrologi opererer kineserne med 12 forskellige dyr. Det der først og fremmest adskiller den kinesiske astrologi fra den vestlige, som de fleste af os kender […]

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Få inspiration til julegaverne her, hvad giver du til din søster født i Løven eller din mand født i Tyren.

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Året 2017 starter med en del stress. Der er trang til oprør, frihedskampe og uro i det hele taget. Nu kan du læse dit årshoroskop og se, hvad du har i vente i 2017.

Fik du læst disse?
Vi har valgt en vinder til fripladsen på BeChange Coachuddannelsen

Vi har valgt en vinder til fripladsen på BeChange Coachuddannelsen

For at imødese de mange henvendelser, har vi besluttet at oprette et særhold, hvor du er inviteret

Du har hjernen – men bruger du den?

Du har hjernen – men bruger du den?

Hvis vi gang på gang roses for det, vi GØR og ikke for dem, vi ER, vil vi konstant prøve at gøre det “rigtige, pæne, korrekte”

Lise Møller: Falsk tryghed

Lise Møller: Falsk tryghed

Det er egentlig utroligt, hvad vi er i stand til at byde os selv, alene af frygt for det ukendte og det fremmede. Dagligt møder jeg mennesker, der tvivler på deres parforhold, ikke trives i deres arbejde, med deres livsstil, i deres krop og med en rygsæk fyldt med drømme, der ikke får lov til at flyve frit.