Gitte Jørgensen: Vil du gerne have det bedste efterår i dit liv?
Gitte Jørgensen: Vil du gerne have det bedste efterår i dit liv?
Vil du gerne have det bedste efterår i dit liv?
Jeg tænker, du svarer ja.
Men har du så tænkt over, at hvis det skal ske, skal du være opmærksom på dit personlige tippepunkt?
Jeg vil fortælle dig om det magiske tippepunkt. For lidt stort sagt vil jeg sige, at det at blive bevidst om det, har ændret mit eget liv. Det magiske tippepunkt er der, hvor vores liv begynder at blomstre i en opadgående, positiv livsspiral.
Det modsatte er nemlig også tilfældet. At vores liv bevæger sig i en nedadgående og negativ livsspiral, hvor vi bliver triste, føler os udbrændte og livløse. Ikke fra dag til dag. Men over en lang periode med for lidt positivitet.
At kende til tippepunktet er porten til udvikling.
To mennesker i verden har fundet ud af dette. Og sidenhen gennemtestet deres tese. Det er professor i psykologi Barbara Fredrickson, der har skrevet bogen ”Positivitet”, og Marcial Losada, der har gjort det til sit speciale at sætte matematiske formler på adfærd.
Det magiske tippepunkt er 3 til 1.
Det betyder, at for at vi skal kunne skabe en opadgående livsspiral, må der være mindst tre gange mere positivitet end negativitet. Der må naturligvis også gerne være fire eller seks gange så meget positivitet. Men for at kunne sætte den opadgående livsspiral i bevægelse, skal der altså mindst være tre.
Ifølge Barbara Fredrickson og hendes forskerteam ligger 80 % af os mennesker under positivitetskvotienten. Vi ligger i gennemsnit på 2 til 1. Konsekvensen er, at vi ikke få livsspiralen til at tippe opad. Vi kan ikke skabe (nok) vækst og blomstring i hverken vores eget eller fælles liv.
Så hvad gør vi?
”Vi skal sekund for sekund vælge de positive følelser”, foreslår Barbara Fredrickson, men forklarer også, hvorfor det faktisk kan være svært: ”Den gamle historie (den protestantiske arbejdskultur) giver os skyldfølelse, når vi tager os tid til at gøre noget, der gør os godt tilpas”.
Men den nye historie er, at videnskaben nu viser os, at det at gøre noget godt for os selv, hvor vi føler positivt, er den bedste investering, vi kan gøre.
Det er godt for os selv – men også for andre. Forskningen viser nemlig også, at når vi er i positive følelser, tænker vi mere i ”vi” end i ”jeg”. Så positivitet kan føre os ud i en gigantisk verdensrevolution mod bedre liv og trivsel for os alle sammen.
Det er nu omkring d. 1. september. Efteråret er begyndt og varer tre måneder. Lige netop den mængde tid, som det ifølge forskerne tager at udskifte vores celler. Efter tre måneder er du på celleplan en ”ny version dig”.
Så hvad skal der i dit efterår?
Hvordan kan du styrke dit tippepunkt og sikre dig, at du kommer op på den magiske positivitetskvotient på 3 til 1?
KILDE: Barbara Fredrickson, ”Positivitet – kilder til vækst i livet”.
Jeg havbader hver dag året rundt.
Det er magisk, og det skaber positive følelser,
så jeg kan komme op på 3:1.
Laver du noget hver dag, der giver dig glæde?