Hanna Snorradottir: Kan du arbejde dig ud af stress?

Hanna Snorradottir: Kan du arbejde dig ud af stress?

Tager du dig nogle gange i at sige: ”Det er bare en periode… jeg skal bare lige nå, at blive færdig med de her arbejdsopgaver – så kan jeg slappe af”?

Er det virkelig ”bare en periode”? Eller er det ”business as usual”?

For… du kan ikke arbejde dig ud af stress.

Du kan til gengæld ”arbejde dig” til en stresssygemelding. For hvad sker der, når ”perioden” er overstået? Kommer der ikke bare en ny periode, der skal overstås og en ny periode igen? Og hvis jeg virkelig maler fanden på væggen – risikerer du så ikke, at sidde tilbage, når du bliver pensioneret, og se tilbage på et arbejdsliv, der bare skulle overstås? Eventuelt med en eller flere stresssygemeldinger i bagagen?

Når du har været udsat for langtidsstress, svarer dette billedligt til, at du har kørt på en motorvej på 110 km i timen. Hvis du tager en frakørsel til en by vej, hvor hastighedsgrænsen er 50 km i timen, kan du udvikle en form for fartblindhed. Du føler, at du kun kører med 50 km i timen, men speedometeret afslører, at du kører meget stærkere.

Det samme sker under stress. Når du har udviklet stress, igennem længere tid, har du svært ved at falde til ro, når spidsbelastningen er overstået. Din krop forsøger at råbe dig op med uro og spændinger. Men stress påvirker vores tænkning i den grad, at vi oftest ikke en gang erkender, at vi er stressede. Ellers var hele problematikken omkring stress meget nemmere at gå til. Så ville vi erkende det, vi nu engang mærker i kroppen og håndtere det på et meget tidligere stadie.

Det er derfor vigtigt, at være opmærksom på, om du siger til dig selv eller andre: ”Det er bare en periode…”  eller ”Jeg skal bare lige nå at blive færdig med opgaven… så kan jeg slappe af”. Vær hudløst ærlig overfor dig selv, om det virkelig kun er en periode… eller om du reelt er blevet fartblind. Spørg eventuelt mennesker, som er tæt på dig. Dine omgivelser fanger det, som regel, hurtigere end dig selv, om du har udviklet stress.

”Ja, men… skal jeg så bare ligge på den lade side, når jeg har to deadlines indenfor den samme uge?”  Det er klart, at hvis du skal nå en deadline kan du godt tåle at give den en skalle – en gang imellem. Især hvis du sørger for at hvile dig godt imellem, således at kroppen når at restituere sig. Men når du kræver af dig selv, at levere og præstere hele tiden – på arbejdet og hjemmefronten – så er du på et fejlspor.

Karolinska Insituttet i Sverige har, igennem deres forskning, fundet ud af at det tager nervesystemet op til 4 gange så lang tid, at komme tilbage til en tilstand af ro og velvære, som en spidsbelastning har varet. Dette betyder, at hvis du har arbejdet rigtig hård på en opgave i én time, kan det tage 1 til 4 timer at komme tilbage til din naturlige afslappede tilstand.

”Men hvordan kan jeg vide om jeg er stresset og eller om jeg bare har travlt?” Forskellen er, at når du har haft travlt med at løse en opgave oplever du en lettelse i kroppen, når du har afleveret den. Når du er stresset, bliver spændingerne og uroen ved med at være i kroppen, selvom opgaven er løst og afleveret.

Hvis du er stresset, er kuren derfor ikke at ”gribe tyren ved hornene” og rydde op i bunkerne – på arbejdet og derhjemme. Der er desværre ikke nogle ”quick fixes” når det gælder stress. Det er dit nervesystem, som sætter begrænsningen – og hvis du skynder dig til hurtigt at komme af med stress – går det bare langsommere. Medicinen mod stress er ro. Ro til at nervesystemet kan genoprette kroppens naturlige balance igen.

Spørg dig selv:

”Oplever jeg en lettelse i kroppen når jeg færdiggør mine opgaver eller bliver uroen og spændingen ved med at være der?” ”Har jeg travlt eller er jeg vitterligt stresset?”

”Hvad ville mine nærmeste kollegaer, familiemedlemmer eller veninder sige til mig, hvis jeg spurgte dem om jeg har travlt eller er stresset?”

Hvis du er stresset:

”Hvad forhindrer mig i, enten at bede om at blive aflastet, på arbejdet, eller udsætte nogle af mine opgaver?”

”Hvad vil være det værste, der kunne ske?”

”Hvis anseelse er jeg bange for at miste, hvis ikke jeg bliver ved med at præstere og levere hele tiden?”