Henriette Eiby Christensen: Hvorfor Vrede er en god ting

Henriette Eiby Christensen: Hvorfor Vrede er en god ting.

Af Henriette Eiby Christensen, Forfatter til bl.a. “Trolde om mennesker som har andre i deres vold”
www.henriettec.dk

Jeg er vokset op med en nul-tolerancetærskel overfor vrede. At blive vred var absolut forbudt og jeg fik besked på at gå ud på badeværelset og spytte trolden i min mave ud. (Her i bakspejlet er det interessant, at de skulle vælge netop den metafor).

At skulle spytte trolden ud skabte panik, gråd og kaos. Jeg havde ikke nogen trold i maven og jeg kastede mig ned på gulvet i endnu mere vrede og arrigskab. Følelsen af at være forkert og at der var noget uønsket og uacceptabelt i mig voksede.

Senere da min storebror blev teenager og umulig, så jeg hvordan hans vrede skabte kaos og frustration i familien. Jeg blev den søde pige. Blev samtidig offer for mobning i klassen. Senere endnu fandt jeg mig i for meget. Blev for fleksibel, eftergivende, tilgivende, forstående…

Fandt mænd, som jeg blev hos på trods af, at de ikke opfyldte mine bevidste behov. De opfyldte det, jeg var vokset op med: Følelsen af at være forkert, ikke at være god nok, at der var noget i vejen med mig. Det var ikke sjovt eller rart, men det var, hvad jeg var vant til og derfor føltes det trygt.
Vrede mænd, manipulerende mænd – mænd som fik deres behov opfyldt – det sørgede jeg for.

Jeg gik i terapi – hans forslag – og terapeuten foreslog, at jeg skulle prøve at blive vred. Igennem et langt forløb blev jeg på mit: Vrede er ikke ok. Vrede skaber krige. Nej, man må tilgive og glide af.

Hvordan ændrede jeg mening?
To gange har vrede reddet mit liv. Ja, jeg mener det. Ikke at jeg har måttet forsvare mig selv eller mine børn mod en øksemorder eller noget. Nej, noget meget mere forfinet underminerede mit selvværd og min glæde.

Nu kan man jo sige, at mit selvværd allerede fra meget tidligt i mit liv, kunne ligge på et meget lille sted, ellers havde jeg jo ikke fundet den slags mænd, som kunne udnytte det. De skulle bare stikke lidt mere og grave hullet lidt dybere.

Da vi gik fra hinanden – mand nummer to og jeg – var jeg lettet, da han gik ud ad døren. Jeg fejrede det stille med min ældste søn på 16. Stille så de to yngste ikke skulle se, hvor glad jeg var over at deres far var et overstået kapitel. Ja, det troede jeg.

Jeg kunne ikke forstå, at jeg blev ved med at være træt og kæmpe med at få lavet, det der nu skal laves, når man er alene med tre børn i et stort hus og er under uddannelse. Jeg var bare gennem TRÆT altid. Og mærkeligt nok var jeg også ked af det. Jo – jeg var stadig glad hver morgen, når jeg stod op og han ikke var i huset. Og hver aften og mange gange i løbet af dagen. Men – jeg blev ved med at synes, at livet var hårdt og, at hvis det ikke var for det kæmpe ansvar, for de tre børn jeg havde påtaget mig, det fulde ansvar for (ja, han så næsten ikke børnene – han var syg, han kunne ikke, han…) Ja, så havde jeg sgu taget mit liv. Og jeg forstod ikke, hvorfor jeg blev ved og ved med at have det sådan.

En dag jeg sad ved mit spisebord, blev jeg VRED. Jeg VILLE ikke lade ham blive ved med at have så stor magt over mig. Jeg var nødt til at forstå, hvad det var som skete helt til bunds. Så jeg begyndte at skrive og iagttage for jeg VILLE heller ikke falde for den samme type igen.

Jeg skrev fem bøger om psykisk vold – mobning i forhold på dansk og fornylig en på engelsk.

Ganske langsomt forstod jeg, hvad det var, der foregik i mange forhold. Og i takt med jeg forstod, vendte glæden tilbage. I årevis har jeg nu sagt: “Jeg har aldrig været gladere” og det bliver bedre og bedre. Og det er intet mindre end et mirakel. Så det har jeg også skrevet om:

Jeg har beskrevet hele vejen fra depression til lykke i mine bøger.

Så. VREDE har reddet mit liv. Vrede skal man lytte til og tage til efterretning. Vrede kan faktisk være en redning og starten på slutningen af et liv i krise og begyndelsen til at følge sit hjerte, som vil guide dig til glæden.

Undersøg vreden grundigt, slip den og følg så dit hjerte.

Kærlig Hilsen
Henriette