Krebs
Dagshoroskop
Læs dig dagshoroskop HER
Efter 8 år med dagshoroskoper, holder jeg en pause. Jeg givet stafetten videre til astrolog Karl Aage Jensen – Rigtig god fornøjelse!
Måneds og kærlighedshoroskop
Kvartalshoroskoper for april – juni 2022
Du har masser af ekstra god energi i disse måneder, og den kan du med succes bruge på at komme videre mod dine mål og med din karriere. Her vil du være mere heldig end ellers, nye døre åbnes og muligheder udvides. Du vil dog også have tid til familien, som vil nyde godt af dine mange ideer til sjove og interessante ting, I kan foretage jer sammen. Det kan knibe med at samarbejde med andre, ikke på grund af dig, men de kan have større udfordringer, de tumler med. Også venner kan have det svært, så de har brug for omsorg. Kærligheden trives, og du har det skønt i den retning.
Årshoroskop for 2022
Nye forbindelser skabes og gamle afsluttet. Du er god til at netværke og få nye venner. Det skal der være plads til, så du må derfor skære andre fra, når de ikke længere er givende for dig. Du har selv meget at give af, og du er en god menneskekender.
Job og økonomi
Gør gerne en status i starten af året. Når du har overblik over, hvad du ønsker, kan du opnå dine mål. Især fra maj måned kan du ændre på det du vil, arbejdsmæssigt. Hvis du er modig, får du store gennembrud, som du vil være glad for i mange år fremefter. Året er især godt for din partners økonomi, så det er herigennem, du får opnår større velstand.
Kærligheden og hjemmet
Føler du dig fastlåst i dit forhold, og har I længe haft problemer, er der stor sandsynlighed for, at du ønsker at bryde ud. Du kan dog også ændre på tingene med et sidste, ærligt forsøg. Vælger I at være sammen, vil jeres forhold fremadrettet blive meget stærkt. Er du single, kan du lave om på det, hvis du lader følelserne råde. Boligprojekter bliver mest af den mindre og mere hyggelige slags.
Årets råd: Du lærer meget om dig selv gennem andre, så hold dig ikke tilbage. Vær udadvendt og åben.