Vandbærer
Dagshoroskop
Læs dig dagshoroskop HER
Efter 8 år med dagshoroskoper, holder jeg en pause. Jeg givet stafetten videre til astrolog Karl Aage Jensen – Rigtig god fornøjelse!
Måneds- og kærlighedshoroskop for januar 2021
Du har brug for frihed og for at være uafhængig. Samtidig har du mulighed for stor personlig udvikling, så det er faktisk helt ok, at du er lidt egoistisk, og tænker på dig selv. Du har virkelig mange muligheder i år, men du kommer også til at arbejde for det og foretage nogle justeringer i dine mønstre.
KÆRLIGHEDSHOROSKOP
En hemmelig flirt kan udvikle sig meget positivt i slutningen af måneden. Hold dig ikke tilbage, hvis det er kærlighed, du ønsker. Men du må også selv tage initiativ, hvis der skal ske noget. Har du en partner så hold ikke igen, hvis der er noget, du føler, I skal tale om. Du skal være god til at kommunikere dine ønsker og behov. Du kan være meget sort/hvid, men det gælder om at finde kompromiser.
Din bedste flirt er: Krebs og Skytte
Kvartalshoroskoper for januar – marts 2021
Du kommer til at arbejde med dig selv, så du ikke kun ser det tunge og negative, men også det positive og de muligheder, der opstår. Du kan være noget stædig og ufleksible, og samtidig ved du, hvad andre skal gøre og fortæller det gerne. Slip kontrollen, træd et skridt tilbage og gør en status, ellers vil andre kæmpe mod og ikke med dig. Du kan puste de tunge skyer væk og finde ind til din vanlige gode humor og sjove påfund. Vil du date, så er onlinemulighederne vejen frem, men tag det stille og roligt. Har du en partner, bliver det nogle skønne måneder for parforholdet.
Årshoroskop for 2021
Jo bedre du er til at strukturerer og planlægge, jo flere af dine mål vil du nå. Det er vigtigt, meget vigtigt, at du ikke lukker af og bliver for negativ og ufleksible, der skal være plads til sjov og du kommer længere med en positiv attitude til alt.
Job og økonomi
Du kommer til at arbejde lidt mere for resultaterne, men til gengæld vil dine succeser også bliver større. Ros dig selv, når du gør noget godt og læg delmål, så du underbygger din optimisme. Du kan stresse en del, men her kan du bede andre om hjælp. Din økonomi vil ændre sig positivt, så forkæl dig selv.
Kærligheden og hjemmet
Det kan komme til gniderier og større opgør mellem dig og din partner, især medio og slut året. Du må være opmærksom på din partners behov og jeres fælles værdier, sørg også for, at I har en god kommunikation, så kan I nemlig løse udfordringerne. Der bliver også perioder, der er virkelig skønne. Er du single, sker der ikke rigtig noget, med mindre du tager initiativ. Du lykkes med dine boligprojekter.
Årets råd: Sørg for at bryde de daglige rutiner og find på sjove ting, det giver dig masser af ny energi.