Jakob Olrik: Den største fjende er glansbilledet
Jakob Olrik: Den største fjende er glansbilledet
Nå, snart ruller endnu en session af DR1’s ”Gift ved første blik” over skærmene. Programmet, der forsøger at tvinge folk sammen i lykkelige ægteskaber. Uden de helt store resultater. Drømmen om ægteskab holdes i hævd, for det er jo trods alt vores alle sammens drøm at blive gift, er det ikke?
Jeg mener, at den absolut største modstander, vores kærlighedsliv står overfor, er dyrkelsen af den romantiserede parforholdslykke. Det perfekte ægteskab. Den rosenrøde monogame kernefamilie. Den kernesunde smile-familie. Pas på, det er ren opium til folket! Vi bliver ulykkelige af den evindelige historie om kærligheden, os to og evigheden. Og alle historier handler om det. Men pas på de glansbilleder, for de smadrer din lykke! Det er de færreste, der oplever noget, der bare ligner det.
Bedrageri
Ideen om kernefamilien, som det monogame hyggested, fuld af sunde glæder og meningsfuld opbyggelighed, er en medieskabt løgn. Når sandheden skal frem, er familien fuld af problemer, konflikter, krænkelser, smålighed, dårlig mad og stress. I mange ægteskaber bolles der udenom her og dér, fristelserne er mange og kedsomheden ligger som et tungt slumretæppe over rigtig mange dobbeltsenge. Alligevel oplever de fleste singler at få spørgsmålet: ”Nåeh, er det ikke snart på tide at falde lidt til ro og finde lykken med en kæreste?” Som om det er at nå i mål at komme ind og sidde i et ægteskab. Som om det er en undtagelsestilstand ikke at have en kæreste. Som om ægte ro og lykke ikke findes uden for parforholdet?!
Det er igen de glansbilleder og forestillinger om harmoni og lykke, der spøger. Vi vil jo helst føle os normale; pyha, vi har gudskelov fået børn, pyha, vi har gudskelov en partner, pyha, vi har trods alt en eller anden form for kernefamilie … og måske bliver vi lykkelige en dag.
Køb billet til Jakobs nyeste show MER’ og bedre SEX her
Realiteterne
Jeg er træt af al den dyrkelse af ægteskab og parforhold. Når sandheden skal frem, så mødes vi, forelsker os, laver ting og sager sammen og vokser fra hinanden. Nogle gør det i hurtigere tempo end andre, men det er kærlighedens cyklus, der trommer i os alle. Sådan er det. Og hey, det er da for tosset at leve i tvangsromantiske forestillinger om, at vi skal blive gamle sammen, og at det skader børnene, at vi finder nye partnere. Vi ville da blive meget gladere, hvis vi forholdt os til realiteterne. Drømmebilleder er smukke forestillinger, længsler og håb, men det er ikke virkelighed. De fastholder os i fængsler og bure. De fordrejer vores egentlige drømme og vores egne frie længsler efter at gøre dét, vi vil!
Vi er mennesker
Vi danskere er altså ikke Lego-figurer i prinsessefilm. Vi er ikke små vatterede havenisser i Disneys juleshow. Vi er mennesker, der kæmper, græder, elsker og lever! Vi er individer, selvstændige individer med hård hud på knæerne og ild i røven! Alle de traditionelle parforholdsglansbilleder, der hører det forrige århundrede til, er passé. Vi har brug for ledetråde, der kan inspirere os til at klare de kærlighedsudfordringer, vi står med i dag. Vi har brug for at snakke om tingene, som de er, uden at føle os forkerte. Vi trænger til at befri os fra gamle teaterforestillinger om familieharmoni, så vi kan mødes, som de kærlighedsfulde mennesker vi er, forelske os, skilles, blive venner, være singler og møde nye kærligheder igen og igen gennem livet. For det er jo dét, vi alligevel gør!
