Jakob Olrik: Kærligheden er der stadig

Hvorfor skal vi altid måle kvaliteten af vores parforhold i tid? Jo længere det varer, jo flottere og bedre er det, og omvendt; jo kortere parforhold, desto mere overfladisk må det have været. Det er da ikke rigtigt. Hvem siger, at kærligheden ender, bare fordi parforholdet ikke er der mere? Måske bliver kærligheden endnu større, efter lidenskaben, efter hverdagslivet: nemlig som ekskærester. Måske er det først hér, vi lærer at elske hinanden, som dem vi i virkeligheden er. Hvem ved. Kærligheden/venskabet behøver i al fald ikke at sluttfe, bare fordi parforholdet dør. Det er ikke enten eller.

Forandring fryder
Vi har meget fokus på at mødes, date, forelske os. Men vi bør også lære at skilles – på den gode måde. Vores behov ændrer sig, og vi finder højst sandsynligt ikke det ene menneske, der kan opfylde hele den forkromede parforholdspakke (du skal være min elsker, min psykolog, mit barns mor/far, min partner i økonomien, min kompagnon, min bedste ven) resten af vores liv. Gudskelov. Forandring fryder. Illusionen blev opfundet dengang man var dybt afhængige af hinanden. Nu har vi fået nye muligheder, vi kan hele tiden kan indrette vores liv, som vi har lyst, vi er blevet flexible på mange områder: Vi kan ændre vores arbejdsliv 180 grader, vi kan uddanne os i udlandet hvis vi vil, og flytte på landet, når vi bliver trætte af byen … så hvorfor ikke have samme lystfyldte og flexible forhold til vores kærlighedsliv?Bevar det gode
Måske har vi fået børn sammen, det er jo en kæmpe gave at give hinanden, men hverdagen er ubehagelig, opslidende, og måske skal den indrettes på en ny måde, hver for sig. Det kan da være fint. Bare fordi vi ikke længere skal præcis samme vej, behøver det jo ikke betyde død over relationen. Forholdet skal transformeres, udvikles til noget andet smukt. Et venskab. Mange siger, at vi lever alt for overfladisk i vores tid, vi giver for hurtigt op og udskifter kærester konstant, men helt ærligt, det behøver da ikke være dårligt i sig selv. For hvis vi lærer at holde fast i de gode ting, vi har med et menneske, og fjerner dét der er gået hen og blevet råddent, skærer det væk, så har vi det smukkeste tilbage. Det er sgu da ikke overfladebehandling. Det er venskab. Kærlighed!Nyt forhold
Det vigtige er at lære at transformere forholdet på en fin måde. Det skal læres. Og selvfølgelig, når vi bevæger os fra én tilstand til en anden, fra kæreste til venskab, kommer der lidt turbulens. Idet vi løfter benene for at bevæge sig hen et anden sted, bliver vi rundtosset, men derfor er det ikke forkert. Vi flytter os bare og jorden drejer rundt og vi stiller os et nyt sted, hvor vi kan se hinanden på en ny givtig måde. Og hvad har vi hér? Vi har pludselig et forhold på den anden side af lidenskaben og ejerfornemmelserne og kæresteforventningerne. Måske et af de smukkeste venskaber vi overhovedet har, fordi vi har været det hele igennem og er kommet ud på den anden side, hvor vi endelig kan mødes som frie selvstændige skabninger. Vi får et venskab fuld af forståelse uden illusionen om at skulle fylde hinanden op.Vi drømmer om forelskelsen. Vi kæmper os gennem parforholdet … For til sidst at få en ven der virkelig kender os – og elsker os som vi ér!