Janne Førgaard: Sådan blev jeg Ekstramor

Janne Førgaard: Sådan blev jeg Ekstramor

Af Janne Førgaard på www.ekstramor.dk

Fra jeg var ganske lille fantaserede jeg, sikkert som så mange andre piger, om at møde prinsen på den hvide hest. Fuldstændig som i eventyrerne.
Årene gik og han lod vente på sig. Længe, syntes jeg! Og det var lige ved, at jeg overså ham.

Hvorfor?
For det første, fordi han ikke havde nogen hvid hest, men en bordeaux (ja, du læste rigtigt bordeaux) s-t-a-t-i-o-n-c-a-r.
Og for det andet, fordi han havde T-O børn. Med T-O forskellige.
Og for det tredje, fordi han ikke var min (prinse)type.

Men her 10 år efter deler vi alligevel matrikelnummer, gæld, nullermænd, bunkevis af vasketøj og en taxi-rute af rang til diverse fritidsaktiviteter til vores perlerække af børn, nå ja og kærligheden til hinanden.
Og sådan gik det til, at jeg blev Ekstramor.

Ekstra-hvad-for-noget?
En ekstramor, er en der kæreste med nogens far. Men hvorfor lige ordet Ekstramor?Fordi jeg ser mig selv – og andre der er kæreste med nogens far – som en ekstra ressource børnene har til rådighed, når de er sammen med deres far. En slags ekstra mor. Jeg er jo ikke i stedet for børnenes mor/mødre og der heller ingen, der har sagt, at børnene synes, det er en bonus(mor).

Lever jeg så lykkeligt?
Nogle dage gør jeg. Andre dage fantaserer jeg om at stritte A-L-L-E børn OG mand ud af huset og har endda leget med tanken om at pakke tingene for dem for at fremskynde processen.

Men i stedet for har jeg skabt Ekstramor.dk, som er et koncept til Ekstramødre. Her er det muligt at booke 1:1 sessioner eller deltage i Ekstramor Lounge, som er en inspirationsaften med et relevant oplæg om livet i en sammensat familie, men måske vigtigere endnu, en mulighed for at dele tanker og erfaringer med andre i samme familiekonstellation. Og måske endda få et godt grin med på vejen.

Jeg ville selv have elsket at kunne have nogle at følges mentalt med ned af  den store Ekstramor vej. Der er tider hvor det er svært, hårdt og ser sort ud. Og så er det (for) nemt at bebrejde sig selv. Og det er altså ikke så smart.

Hvis der var nogen Ekstramødre der gennem årerne havde sagt til mig:
”Jeg bliver også nogen gange jaloux på min kærestes børn, hvilket får mig til at føle mig som verdens dårligste og mest smålige menneske.
Så ville jeg have brudt ud i stående ovationer over ikke at være alene på ’livets skyggeside’. I stedet for at lade mig overvælde af en tsunami af skyld, skam og selvbebrejdelse. Tænk sig, at gå i så små sko. Over for et barn!

Du kan læse mere om konceptet og Janne Førgaard på www.ekstramor.dk