Jeg bliver aldrig mor
Jeg bliver aldrig mor
I går aftes fik jeg svar på en blodprøve, som viste, at jeg har så få æg tilbage i mig, så hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om at blive mor i dette liv, så skal det foregå med donor æg.
Det var en mærkelig besked at få, en meget definitiv én af slagsen, som vækker nogle dybe refleksioner.
Det skal siges, at jeg har haft mine chancer for at blive mor – ved et par graviditeter da jeg var helt ung, og begge gange valgte jeg det fra af flere gode grunde. Heldigvis har jeg aldrig fortrudt mine valg dengang!
Jeg blev først lettet, da jeg fik beskeden i går, da det befrier mig for at gå ind i en lang proces med hormonbehandlinger og overvejelser vedrørende det at opfostre et barn alene, og med en ukendt far som donor. Det vedrørende den ukendte far har jeg haft det meget svært med! Jeg har haft mange kvaler omkring, hvad det vil betyde for barnet at vokse op uden at vide noget som helst om den anden forælder, før barnet selv ville kunne opsøge donoren som 18-årig.
Jeg voksede selv op uden en far, men jeg har mødt ham mange gange og har en idé om, hvem han er som menneske, og det kan jeg mærke hjælper mig bedre til nogen gange at forstå mig selv.
Nå, men det er jeg jo ude over nu, da jeg ikke længere er fertil – som i overhovedet ikke.
Sjovt nok, så føler jeg en fred med mine beslutninger og mit liv. Jeg elsker det liv, jeg har, og jeg får så meget kærlighed i mange andre sammenhænge, både i forhold til at give kærlighed og til at modtage. Ud over det så er jeg en eventyrer, en udforsker og kan godt lide min frihed i forhold til, at jeg kan rejse og flytte mig uden bånd – så alt er som det skal være.
I dag er der dukket en lille afskeds følelse op i mig, en afsked med min fertilitet, med muligheden for at blive mor, også selvom jeg ikke ville benytte mig af den.
Jeg vil i denne anledning hylde min mor og alle forældre, og jeg vil hylde moderen i mig, som giver omsorg og kærlighed til mange. Denne kærlighed tror jeg på kommer fra, at jeg er blevet elsket uden forbehold af min skønne og stærke mor. At blive elsket helt rent for den man er – det er det smukkeste man kan opleve!
Jeg vil også gerne hylde alle forældre, som har kastet sig ud i den største opgave jeg kan forestille mig, hvor der ikke findes nogen som helst manual, nødbremse eller returret.
Der er kun en vej, og det er fremad, snuden i sporet og lær af dine fejl undervejs.
Livet som forælder er en lang række af frygt for at fejle, og en masse erkendelser af at have fejlet – OG en hel vild bunke KÆRLIGHED!
Husk det kære forældre – I har elsket, og elsker stadig ufravigeligt, ukueligt og uovervindeligt. Den kærlighed er det smukkeste du kan give et andet menneske, også selvom du ikke er perfekt. Løft panden og vis dit barn, at alle kan være rigtig gode forældre, så længe de er villige til at rumme dem selv og deres børn, med de fejl og mangler, som livet bringer alle med i rygsækken.
Tak til min mor, og tak for kærligheden, så jeg kan tro på at jeg er ok, lige meget hvad <3
Sara Roland er uddannet coach og psykoterapeut og arbejder bl.a. med at få hendes klienter ud af komfortzonen. Hun har stiftet Be Change Life & Flow coachuddannelsen. Du kan læse mere her: www.bechange.dk
