Johanne blev født hjemme

Skrevet af Malene Hollmann

Min fødselsberetning starter ikke ved den første ve, for det ville være som at beskrive en fantastisk middag i godt selskab og gode omgivelser ved kun at nævne navnet på retterne og intet andet.

Den starter derfor ved første jordemoder besøg 30. marts sidste år (2010), hvor jeg fik lidt af et chok over, hvor skrabede vilkår der er for gravide/fødende kvinder i det offentlige system i Danmark – i hvert fald på Frederiksberg og i København, hvor jeg bor. Der var i indkaldelsesbrevet sat en halv time af til konsultationen. Jeg blev mødt af en sød, stresset og på ingen måde nærværende jordemoder (JM). 10 minutter efter det første håndtryk var jeg ekspederet ud af døren igen med en meget flad og skuffet fornemmelse af blot at være et nummer i rækken af gravide kvinder, der skulle ekspederes på vejen til fødefabrikken. Der var simpelthen hverken tid eller overskud til det personlige nærvær. Det største chok var dog, at vores næste aftale først blev planlagt til 28. graviditetsuge, engang i juli måned. Jeg var ved 1. besøg 13. uger henne!

Beslutningen om at føde hjemme
Jeg hoppede på cyklen, og så kom vreden. Efter en god cykeltur, nogen mærken efter og noget tankeaktivitet stod kun en ting tilbage på lystavlen: ”det her er simpelthen ikke godt nok til mig, jeg har sgu brug for noget mere nærvær og at føde med en jordemoder, jeg selv vælger, for jeg vil have en fantastisk fødselsoplevelse”. Jeg anede intet om, hvordan jeg skulle realisere dette ønske på daværende tidspunkt, jeg vidste blot, at det skulle nok lykkes. Jeg gik hjem, gik på nettet og rasede ud til en veninde på Skype. Hun nævnte så for mig, at kvindesitet Amine.dk, hvor hun dengang arbejdede, havde skrevet en artikel om en privatpraktiserende JM, der virkede helt fantastisk, og hun sendte mig et link til artiklen.

Den læste jeg, og jeg læste videre på JM Henny Jensens hjemmeside www.hjemmejordemoder.dk. Det viste sig, at hun er specialiseret i hjemmefødsler, noget jeg på daværende tidspunkt ikke vidste, var en mulighed. Jeg googlede løs den dag, læste statistikker, fødselsberetninger og videnskabelige artikler og fandt mange fordele ved hjemmefødsler og ved at føde med privatpraktiserende JM: ro, egne rammer, kendt selvvalgt JM, egen mad, ofte hurtigere fødsler, rolige børn, høj apgar score, færre indgreb end ved hospitalsfødsler og langt større tryghed hos den fødende, fordi alle disse faktorer gør, at hormonsystemet ikke stresses.

Revisormanden blegnede
Da Kristian, min mand, kom hjem fra job, meddelte jeg ham, nogenlunde blidt, at jeg havde besluttet mig for at føde hjemme. Han blev helt bleg (manden er revisor, haha!) og troede, jeg var stået helt af. Jeg fortalte ham om al det info, jeg havde fordøjet, og han læste en masse og blev derefter hurtigt hooked på ideen. Vi kontaktede Henny og aftalte et møde og var slet ikke i tvivl om, at hende var vi begge 100 % trygge ved, udover at hun også var rigtig sød og havde en skøn humor.

Forberedelse til fødslen
Herefter havde vi alle JM konsultationer hjemme hos os selv. Henny kom på besøg med god tid hver gang. Vi lærte hinanden godt at kende, og der var altid tid og plads til at få vendt alle spørgsmål, tanker, følelser og forventninger vedrørende graviditet og fødsel. I ugerne op til fødslen gav hun mig smertelindrende og fødselsmodnende akupunktur, som virkede rigtig godt. Jeg følte mig godt forberedt til selve fødslen takket være Henny. Sideløbende med dette gik jeg til yoga for gravide hos Camilla www.yogajordemoder.dk   og svømmede for at holde mig i gang og være i god form til fødslen. Alt sammen rigtig gode valg, skulle det vise sig under fødslen. Det sidste jeg gjorde for at forberede mig var, at jeg ikke gad høre på mennesker med negative/begrænsede forventninger til fødsler. Jeg gad simpelthen ikke høre på erfaringer og forventninger til fødsler som værende et lidelseshelvede, der bare skal overstås. Jeg var helt med på, at en fødsel indebærer noget fysisk smerte og udfordring, men hvordan man håndterer, bruger og transformerer den smerte, er for mig der, hvor man har et valg og kan påvirke situationen selv. Så var jeg klar til at føde!

Optræk til fødsel
Jeg fik småveer natten til fredag d. 1. oktober. Var ikke engang sikker på, om det var veer.
Fredag morgen fattede jeg, at jeg indimellem havde “mikro-veer” – totalt sporadisk. Der kunne være mellem 15-60 minutter imellem, og de var easy-piecy og føltes blot som lidt stramhed henover lænden, som blot krævede en enkelt fokuseret vejrtrækning.
Ringede og fik en sludder med Henny om sagerne. Vi aftalte at se, hvad der skete, og jeg skulle give løbende meldinger, når der var udvikling. Jeg smuttede en tur i Netto og købte ind til rejemadder, hvis der skulle holdes fødselsdagsfest i løbet af weekenden og noget kakaomælk og saft til under fødslen. Kl.14 besluttede jeg mig for at gøre “en bevidst indsats” for at aktivere noget oxytocin og gav mig selv to orgasmer (jeps, der bliver talt lige ud af posen her!), hvilket resulterede i to kraftige veer :-)

LÆS VIDERE  PÅ NÆSTE SIDE !