Julefrokosten – den evigt tilbagevendende udfordring

Julefrokosten – den evigt tilbagevendende udfordring

Så nærmer vi os den skønne juletid med julefrokoster i massevis og dermed nærmer vi os også tiden, hvor diverse medier vil fortælle os, hvad vi skal gøre for at undgå, at vores partner er utro.

Det undrer mig gang på gang, at medierne fortæller, at det er vores ansvar, hvad andre gør mod os.

Det er jeg absolut uenig i, på den måde fratager man jo mennesker ansvaret for, hvad de foretager sig og giver carte blanche til at give andre skylden, når vi kvajer os og behandler andre mennesker skidt.

Jeg kendte engang én, som sagde, at når han talte grimt til én person, så var det slet ikke noget han ville, personen kunne jo bare lade være med at være dum (læs uenig med ham), så havde han jo aldrig gjort det, så vedkommende burde selv kunne se, at man selv var skyld i hans dårlige behandling af én.

Det er akkurat det samme her.

”Helt ærligt, lille skat – du kan da nok forstå, at jeg blev nødt til at knalde med hende den lækre rødhårede på kontoret, du snerrede jo af mig i morges og vi har ikke haft sex i tre dage, så hvad havde du egentlig tænkt dig?”

Medierne fortæller os, at vi skal sørge for en god stemning i hjemmet, særligt op til julefrokosten, vi skal sørge for at partneren er godt mættet af sex, med et put eller to aftenen før og så lige et put mere om morgenen, du skal være attraktiv, sød, smilende, anerkendende og meget meget mere.

Men hvem skriver om, hvad man skal gøre for ikke at lade sig friste til at være sin partner utro med alt det skidt og møg og den smerte, der følger?

Det undrer mig år efter år, hvor skævt fokus egentlig er og derfor skrev jeg også indlægget ”Julefrokost, julesild og julevild” sidste jul omkring dette, da jeg var ved at få forstoppelse af alle de råd, jeg læste om hvordan jeg skulle tage ansvaret fra min partner og påtage mig hele skylden for om han nu ville svigte mig eller ej.

Naturligvis skal man være søde ved hinanden, man skal holde sig attraktiv og tage ansvar for hverdagen, for sexlivet og for kærligheden. Men det kan da aldrig være ens ansvar hvordan andre behandler én, ens ansvar er så, hvordan man reagerer og handler på det.

Så jeg er virkelig spændt på hvor mange nye måder, vi i år skal forholde os til, for at undgå at vores partner svigter vores tillid, det er gammel vin på nye flasker og alligevel læser vi det, for det kunne jo være, at der var  et par gode råd eller to, som vi kunne hive ud af de her artikler, for så alligevel at sidde tilbage med et tomrum fordi vi igen får hele ansvaret.

Jeg vil gerne opfordre til, at vi selv hver især tager ansvar for os selv, for vores liv og for kærligheden så vores forhold kan gå en tryg tid i møde, julefrokost eller ej.

Ho ho ho.

Jannie Nielsen Hansen / LoveRoad.dk