Katrine Axholm: Danse far, danse – vi gentager det, vi kender.
Katrine Axholm: Danse far, danse – vi gentager det, vi kender.
Dengang jeg var lille og lige havde lært at gå (jeg var så 18 måneder, før jeg rejste mig fra gulvet, men lad det nu ligge), da skulle transistorradioen ikke spille meget musik, før jeg gik over til min far og rakte mine tykke arme i vejret og sagde: danse far, danse og så dansede vi, min far og jeg.
Når min far fortæller den historie bliver han helt blød i blikket og jeg kan nærmest skære mig gennem hans kærlighed. Det er dejligt at blive elsket sådan. Føle sig som Guds gave til verden.
Alt er godt. Altså lige bortset fra at jeg siden da har søgt efter at blive elsket på samme måde, som jeg blev af min far. Og jo stadig bliver, vi danser bare ikke så tit mere. Hans kærlighed var tydelig, udtalt og ubetinget.
Jeg har altid ønsket mig at mænd skulle synes, at jeg var lige så vidunderlig, smuk, begavet og sjov og de skulle se på mig med samme kærlighed i blikket, som min far gjorde. Krydret med min usikkerhed, så kunne jeg heller ikke rumme, hvis de også synes om andre kvinder. Så blev jeg jaloux, for de havde jo mig. MIG!
Jeg gentog altså det jeg kendte. Jeg søgte den samme dejlige følelse af at blive elsket ubetinget. Jeg vidste ikke, at den kærlighed ikke findes når man er voksen. Den kærlighed kan kun min far og mor nære til mig. Mine børn kan også, men det vokser de fra.
Når vi lever i et forhold med et andet voksent menneske, så kræver det at vi opfører os ordenligt. At vi tager ansvar og opfører os som voksne og ikke som et barn, der er afhængig af en voksens kærlighed. Hvis vi forestiller os at kærligheden skal gentage en kærlighed vi fik som børn eller modsat give os det vores forældre ikke gav os, så bliver vi skuffede. Igen og igen.
Men det vidste jeg ikke og jeg havde svært ved at føle mig “rigtig” elsket, fordi selvom mine kærester både synes jeg var sød og dejlig, så var de ikke klar til at gå i døden for min skyld. Meget skuffende.
Den kærlighed vores forældre nærer til hinanden og den kærlighed de viser os børn, er på godt og ondt forbillede på den kærlighed vi søger i vores voksenliv. Først når vi opdager, hvad vi har med os og hvorfor vi håndterer vores liv, som vi gør, kan vi gøre noget andet og mere hensigtsmæssigt. Jeg er faktisk også næsten ved at vænne mig til, at bliver elsket som et helt almindeligt menneske og ikke forvente at jeg bliver elsket som en prinsesse.
Vil du ændre de mønstre du har med dig? Er du villig til at tage ansvar for, at du selv og for at det liv du lever er skabt af dig og ingen andre?
Terapi handler om at blive klogere. På hvem du er og hvorfor du gør som du gør. Når du forstår dig selv både kognitivt og følelsesmæssigt, kan du ændre det der ikke virker for dig.
Book en session til parterapi HER eller individuel terapi HER
Lad kærligheden blomstre med sommeren.
Kærlig hilsen Katrine
