Katrine Axholm: Operationen lykkedes, men patienten døde
Katrine Axholm: Operationen lykkedes, men patienten døde
Jeg bliver ofte spurgt: Nå men hvor mange af de par du har i terapi, bliver så sammen? Det er et interessant spørgsmål og jeg kan godt forstå at folk er nysgerrige, for virker det der parterapi overhovedet?
Svaret er ikke helt fyldestgørende i min virkelighed. Det afhænger af flere faktorer.
Det må give sig selv, at når mine klienter kommer i god tid. Hvor de stadig elsker hinanden. Har udfordringer eller måske endda en krise, men de vil begge rigtig gerne bevare forholdet. Så er sandsynligheden for at de bliver sammen langt langt større, end når de kommer og den ene eller begge i bund og grund er færdige med hinanden. Eller at så meget er blevet ødelagt imellem dem, at det er umuligt er reparere.
Jeg bliver også ofte spurgt om jeg nogensinde rådgiver par til at blive skilt og det gør jeg aldrig. Jeg rådgiver slet ikke. Det er ikke nødvendigvis sådan, at mine gode råd (som måske virkede for mig) er brugbare for nogen som helst andre. De skal finde deres egen vej. Det skal vi alle.
Jeg hjælper par (og individuelle) med at forstå hvad der foregår i dem og mellem dem. Når man står i sit eget liv til halsen kan det være svært at få øje på, hvorfor man gør som man gør. Hvorfor man bliver så vred eller føler mig så afvist, når ens partner gør som han gør.
Vi kan ikke ændre noget vi ikke kan se.
Når vi forstår os selv og hinanden lidt mere, så kan vi træffe de valg der skal til, for at vi får det bedre. Om det er sammen eller hver for sig, er op til det enkelte par.
Når det er sagt smerter det mig altid at mine klienter vælger at blive skilt. Det gør mig ondt for dem og især for deres børn.
Derfor gør jeg altid tydeligt for dem, at de har et valg. Er valg om at blive og lære at håndtere det, som er så svært. At gå fra hinanden, er at flytte sig fra problemet, ikke at løse det. Og nissen flytter med. Vær vis på det.
Det betyder ikke, at man skal blive sammen for enhver pris. Kun den enkelte ved, hvornår nok er nok.
Det betyder at jeg på den varmeste anbefaler at man tager sig selv alvorligt og kommer i ordentlig tid. Inden kærligheden er død. Inden man ikke kan holde synet af den anden ud. Inden man ikke kan se flere udveje end at gå sin vej.
Kærlig hilsen Katrine
Næste workshop Detox din kærlighed er i weekenden den 1. og 2. oktober.