Katrine Fagerholt: Træt af at være ”hende den skrappe”?

Katrine Fagerholt: Træt af at være ”hende den skrappe”?
www.sigJA.com

Forleden talte jeg med en kvinde. Høj, slank, smuk og mor til to sikkert lige så betagende børn. Alt så perfekt ud. Udenpå.
Indeni var hun ved at blive vanvittig.

Over sin mand. Eller rettere over det, hun oplevede som “mangel på mand”. Fordi, som hun sagde, at han aldrig var i stand til at træffe en beslutning. Om noget som helst. Hun ville gerne vide, hvordan hun skulle få sin mand til at blive bedre til at tage beslutninger – og stå ved dem.
Hun følte, at hans manglende beslutsomhed ofte pressede hende ud i rollen som ’hende den skrappe’. Hende, der skærer igennem, træffer valget og får tingene til at ske. Og den rolle var hun mildest talt rigtig træt af at se sig selv i.
Måske kender du det fra dig selv?
Sammen med nogle mennesker, havner du i en bestemt rolle, som du måske i virkeligheden slet ikke bryder dig om at være i?
Du føler ikke, at du har et reelt valg – det er ligesom bare noget “der sker” og pludselig er du faldet ind i rollen som ‘den sjove’, ‘den sure’, ’den fornuftige’ eller ’den … [indsæt selv]’?

Kvinden jeg talte med, havde forsøgt sig med forskellige løsningsstrategier. Hun havde prøvet at nævne problemet overfor manden i håb om, at han ville tage det til sig og ændre adfærd, men det havde ikke givet pote.
Hun havde også talt med veninderne om sin frustration og håbet på, at det at få luft, ville fjerne den.
Og i en periode have hun udsat ham for små “tests”. Tests hvor hun på forhånd havde besluttet sig for ikke at blande sig, men i stedet vente og se, hvad der ville ske, hvis hun lod det være op til ham. Men hun måtte indrømme, at hun til sidst var blevet så utålmodig, at hun alligevel var endt med at tage initiativet.

Senest havde hun forsøgt sig med i arrigskab at råbe til ham om-han-for-helvede-ikke-bare-kunne-mande-sig-lidt-op-og-komme-ind-i-kampen. Men heller ikke det, havde haft anden effekt end at de var blevet rygende uvenner og var endt med at smække med dørene og sove i hvert sit rum den aften.

Siden havde hun ikke rigtig orket at tage emnet op igen.
Men nu kunne hun mærke, at hun var begyndt at miste respekten for ham. Ja, faktisk glædede hun sig slet ikke til deres to ugers fælles juleferie.
Derfor besluttede hun sig for at søge hjælp til at finde en løsning på problemet.

Jeg møder mange par, der sidder fast i en problemstilling, der til forveksling ligner den, kvinden beskrev for mig.
Hvor forskelligheder i personlighed og temperament skaber stor frustration, fordi vi hver især ønsker tingene gjort på vores egen måde.

Kodeordene til at få løst “knuden” op er accept, indsigt og realistiske forventninger.
Mine råd til kvinden var derfor, at acceptere at hendes mand ikke er (og sandsynligvis aldrig bliver) som hun længes efter lige på dette område.
Og – særlig vigtigt – at blive bevidst om, at det er hendes behov, at han skal blive bedre til at træffe beslutninger.

Når vi accepterer tingenes tilstand og bliver gode til at tage ansvar for, hvad der er vores egne behov (og ikke nødvendigvis vores partners behov), får vi som bonus også lettere ved at slippe frustrationen og gå på kompromis.

Det kræver, at vi bruger tid på at forsøge at forstå hinandens forskellige perspektiver.
Vi bringer vores forskellighed og tidligere erfaringer med ind i vores parforhold – og det præger vores tænkning og forventninger. Der er ikke noget galt i at have forventninger til hinanden, men får vi ikke talt om dem, kan de medføre skuffelser og konflikter.

Vi bliver nødt til at se på, om vores forventninger til hinanden er realistiske. Det er ikke noget, vi alene kan gætte os til, men vi må spørge vores partner, om han/hun synes forventningerne er realistiske. Desuden er det vigtigt at kigge på den andens forudsætninger for at hjælpe til at opfylde forventningen. Er det overhovedet realistisk, at det kommer til at ske?

I samtalen med kvinden viste det sig, at det hun irriteres over ved sin mand, også er det samme, der tricker hende ved hendes svigerforældres måde at være på. Efterhånden som samtalen skred frem, nåede hun til en erkendelse af, at det er en adfærd, der ligger dybt forankret i hele mandens familie og som det sandsynligvis aldrig vil lykkes hende at ændre. Hun må derfor vende blikket og kigge på sig selv for at finde en måde at leve med det på.

Hun har bl.a. sat sig for at blive bedre til at melde egne behov ud ved fx at sige: ‘Jeg vil gerne planlægge vores sommerferie nu og har lyst til en uge i enten Grækenland eller Sydfrankrig. Jeg vil gerne have, at du tænker over, hvad du har lyst til – og at vi sætter os ned sammen på søndag og bestiller billetterne. OK?’.
Det har givet hende ro at acceptere, at hun har et andet behov for at få tingene besluttet og sat i gang end sin mand. Så i stedet for at kæmpe for at prøve at lave ham om, har hun erkendt, at han ikke er “forkert”, men har givet plads til deres forskellighed.
Fremover vil hun kunne undgå at falde ind i rollen som ‘hende den skrappe’, hvis hun melder stille og roligt ud, hvad hendes egne behov er og accepterer, at det er hende, der er mere handlekraftig på nogle områder af deres liv.

På mine PREP-kurser for par underviser jeg blandt andet i, hvor vigtigt det er, at vi husker at forventningsafstemme med vores partner.
De færreste af os formår nemlig at tankelæse vores partners behov!
Det at blive bevidst om, hvorfor vi har særlige forventninger til hinanden, gør det langt nemmere for os at vurdere og korrigere dem. Og er du ikke allerede vant til at forventningsafstemme med din partner, vil du opdage, at mange konflikter fordufter, når I afstemmer forventningerne med hinanden.

Gratis e-bog til dig:
Vil du have flere tips til dit parforhold, har Katrine skrevet e-bogen ‘Sådan undgår du opslidende konflikter i dit parforhold’ som du kan få fingrene i her/på http://sigja.com/nyhedsbrev.

Katrine Fagerholt er parrådgiver & coach og afholder PREP-kurser for par om god kommunikation og konflikthåndtering. Næste kursus starter 12. januar 2013.

Læs mere på www.sigJA.com