Katrine Axholm: Mændene og 40 års krisen

 

Katrine fotograferet af Stine HeilmannKatrine Axholm: Mændene og 40 års krisen

http://www.axholm.com

Nogen gange griner vi af de mænd der pludselig starter i fitnesscentret, skifter hele garderoben ud og går i byen som aldrig før og er ung med de unge. Andre gange ryster vi på hovedet eller græder med vores veninder, fordi de er gift med netop en mand, som går i panik og vil skylle familielivet ud med badevandet.

Hvorfor er de så hyppige de 40 års kriser, hvad handler de om og hvorfor får mænd dem? (det gør kvinder også, men det er på nogle punkter en anden historie)

Med de mænd jeg har i min praksis er det min erfaring, at de bruger 30´erne på at bygge familien, hjemmet og karrieren op. Der er ikke så meget tid til at mærke efter, der skal stræbes og slukkes ildebrande og hverdagen skal hænge sammen. Han er glad hvis de andre er glade og derfor er der en del mænd, som ikke får taget sig af deres egne behov undervejs. Så bliver børnene større og mere selvkørende og så får manden øje på sig selv igen. Han når til et punkt, hvor han kigger på sit liv og på sig selv og tænker: Er det her det?. Han overvejer om det er sådan her han vil leve resten af sit liv eller om der mon er mere af det der liv til ham et andet sted.

Hvis man som par ikke har været i stand til at passe på parforholdet, pleje passionen og vedligeholdt sex-livet og intimiteten, så kan et liv med hende den labre på 32 nede i receptionen se meget mere attraktivt ud. Det kan ligne den eneste løsning, fordi han på den måde kan få noget mere leg og lethed ind i sit liv, som han ikke har kunnet/villet holde fast i, i sit liv med villa, volvo og vovhund.

Problemet for mange mænd i deres 40 års krise er, at de ikke er villige til at se på sig selv. De er optaget af hvad de går glip af, hvad de synes de mangler og hvad de ikke længere vil leve uden. De tror det er konens (for hun brokker sig jo hele tiden), eller jobbets (fordi jeg arbejder og arbejder og kommer aldrig nogen vegne) eller omstændighedernes skyld.

Men kære mand:
Som med alt andet i livet ligger hunden begravet hos dig selv. Hvis du synes der er gået dødvande i sex-livet, så spørg dig selv hvornår du sidst har givet den gas og forført din kone, så hun hvinende svang sig i gardinerne. Hvis du er træt af dit job, så find ud af hvordan du kan gøre det spændende eller søg et nyt. Hvis dine børn er uopdragne, så tilbring noget tid sammen med med dem og find ud af hvad de savner fra dig. Hvis du føler dig tom inden i eller trist eller ikke rigtig synes der er noget ved noget og du sjosker bare rundt i trædemøllen og bliver ældre og ældre, så tag ansvar og gør noget ved det. Din krise er ikke nogens skyld, men du er til gengæld den eneste der kan gøre noget ved den-uanset hvad den handler om!

Vigtigst af alt: Hvis du synes livet er skræmmende kort, nu hvor du er omkring halvvejs, så fyld noget indhold på. Lær at dele dine følelser med dem, som står dig nær og opdag, hvor fantastisk en verden, der åbner sig for dig. Læs nogle bøger, som kan vise dig, hvordan livet også kan være. Udforsk verden og fyld din dag med ting, der for alvor betyder noget (og nej her menes ikke en ny bil eller fladskærm). Du og du alene har ansvaret for dit liv. Det kan virke skræmmende men det er også den ultimative befrielse, hvis du tør tage ansvaret på dig. Fuldt ud!

Hende den 32 årige kan være gude smuk og dejlig, men hun vil aldrig kunne måle sig med den historie du har med den kvinde, som er mor til dine børn. Der er en grund til at I fandt sammen engang og det er så nemt at sige: Vi er vokset fra hinanden. Den største kærlighed findes, hvis I to sammen kan udvikle jer gennem krisen og finde en ny og endnu mere værdifuld måde at være sammen på. Du kan selv skabe det liv du ønsker dig at leve. Det kræver at du tager ansvar og ikke vælger den lette løsning og forsøger at flygte fra dig selv.

Så er der ikke mere opsang fra mig i dag.

Held og lykke med kærligheden og husk at en krise blot er første skridt til et endnu bedre liv.

Vil du have mere af dig? Læs med hér

Kærligst Katrine Axholm
http://www.axholm.comnoget med unge damer og sportsvogneKvindetidskort1

 

Kommentarer skrevet af andre
  • Lona

    11. marts 2015 kl. 22:52

    Jeg er i samme situation. Den mand, som jeg har været sammen med i mange år, og som har været superfar, lever i et stort kaos med forhold til to kvinder på en gang samtidig med, at han også vil hjem af og til. Han er ikke til at kende på nogen måde, og han lever blot videre med en kollega med voksne børn. Han glemmer det vigtigste i verdenen – at være far for vores dejlige dreng. Han ved ikke, hvad han ødelægger fremadrettet.

  • Lenette

    29. maj 2014 kl. 21:39

    Hej Katrine

    Ved ikke om det er det der skete for min mand – men har en lille mistanke om det. Jeg kunne ikke tale ham til “fornuft”, han sagde det var slut, men blev ved at “se” en anden. Vi er nu skilt og han lever videre med hende, for mig at se, næsten som om intet er hændt. Efter vores 22 år sammen, hvor han aldrig har nævnt skilsmisse eller at han ikke var lykkelig. Jeg fik et chok og er vel stadig lidt i chok. Føler han er en helt anden person nu.
    Hvordan kommer jeg videre? Vi har 3 børn.

  • Bo

    23. maj 2014 kl. 12:19

    Ja. Du har ret

Skriv din egen kommentar
Kvindetid artikler
Din bedemand hjælper dig trygt i mål med begravelsen, så det bliver en smuk afsked

Din bedemand hjælper dig trygt i mål med begravelsen, så det bliver en smuk afsked

Dette indhold er sponsoreret Det er en stor ære at kunne arrangere en smuk, værdig og ikke mindst kærlig afsked for et elsket familiemedlem, som skal begraves, bisættes eller have sin aske spredt. Hos Lavendla Bedemand på Amager er der mange års erfaring, som fortæller, at det for en enkelt person kan være en uoverskuelig opgave at […]

De bedste tips til at vedligeholde dine guldsmykker og bruge dem hver dag

De bedste tips til at vedligeholde dine guldsmykker og bruge dem hver dag

For at bevare den skønhed og glans, som guldsmykker har, er det vigtigt at vedligeholde dem. Så kan de nemlig kaste lys over ethvert outfit.

Revitaliser dig selv

Revitaliser dig selv

Dette indhold er sponsoreret Uanset køn og alder vil de fleste gerne have et velplejet og sundt ydre. Alderen har det dog med at sætte sine spor hos de fleste mennesker. Med alderen mister huden i ansigtet og kroppen spændstighed, fylde og fugt. Det skyldes blandt andet, at mængden af hyaluronsyre i kroppen bliver reduceret, […]

Astrologi artikler
Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper

Kinesiske horoskoper Den kinesiske astrologi har dannet baggrund for mange spændende sagn og historier, ligesom den vestlige, og det er en meget vigtig del af Kinas kultur. Ligesom i den vestlige astrologi opererer kineserne med 12 forskellige dyr. Det der først og fremmest adskiller den kinesiske astrologi fra den vestlige, som de fleste af os kender […]

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Gaveideer til de 12 stjernetegn, lad dig inspirere.

Få inspiration til julegaverne her, hvad giver du til din søster født i Løven eller din mand født i Tyren.

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Årshoroskoper 2019 – hvad har du i vente?

Året 2017 starter med en del stress. Der er trang til oprør, frihedskampe og uro i det hele taget. Nu kan du læse dit årshoroskop og se, hvad du har i vente i 2017.

Fik du læst disse?
Katrine Axholm: Når din partner skal give dig det du ikke fik – så dør kærligheden

Katrine Axholm: Når din partner skal give dig det du ikke fik – så dør kærligheden

Lotte havde lært, at hun ikke kunne regne med kærligheden. At mænd svigtede. Og selvom Anders var både pålidelig og tilregnelig, ville hun hele tiden teste ham. Blev han, selvom hun forsøgte at drive ham til vanvid? Hvis han gik, kunne hun sige: jeg fik ret, mænd er nogle svin, der forlader kvinder.

ELSK livet, ELSK hjertet – bær ELSKsmykket

ELSK livet, ELSK hjertet – bær ELSKsmykket

sæt igen i år fokus på forskning i kvinder og hjertekarsygdomme på smukkeste vis

Kvindetid med Sølvi Ellinora Degnegaard

Kvindetid med Sølvi Ellinora Degnegaard

Vil du afsløre noget småhemmeligt eller sjovt fra din Kvindetid? Jeg har engang fået et gavekort til et massagested i Købmagergade og bestilte tid hos en mand. Som del af massagen blev mine bryster masseret. Det havde jeg ikke lige set komme. Det dumme var, at jeg ikke sagde stop. Det havde jeg nok gjort i dag. Eller også havde det ikke været så grænseoverskridende i dag – det ved jeg ikke.