Kerstin Molsted: Moderne kvindekamp

Glem alt om lilla bleer, bh-afbrændinger og fællesnøgenbadning på Femølejr. Moderne kvindekamp er en indre kamp. En kamp som mange danske kvinder kæmper med sig selv. Kampen mod, for og med vores egen natur og biologi.

Kerstin Molsted: Moderne kvindekamp
www.kerstinmolsted.dk

Mange kvinder går i dag ned med stress og depression, eller lider af uforklarlige smerter. Ligeså mange lever på kanten af sammenbrud i et stressfyldt liv med dårlig samvittighed over for børn, mænd, forældre, veninder, kollegaer, hund og kanariefugle. Med ingen eller ussel kontakt til sig selv, og et nærmest ikke eksisterende selvværd.

Kvindefrigørelsen og kvindesagen har givet moderne kvinder retten til selvstændighed, selvforsørgelse og karriere. Det er grundlæggende menneskerettigheder, og de rettigheder er værd at kæmpe for. Til enhver tid. Uanset køn, race, religion, seksualitet eller alder.

Men det er som om, at vi moderne kvinder har indgået en kedelig pagt med os selv og hinanden om at sætte vores kvindelige natur til side i bytte for retten til medindflydelse, medmagt og selvforsørgelse. Som om at vi ikke BÅDE kan være kvinder i vores kvindelige følsomhed og natur OG have ligestilling. Som om vi skal være mænd inde i, hvis vi skal have lige rettigheder. Som om vi skal gøre karriere på samme måde og på samme præmisser som mændene.

Hvorfor det? Spørger jeg bare. Vi er ikke mænd. Vi har vores egne kvindelige styrker og ressourcer at bidrage til samfundet og arbejdslivet med.

Mænd og kvinders hjerner er forskellige. Det er et videnskabeligt faktum. Den hjernetype som forskerne indtil for nylig har betragtet som menneskehjernen har vist sig ikke at være MENNESKE-hjernen, men den MANDLIGE hjerne. Menneskehjernen findes nemlig i to forskellige typer. En mandlig og en kvindelig. Selv om det er under en halv procent, der adskiller dem fra hinanden, er det alligevel den halve procent, der gør hele forskellen, og er af afgørende betydning. Forskellen påvirker hele vores måde at opfatte, indlære, kommunikere, føle og opleve på. Vi producerer forskellige hormoner, danner sprog forskelligt, og vi oplever smerte og lyst forskellige steder i hjernen.

Vores nyvundne, allerede forældede, ligestillingsopfattelse er, at mænd og kvinder er ens og kan det samme, og DERFOR skal have samme rettigheder. Det er en gammeldags og forkert opfattelse. Mænd og kvinder er IKKE ens og mænd og kvinder kan IKKE det samme. Ikke fuldstændig i hvert fald. Og mænd og kvinder bliver påvirket helbredsmæssigt og psykologisk forskelligt af de samme handlinger.

Ligestilling – samme muligheder og rettigheder i livet – er vel ikke betinget af at vi mennesker er ens, men simpelthen af, at vi er ligeværdige mennesker?

Der er en udbredt tendens til at betragte den kvindelige natur som et krævende barn, der bare skal opdrages med hård hånd til at opføre sig som man ønsker, altså opføre sig som en mandlig natur. Den skal ikke have for meget opmærksomhed, og skriger den for højt, kan den få et par piller. Så er den færdig med at spille fandango.

Prøv lige at tænke over, at den opfattelse, man har haft af menneskehjernen, er bygget udelukkende på forskning i den mandlige hjerne. Den hjerne vi har forstået og fortolket mennesket ud fra, og kaldt den menneskelige hjerne er altså den mandlige menneskelige hjerne. Det er da et problem for ligestillingen – og for kvinders sundhed, selvforståelse, selvværd og trivsel. Mænd er fantastiske til at være mennesker på en mandlig måde, og deres hjerne har masser af unikke kvaliteter og kompetencer som jeg har den dybeste respekt for. Men sagen er, at det har den kvindelige hjerne også. Fantastiske unikke kvaliteter og kompetencer som verden bliver meget fattigere af at undvære. I begyndelsen af stressforskningen mente mange forskere, at testosteron har en gavnlig virkning i forhold til at reducere stress. På både mænd og kvinder. Men alle forsøg var lavet på mænd, da ingen var opmærksomme på, at der kunne være forskel på, hvor forskelligt stress udarter sig i en mandlig og en kvindelig hjerne. For man gik stadig ud fra at menneskehjernen var synonym med den mandlige hjerne.

Da man (omsider)begyndte at forske i kvinder og stress viste det sig at, testosteron absolut ikke er gavnligt som stressforebyggelse for kvinder. Tværtimod. Øget testosteron i en stresset kvindehjerne gør stressen betydelig værre, og kan føre til både kronisk stress og udbrændthed. Til gengæld er østrogen rigtig gavnligt for kvinder i forbindelse med stresshåndtering. Og de aktiviteter, der styrker vores østrogenproduktion, er totalt modsat af de aktiviteter, der skaber testosteron. Vi producerer østrogen, når vi har god tid, når vi føler os trygge og elskede, når vi holder om vores børn, mænd og hunde og katte. Når vi taler med hinanden om vores følelser og bekymringer og når vi sidder stille og kigger ud i luften og lader tankerne flyve. Det er faktisk direkte sundt og sygdomsforebyggende for kvinder at have tid til masser af den slags non aktivitet. Vi producerer testosteron, når der er noget der skal klares, ordnes eller fikses. Når vi dyrker sport, oplever spændende ting eller dyrker vores karriere. Det er også sundt. I moderate mængder, og når vi ikke er stressede.

Hvis vi vil skabe ligestilling og sandt ligeværd mellem kønnene, så er det nødvendigt at indse at vi IKKE er ens. Mænd og kvinder har behov for forskellige omstændigheder og livsbetingelser for at bevare sundhed, vitalitet, livsmod og trivsel. Den manglende forståelse for, hvor forskelligt mænd og kvinder oplever verden, skaber mange problemer og kampe. Dels kampe mellem mænd og kvinder, men ikke mindst kampe med os selv som kvinder, når vi tror, at vores hjerne og krop burde opfatte, opleve, tænke eller føle anderledes, end den gør.

Mange kvinder tror, at stress og mellemtilfredshed skyldes et personligt brist, og at det er udtryk for en psykologisk uligevægt, at vi føler og bekymrer os, som vi gør. Men vi lider, fordi vi lever et alt for stresset og testosteronstyret liv. Et liv, der ikke matcher vores biologi. Og vi lider, fordi vi tror, at der er noget galt med os, og at vi burde kunne leve på den måde. At det er ”normalt” at kunne leve på den måde, og at årsagen, til at vi ikke trives, er, at vi er for pylrede, bekymrede, hjælpsomme, usikre, betænksomme eller følsomme. For alt muligt. Og at vi under alle omstændigheder skulle vi lære at blive lidt mere hårdhudede. Være lidt mere tough. Sådan lidt ligesom mænd, ikke? Vi tror, at årsagen, til at vi ikke trives, er, at der er noget helt galt med os. Og vi skammer os, men det eneste, der er galt, er, at vi forsøger at efterleve en mandlig måde at være menneske på. Og en mandlig måde at være menneske på passer rigtig godt til mandens fysiologi, hormonsystem, mentale og følelsesmæssige fokus og håndtering af verden, men det passer virkelig, virkelig dårligt til at være kvinde.

Til gengæld passer det rigtig, rigtig godt til kvinder at leve efter en kvindelig måde at være menneske på. Det passer til vores biologi, vores hormonsystem og vores mentale og følelsesmæssige håndtering af verden. Vi ved bare ikke så meget om at være kvinder. For vi har prøvet på at være som mænd i vores hoveder i mange år, og vi trænger til at blive opmærksom på de fantastiske egenskaber, kvaliteter og kompetencer, der følger med at være kvinde.

Det betyder ikke at kvinder skal blive hjemme og passe børn, det betyder, at vi har en udfordring i forhold til at skabe et sundt arbejdsliv, hvor kvinder både kan arbejde OG trives. Vi skal holde op med at forsøge at bortforklare, bekæmpe og opdrage vores biologi. Den fejler nemlig ikke noget! I stedet skal vi møde os selv undersøgende og respektfuldt, og finde ud af, hvad vi hver især har brug for og trives med som kvinder – som mennesker med en kvindelig hjerne.

Og det er ikke sikkert, at det er 37 timers arbejdsuge, fedt job og derudad på stiletter og højt hår. Det er heller ikke sikkert, at det er kikærteboller, babymos, hønsestrik og gummistøvler. Måske er det et sted midt i mellem. Eller noget helt tredje. Eller måske er det både det ene og det andet og det tredje på forskellige tidspunkter i livet. Du skal lytte til dig selv og din biologi. Du og den har vigtige ting at dele med dig og skal tages med på råd, når du planlægger dit liv.

Bliver du stresset af dit liv? Stop op og lyt til dig selv. Få en god ven til at lytte med. Hør hvad du har brug for og lyst til. Hvad du ikke magter og ikke vil. Du er kvinde, og du skal finde din vej i verden på dine egne præmisser, og på trods af hvad samfundet, regeringen, din mand, din mor og din sundhedsplejerske mener, vil være godt for dig.

De tror du har en mandlig hjerne. Det har du ikke, og det er op til dig at skabe rum og plads til en sund og stærk kvindelig måde at være menneske på i dit liv.

DU har brug for det, og dine børn, din mand og dit land har brug for det!