Kira Eggers – På egen krop
Kira Eggers gav sig selv en udfordring – hun skulle blive bodybuilder på bare 12 uger. I programmet “På egen Krop” (vises på TLC) følger man Kira og ser de ekstreme forandringer, hun gennemgår, både mentalt og fysisk. Zoë har mødt Kira Eggers.
Af Zoë Escher
Du har lige deltaget i programmet ”På egen krop”, hvorfor valgte du at sige ja til det?
Jeg elsker at træne og jeg ønskede at komme i form. Mine mål var usammenhængende og min kost det samme, så det var virkelig fedt at få denne mulighed, for at være tvunget til at forholde sig til det, have et mål og gå efter det.
Hvordan har det været, at skulle omlægge sit liv på så kort tid, og her tænker jeg på kost og træning?
Det har været hårdt. Man kommer virkelig ikke sovende til det. Resultatet er og bliver hvad du lægger i det. Træner du to gange om måneden,er resultatet derefter. Træner du tre gange om ugen, blot en halv times powerwalk hvor du virkelig får pulsen op, er resultatet derefter. Den er ikke længere. Men jeg skulle lige vænne mig til at spise de der 6 gange om dagen, og det har jeg holdt fast i efterfølgende også.
Hvordan har det påvirket dit liv efterfølgende?
Når først man kommer så langt, så er det faktisk ikke så svært at holde ved lige. Kroppen husker godt og er taknemmelig på den måde. Det handler om struktur og små vaner man bibeholder. Værktøj man tager ud af kassen kan blive en god vane, der ligger på rygraden som alt mulig andet.
Jeg har hørt at du planer om at starte workshops indenfor sundhed, kan du forklare mere om det?
Det handler ikke om drømme, men om mål. Hvis ikke man ved hvor man skal starte eller slutte eller hvilken retning man skal gå i og hvor hurtigt /langsomt, så er det rigtig svært at få det man faktisk gerne vil have. Så med en workshop hjælper vi folk med at målrette deres kost og træning så de kan opnå det de vil. Ikke bare drømmer om, men faktisk gerne vil have for sig selv. Motivation, tips og tricks, opskrifter, øvelser der er ligeså effektive hjemme som i fitness center og så videre, vil være en del af det.
Er det workshop hvor alle kan deltage?
Ja.
Bonus info: Programmet bliver genudsendt lørdag d. 20 oktober kl. 22.00 og Mandag d. 22 oktober kl. 00.00.
Læs mere om Kiras kommende workshops
http://dkira.com/foredrag/
Foto: Discovery Networks Nordic/TLC Danmark.