Kira Gall Henriksen: En halvhjertet ½ Ironman

Kira Gall Henriksen: En halvhjertet ½ Ironman

Forord af redaktionen: Kira deltog forleden i Øresund Challenge og vi er så stolte af hende og bad om vi måtte bringe hende beretning. Man skal først svømme 1,9 km i Charlottenlund Søbad. Cykelruten er på tre omgange a 30 km. Ruten går derefter op mod Ordrup Jagtvej, ad Klampenborgvej til Lyngby, hvor man runder Skodsborgvej, og tager turen tilbage ad Strandvejen. Endelig skal deltagerne løbe tre gange ud til Bellevue Strand, og tilbage igen sådan en 21 km. Stort tillykke Kira og også til to andre kvinder, som vi ved læser med Lisbeth Demant og Bettina Pia Pedersen. You rock IRON-WOMEN!

Kira Gall Henriksen: En halvhjertet ½ Ironman

Min halv-ironman er klar. Jeg stiller til start om små tre timer. Men jeg har haft en forfærdelig nat. Det er så lummert, at jeg simpelthen ikke har været i stand til at lukke et øje. Føj for den da! Jeg ender med at få tre timers søvn og desværre ikke af den dybe slags. Så man kan sige, at min dag starter temmelig dårligt. Jeg føler mig dog stadig sikker i min beslutning om at deltage. Jeg vil virkelig gerne deltage i Øresund Challenge halv-ironman, selv om jeg godt er klar over, at det vil blive svært for mig. Min mors død i december har gjort at jeg på ingen måde har været målrettet med min træning.

Jeg laver en portion havregrød med kanel, banan og jordbær. En himmelsk kombination af smagsindtryk og lige præcis nok til, at jeg ikke vil blive udfordret med toiletbesøg undervejs. Jeg ved godt, det er meget normalt at gå på toilettet undervejs. Mange gør det endda i deres tøj og er ligeglade. Jeg har det bare rigtig svært med den slags, så kan jeg undgå det, gør jeg alt for det.

Klokken 6.30 kører vi hjemmefra. Min mand, vores datter og jeg. Vi parkerer en kilometer væk fra startstedet og går stille og roligt af sted ned mod stranden. Pludselig bliver jeg overrumplet af nervøsitet. En hel del af det, der er sket indtil nu, er allerede en stor udfordring for mig. Under min fulde ironman i 2010 (Copenhagen Challenge) var jeg helt afslappet og klar. Jeg var ikke nervøs overhovedet. Denne her dag er meget anderledes – og mest af alt fordi jeg ikke har fået trænet nok.

Jeg gør min cykel klar. Sørger for, at der er otte bar i hvert dæk. Og så er det tid til at komme i våddragten. Med lidt besvær kommer jeg i. Jeg har haft den på tre gange siden 2010 og svømmet én gang i havet. Jeg er lidt ‘rusten’. Men jeg er klar til at komme i vandet. Jeg svømmer en smule og elsker det med det samme. Vandet er virkeligt koldt, men jeg føler mig tryg og komfortabel i det kolde vand. Patricia og Claus er der og støtter mig helt fra starten, og de hepper på mig under hele dagen.

Eliten starter med at svømme præcis klokken 8.00, og fem minutter efter er det os kvinders tur. Jeg finder med det samme rytmen og roen. Jeg glider bare derudaf. Ikke for hurtigt og ikke for langsomt. Men bølgerne er meget høje, og vandet er ekstremt turbulent. Mest af alt fordi alle svømmerne skaber turbulensen i vandet. Det er ikke let at svømme. Men jeg har indset, at du ikke kan vinde i vandet. Du er nødt til at bruge din energi virkelig smart her, fordi du kan ødelægge alt ved at bruge for meget energi i vandet. Det er på cyklen, at du kan gøre en stor forskel i forhold til din samlede tid. Og er du stabil og formår at holde den samme kadence hele vejen igennem, kan løbet være dér, hvor du henter hele din tid hjem.

Da jeg har godt og vel 300 meter tilbage af svømningen, sparker jeg hårdt med mine ben. Jeg har desværre en pestilens liggende lige bag mig, der bliver ved med at hive i mine ben. Resultatet er omgående krampe i læggen (Du skal huske på, hvor koldt vandet er). Jeg mærker også et lille klik i læggen og ved med det samme, at jeg har fået en lille fibersprængning i læggen. Men min udfordring nu er, at læggen ikke vil slippe. Det gør voldsomt ondt. Jeg lader benet glide langsomt frem og tilbage, og til sidst løsner det sig, og læggen slipper. Jeg er klar igen. Lidt øm, men klar.

Jeg kommer op af vandet efter godt og vel 58 minutter. Jeg har været 15 minutter langsommere, end jeg normalt er på denne distance. Jeg kommer ud af svømmedragten, mens jeg løber mod cyklen. Jeg sørger for at tørre mine fødder rigtig godt og at få en tør T-shirt udover mit svømme-outfit. Jeg har selvfølgelig fået menses oveni alt det andet. Fantastisk med endnu en udfordring, ikke? Well, hvorfor ikke! Det er vel i virkeligheden universets måde at prøve at fortælle mig, at jeg har gang i noget virkeligt dumt. Handsker, sko og hjelm på – og så af sted. Jeg flår en energibar op og begynder at spise med det samme. I det sekund, du kommer ud af vandet, skal der noget næring indenbords, ellers går du simpelthen kold. Jeg hopper på cyklen og kommer af sted med det samme.